Kilder
Kildeintroduktion:
De ugifte "frøkeners" læsevaner er offeret i denne tegning af Axel Thiess (1860-1926) i Blæksprutten 1892. I hvad man må gå ud fra er et pensionat for ugifte kvinder, har man fået den månedlige levering af litteratur som beboerne straks kaster sig over. Men mens det er billeder af Grundtvig, H.C. Andersen og Ingemann, der hænger på væggen, er det den mere vovede litteratur, frøkenerne er interesseret i. Det er blandt andet vovede digtsamlinger og håndbøger i "Elskov" og "Den Sexuelle Hygiejne", som man har kastet sig over, og en enkelt er besvimet efter at have læst Gustav Wied, som netop i 1892 fik 14 dages fængsel for at have krænket den "litterære blufærdighed".
Julehæftet Blæksprutten udkom første gang i 1889 og var frem til 2014 et populært humoristisk årsskrift. Blæksprutten udkom oprindeligt på Ernst Bojesens forlag, hvor det erstattede årshæftet Oldfux, der var udkommet siden nytår 1880/81.
Fra Frøkenklosteret.
Valletofte Frøkenkloster d. 29nde Februar 1892
Kære Jette.
Tak for dit rare Brev, der kom som et Pust fra en bedre Verden. Vi lever saa lykkeligt og tilfreds med Livet herude i vort kære Kloster, men véd Du hvad, søde Jette, morsomt er her ved Gud ikke. Rare, elskelige Væsener er de alle hernede, men oplivende kan man sandt for Dyden ikke kalde nogen af dem, hvad de heller ikke forlanger, fordringsløse som de er.
Saa var det, at dit Brev kom med en hel Pose fuld af Nyheder, som Comtessen sagde.
Hvor maa det være magesløst at leve saadan midt inde mellem Theatre, Variétéer, Selvmord og Skandaler, naar man Som Du kan gaa uberørt, ud af det alt sammen. Du har jo været sammen med en Søster til den unge Digter, der har faaet Fængselsstraf for den Novelle, hans Broder har oversat. Hvorledes er hun, er hun meget begavet eller er hun som en af os andre? Ja det maa være et uhyre interessant Liv, I fører derinde, og den nye Overpræsident kender I jo ogsaa fra den Tid, han boede lige overfor jer. Har Du nogensinde set ham personlig? Vor Amtmand, der jo ikke blev Overpræsident, fordi en anden nok en Gang skal have skrevet en Artikel, skal ogsaa være saa betydelig og dygtig.
Dine Breve giver os et helt andet broget Billede af Kjøbenhavn end Avisen, som vi faar hver Dag. Vi har nu skiftet de sidste Kvartaler, men egentlig er det ene Blad ikke meget anderledes end det andet. Vi har nu holdt først »Dagstelegrafen-, saa »Dagbladet« og -Dagens Nyheder«; nu holder vi »Nationaltidende«. Men næste Gang tror jeg, vi vil tage »Dagstelegrafen« igen.
Nej vor største Glæde hernede er det, naar Læsetasken kommer, der er noget opløftende ved saaledes at komme saa at sige i nærmere Forbindelse med de store Aander, at udvide sin Synskreds og lutre sine Følelser. Saa sidder vi alle inde i den store Læsestue, hvor vore store Aander som Conferensraaderne Oehlenschläger og Andersen, Pastorerne Grundtvig og Ingemann skuer ned paa os, mens vi bader os i Litteraturens Væld. Men desværre, Læsetasken kommer kun en Gang om Maaneden, og vi sluger dens Indhold paa faa Dage. Ja kære Jette, i Dag venter vi den nye Taske, og jeg vil derfor slutte, gamle Veninde, med en venlig Hilsen til Krigsassessoren og Dig selv fra din hengivne
Malvine.