Kilder
Kildeintroduktion:
De politiske partier opstod oprindeligt som fortalere for bestemte sociale gruppers interesser. Med tiden er der opstået mange forskellige nye partier, og samtidig er de traditionelle klasseskel blevet mindre udtalte. Derfor opfattes partierne ikke længere i samme grad som klassepartier, omend der nok stadig kan findes spor af de gamle klassetilhørsforhold i partiernes vælgersammensætning. Denne tendens mente Gallup allerede at kunne spore i begyndelsen af i denne meningsmåling fra 1955. Den største vælgergruppe hos 'de fire gamle partier' samt kommunisterne tilhørte dog stadig det erhverv, man traditionelt ville forvente. Men man kan hæfte sig ved, at det nyeste parti, Retsforbundet, så ud til at tiltrække sig stemmer fra alle erhverv, at 25 % af De Radikales vælgere var arbejdere, og at de kommunistiske vælgere var rigere end De Radikales og socialdemokraternes vælgere.
Analysefirmaet Gallup har siden 1939 foretaget meningsmålinger i Danmark om de emner, der optog danskerne. Det drejer sig både om storpolitiske spørgsmål og de små dagligdags ting, der har haft betydning for almindelige menneskers hverdag. Meningsmålingerne er en værdifuld kilde til dansk historie efter 1945. Både fordi de måler danskernes holdninger til en lang række meget forskellige spørgsmål, men også fordi de spørgsmål, der blev stillet, giver et indblik i, hvad man dengang fandt det interessant at spørge om.
KLASSEFØLELSEN KØLNES EFTERHÅNDEN
Gallup-undersøgelse af partiernes sammensætning
De danske partier fortsat meget klasseprægede,
men dog i noget mindre grad end tidligere.
Det engelske parlamentsvalg viste, at klasseforskellighederne ikke længere spiller slet den samme rolle som før i tiden, når englænderne skal vælge deres politiske standpunkt. Der er sandsynligvis adskillige engelske arbejdere, som denne gang har stemt på det konservative regeringsparti. Den samme tendens kan, om end i mindre udpræget grad, spores herhjemme. Dansk Gallup Institut har fornylig afsluttet en omfattende undersøgelse af befolkningens politiske tilhørsforhold. Man har ønsket at få fastslået, hvem det er, der stemmer på de forskellige politiske partier, hvad de tjener, hvor gamle de er, og hvilke erhverv de tilhører. Selvom de fleste af vore partier naturligvis stadig er stærkt klasseprægede, synes det at fremgå ganske klart, at skellene langsomt er ved at blive brudt ned.
Flere arbejdere i de tre liberale partier.
Gallup har flere gange tidligere foretaget tilsvarende undersøgelser, og for et par år siden var der, for at nævne et karakteristisk eksempel, 11 % af Venstres , 7 % af Det konservative folkepartis samt 20 % af De radikales vælgere, der betegnede sig som arbejdere, medens de tilsvarende tal denne gang er 15 % arbejdere bos Venstre, 11 % hos de konservative og 25 % hos de radikale. Omvendt er antallet af selvstændige blandt Socialdemokratiets vælgere steget fra 8 til 9 %. Det er i sig selv ikke nogen stor forskydning, men sammenlignet med de øvrige forskydninger, nok så interessant.
Undersøgelsen bygger på ialt 12.000 interviews, så det materiale, der er fremkommet, skulle derfor selv i bedømmelsen af de små partier frembyde en stor sikkerhed. Partiernes sammensætning efter erhverv skulle herefter se således ud:
| Soc. | Rad. | Kons. | Venstre | Retsf. | Komm. | |
| % | % | % | % | % | % | |
| Selvstændige landbrugere | 2 | 23 | 4 | 42 | 16 | 1 |
| Selvstændige erhvervs- drivende iøvrigt | 7 | 16 | 33 | 16 | 24 | 6 |
| Funktionærer | 16 | 23 | 39 | 13 | 22 | 15 |
| Arbejdere | 60 | 25 | 11 | 15 | 32 | 72 |
| Ude af erhverv (rentenydere) | 15 | 13 | 13 | 14 | 6 | 6 |
Kun knapt halvdelen af Venstre Vælgere er landbrugere.
