"Kvindemødet i 1895" satiretegning i Blæksprutten, 1895

Kilder

Kildeintroduktion:

En af 1890'ernes store politiske diskussioner var spørgsmålet om stemmeret til kvinder. Mens mange mænd støttede op om stemmeret til kvinder, var der også mange, der mente at kvinder ikke egnede sig til politik (og en række andre ting). Blækspruttens tegning fra 1895 taler direkte til mange mænds forestillinger om, at kvinder aldrig ville kunne enes om selv de mest ubetydelige småting, hvis de fik indflydelse på politik. På billedet diskuterer et kvindemøde, hvilken hattetype, der skal bæres til en åbningsfest, og det går åbenbart ikke stille for sig. Den medfølgende sang levner heller ikke tvivl om forfatterens syn på det modsatte køn.

Julehæftet Blæksprutten udkom første gang i 1889, og er den dag i dag stadig et populært humoristisk årsskrift. Blæksprutten udkom oprindeligt på Ernst Bojesens forlag, hvor det erstattede årshæftet Oldfux, der var udkommet siden nytår 1880/81. 

Kvindemødet 1895, Blæksprutten

(Mel. Juleaften, o, hvor er Du sød.)

Danmarks Kvinde - o, hvor er Du sød.
Fra Nymindegab til Luserød!
Hjemlandsduft af Uskylds Skælmeri,
Mingelert med billig Patschuli,
Drivhusplante eller Frilandsurt,
Talende, selv om Du ej bli'er spur't!
Livet viser Du os Vejen i - -
Blot Du af og til holdt Kajen i-i-i-i-i-i-i
Blot Du af og til holdt Kajen i!

Kvindens Lod er sørgelig paa Jord,
Hun faar aldrig sagt det sidste Ord,
Arme Kvindemødepræsident!
10 ta'er fat, før Nr. 1 faar endt.
Har blot Mødet varet 1 Kvartér,
Ingen Ørenlyd kan høres mer',
En Minut er hun forlegen i -
Resten holder hun ej Kajen i.

Kvinde, Solen i vor Existens!
Du er sødest, naar Du ikke skænds.
Du var mindre sød i den Debat,
Hvor det galdt Udstillingsaabningshat.
Der var ikke nogen "juste milieu",
Flere Gange stod den stærkt paa Klø,
Bindebat med Baand fornejen i --
Ikke en af Jer holdt, Kajen i.

Eventyrseng-Baronesse D.
Contra Kunstudstillingskomité -
Kammerherreinde O. - Ve, Ak! -
Kvindefestskrift contra Almanak -
Regnskabsdagen - uf! den bliver slem,
Glæder I Jer til Johanne M.?
Hun vil brænde fem og stege ni, - -
Hun vil s'gu'nte holde Kajen i.

Moders Ord, det er vor Barndoms Trøst,
Kvinde, spar lidt paa din sarte Røst!
Kvinde, lad det end' lig staa Dig klart,
En ad Gangen lyder ogsaa rart,
En ad Gangen er din Lov jeg ved
Udi Feuilleton og Kærlighed;
Eet gaar Du blot over Stregen i,
Du vil nødig holde Kajen i.
i-i-i-i-i -i-i
Du vil nødig holde Kajen i

Om kilden

Dateret
1895
Oprindelse
Blæksprutten, 1895. Ernst Bojesens forlag.
Kildetype
Satiretegning
Medietype
Illustration
Sidst redigeret
18. august 2016
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Relateret indhold

Om kilden

Dateret
1895
Oprindelse
Blæksprutten, 1895. Ernst Bojesens forlag.
Kildetype
Satiretegning
Medietype
Illustration
Sidst redigeret
18. august 2016
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk