Drude Dahlerup, 1945-

Artikler

Drude Dahlerup er kendt som rødstrømpe, kvindeforsker og europapolitiker. Hun var medstifter af rødstrømperne i Aarhus 1970. Blev cand.scient.pol. 1974 og var ansat ved Aarhus Universitet frem til 1998, hvorefter hun blev professor ved Stockholms Universitet. Videnskabeligt speciale i kvinde- og kønsforskning.

Drude Dahlerup blev landskendt, efter at hun i 1992 var med til at stifte bevægelsen Danmark 92, som arbejdede imod Danmarks tiltræden til Maastricht-traktaten. Unionsmodstanden blev videreført i Junibevægelsen, som hun ligeledes var medstifter af og virkede som talsperson for i perioden 1992 til 2002. Fra denne position virkede hun med stor gennemslagskraft i den offentlige debat, men stillede aldrig op til politiske valg.