At de fleste socialdemokrater og kommunister er arbejdere, de fleste venstremænd landbrugere og de fleste konservative funktionærer eller selvstændige næringsdrivende, kan naturligvis ikke undre. Men det er dog alligevel bemærkelsesværdigt, at ikke en gang halvdelen af Venstre's vælgere er selvstændige landbrugere, og at en fjerdedel af Det radikale venstre's vælgere er arbejdere. Bemærkelsesværdigt er også fordelingen af de vælgere, som enten ikke opgiver noget erhverv eller må betegnes som rentenydere, Omtrent lige stor en part af hver af de fire største partiers vælgere er hentet fra denne del af befolkningen.
Kommunisterne mere velhavende end socialdemokraterne.
Ser man på partiernes fordeling efter deres vælgeres skattepligtige indtægt, sporer man - om end i noget mindre udpræget grad - den samme tendens til en vis udjævning.
| Soc. | Rad. | Kons. | Venstre | Retsforb. | Komm. | |
| % | % | % | % | % | % | |
| Skattepligtig indtægt: | ||||||
| indtil 10.000 kr. | 75 | 68 | 35 | 58 | 61 | 71 |
| over 10.000 kr. | 16 | 23 | 50 | 26 | 29 | 20 |
| uoplyst | 9 | 9 | 15 | 16 | 10 | 9 |
Det er iøvrigt værd at bemærke, at der ikke er så forfærdelig stor forskel på socialdemokraternes, de radikales, retsforbundets og Venstres forholdsmæssige andel af vælgerne med skatteindtægter under 10.000 kr. Det er ligeledes interessant at konstatere, at kommunisternes vælgermasse har en noget mere "velhavende" sammensætning end socialdemokraternes, hvilket dog hænger sammen med, at kommunisterne har færre gamle.
De yderligtgående partier har de yngste vælgere.
Gallup har dernæst opdelt partiernes vælgere efter alder. Man har fundet ud af, hvor mange procent af hvert partis vælgere, der er henholdsvis mellem 23 og 34 år, mellem 35 og 49 år og over 50 år. Af denne undersøgelse kan partierne konstatere, i hvor stor en udstrækning de er i kontakt henholdsvis med de unge, de lidt ældre og de ældste. Aldersfordelingen ser således ud:
| Over 50 år | 35-49 år | 23-34 år | |
| % | % | % | |
| Socialdemokrater | 40 | 33 | 27 |
| Radikale | 38 | 37 | 25 |
| Konservative | 39 | 35 | 26 |
| Venstre | 42 | 33 | 25 |
| Retsforbundet | 30 | 32 | 38 |
| Kommunisterne | 24 | 32 | 44 |
Tallene viser, at aldersfordelingen er nogenlunde den samme inden for de fire store partier. Forskellen er så lille, at den ikke berettiger til at karakterisere et af de pågældende partier som særlig "ungt" sammensat eller et andet som "gammelt" i sin sammensætning. Derimod er der en klar tendens i tallene for retsforbundet og kommunisterne. Her er gennemsnitsalderen væsentligt lavere end i de øvrige partier. Det bekræfter den gamle erfaring om, at det især er i de unge år, folk indtager skarpe og yderligtgående standpunkter. Sammenlignet med tidligere undersøgelser præger ungdommen i lidt højere grad såvel, det radikale som det kommunistiske parti.
Kommunisterne tæller færrest kvinder.
Der er i gennemsnit i hele landet et par procent flere kvinder end mænd, men i de fleste partier er det omvendt - kun socialdemokratiet svarer stort set til gennemsnittet, og de konservative er ene om at have forholdsvis flere kvindelige end mandlige vælgere (53 % mod 47 %), ellers er det mændene, der dominerer: blandt de radikale og i retsforbundet med 58 % mod 42 %, i venstre med 52 % mod 48 %, medens kommunisterne tæller de færreste kvinder - kun 31 % over for 69 % mænd.