Jenny Lambert: ”Dobbelt Nathue” og ”Lange Ærmer til at bære under Kjolen”, 1847

Kilder

Kildeintroduktion:

Disse to strikkeopskrifter, udgivet i 1847, giver anvisninger på en nathue og et par løse ærmer til at have under sin kjole. Begge dele har haft en funktion som varmt tilbehør til påklædningen i en tid, hvor boliger ofte var kolde, især i vinterhalvåret og om natten, og hvor mange arbejdsopgaver foregik udendørs. For at undgå at fryse pakkede man sig ind i flere lag beklædningsstykker, ofte af uld.
Opskrifterne stammer fra bogen Nyeste Strikkebog med Mynstertegninger i Chemitypi, der blev udgivet på dansk i 1847. Forfatteren var Jenny Lambert. I andre af hendes bøger hedder hun Miss Lambert eller Frances Lambert, og alle navne er pseudonymer, så man ved meget lidt om ophavskvinden. Den originale udgave udkom på engelsk med titlen My Knitting Book i 1843. I England blev den en stor succes, og det var også baggrunden for, at den udkom på dansk. I det danske forord roses den for at være ”en god, fattelig Strikkebog”, der giver anvisninger til anvendelige arbejder og ikke ”overflødige Forskrifter til kunstige og tidsspildende Arbeider”. De 67 opskrifter dækker da også især barnetæpper, sjaler, kapper, muffediser, håndledsvarmere, huer, puder og børnetøj, men der er også opskrifter på silkepunge, pynteservietter og strikkede frynser til påsætning på fx duge. I landbefolkningen og arbejderklassen havde både kvinder og mænd længe strikket beklædning til eget brug og videresalg, men det var nyt, at strikning blev udbredt hos middelklassens og borgerskabets kvinder – som er målgruppen for denne bog – og det afspejler sig i opskrifterne.

Strikning blev i løbet af 1800-tallet generelt mere udbredt og i højere grad en decideret kvindelig beskæftigelse. Mange piger lærte det af deres mødre eller bedstemødre, og der fandtes få opskrifter. Jenny Lamberts bog var således en af de første på dansk, der gav anvisninger på fx maskeantal og pindestørrelse. I forhold til i dag er opskrifterne dog ofte noget summariske. De forudsætter et ret stort forkundskab samt en evne til selv at designe og videreudvikle mønstre. Vi har efter bedste evne søgt at ’oversætte’ opskrifterne ved uddybninger og forklaringer i fodnoterne.  

Hvis du prøver opskrifterne, må du meget gerne fortælle om dine erfaringer og sende os et foto, så vi kan se resultatet (mail: danmarkshistorien@cas.au.dk).

Dobbelt Nathue.

Strikkeopskrift på dobbelt nathue

Fem Pinde Nr. 21.[1] Fiint Uld- eller Bomuldsgarn.

Man opslaaer paa hver af de fire Pinde 2 Masker.

Første Omgang - man tager paa hver Pind 2 Masker ret ud.[2]

Anden Omgang - man tager paa hver Pind 1 Maske ret ud.

Tredie Omgang — man strikker den mellemste Maske paa hver Pind vrang, og tager paa hver Side af samme en Omgang efter den anden ud, indtil Huen er viid nok. Derpaa -

Strikkes ret saa mange Omgange, at den hele Hue faaer en Længde af omtrent 26 Tommer.[3] Dernæst -

Tages ind[4] en Omgang efter den anden, og den mellemste Maske paa hver Pind strikkes vrangt, aldeles som ved Udtagningen i Begyndelsen.

Lange Ærmer til at bære under Kjolen.

 Strikkeopskrift på lange ærmer til at bære under kjolen

Pinde Nr. 17[5] og sextraadet[6] Strikkegarn.

Slaa 42 Masker meget løst op og strik tre Masker afvexlende vrangt og ret[7] til 12 Vendinger.[8]

Strik 10 Vendinger ret.[9]

Strik 35 Vendinger ret[10] og tag ved Begyndelsen og Enden af enhver Vending en Maske ud.[11]

Strik 20 Vendinger ret[12] og tag ved hver Vending en Maske.[13]

Gjentag de 12 Vendinger som i Begyndelsen.[14]


Ordforklaringer m.m.

[1] Svarer cirka til pind 2½ eller 3. Lambert var en af de første til at operere med standardiserede pindestørrelser og opfandt sit eget system.

[2] Bogens anvisning på udtagninger: ”Man strikker to Masker af én, idet man tager det nederste Garn af denne Maske paa Pinden, trækker Garnet derigjennem og derpaa tillige strikker Masken”. Der findes andre udtagningsmetoder, som også kan anvendes.

[3] 26 tommer: ca. 66 cm.

[4] Bogens anvisning på indtagninger: ”Man strikker to Masker på eengang”.

[5] Svarer cirka til pind 3½ eller 4.

[6] Et mellemtykt uldgarn. Søg på ”sekstrådet garn”, hvis du vil finde eksempler.

[7] Ribstrikning: tre ret og tre vrang.

[8] Bogens forklaring på en vending: ”To Pinde eensstrikkede Masker frem og tilbage”, det vil sige to pinde.

[9] Det er formodentlig 20 pinde i glatstrik (ret på forsiden, vrang på bagsiden). Men arbejdet kan også udføres i retstrik – altså alle pinde ret. Det vil give et tykkere og varmere arbejde.

[10] 70 pinde i glatstrik.

[11] Det betyder, at der skal tages en maske ind i hver side af pinden på hver pind.

[12] 40 pinde i glatstrik.

[13] Det betyder, at der skal tages en maske ind på hver anden pind i begge sider af pinden.

[14] Det vil sige 24 pinde, hvor der strikkes tre ret og tre vrang (ribstrik).

Om kilden

Dateret
1847
Oprindelse
Lambert, Jenny: Nyeste Strikkebog med Mynstertegninger i Chemitypi, 1847, s. 17 og s. 55-56
Kildetype
Vejledning
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
7. december 2022
Sprog
Engelsk oversættelse, Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk