Artikler
Den 28. maj 1953 havde danskerne vedtaget den nye grundlov, der bl.a. betød indførelsen af et etkammersystem. Den gamle Rigsdag, der bestod af Landsting og Folketing, blev nu erstattet af Folketinget alene. Det nye Folketing havde 179 pladser, mod de tidligere 149. Efter vedtagelsen skulle der afholdes valg til det nye Folketing, og det blev udskrevet til afholdelse d. 22. september.
Efter grundlovsændringen havde den tidligere statsminister Knud Kristensen meldt sig ud af Venstre i protest og dannet sit eget parti, De Uafhængige. Sammen med det nye Folketing og den ændrede valgretsalder gjorde det, at valgresultatet var svært at forudsige.
Valgets temaer
De Uafhængige ønskede at gå tilbage til tokammersystemet fra før grundlovsændringen. 300.000 danskere havde stemt imod den nye grundlov, og det var dem, De Uafhængige appellerede til.
Venstre og Det Konservative Folkeparti talte om den gode økonomi og overskud på betalingsbalancen, mens Socialdemokratiet modsat mente, at væksten slet ikke var høj nok i forhold til væksten i resten af Europa. Et af de helt store emner i valgkampen blev Socialdemokratiets forslag om at indføre folkepension til de ældre og en uddannelsesfond til de unge. Da valgretsalderen var blevet sænket fra 25 til 23 år ved grundlovsændringen, var det vigtigt at have noget til de nye vælgere.
For både Socialdemokratiet på den ene side og Venstre og De Konservative på den anden gjaldt det samtidig om at appellere til De Radikale for at sikre sig deres støtte til regeringsdannelse.
Valgets resultat
De Uafhængige fik ikke knebet sig op over de 60.000 stemmer, der var blevet indført som spærregrænse med den nye grundlov (se note 2 om de nye spærregrænse krav). Venstre gik procentmæssigt en smule frem og fik 42 mandater i Folketinget, mens Det Konservative Folkeparti gik en smule tilbage og fik 30 mandater. Tilsammen var de næsten lige så store som Socialdemokratiet, der havde fået 74 mandater, og hvis Det Radikale Venstre fortsat havde støttet dem, kunne regeringen have fortsat som før valget, forudsat at de også kunne få støtte fra Retsforbundet, som trods markant tilbagegang endnu havde seks mandater.
Det Radikale Venstre var imidlertid utilfredse med Det Konservative Folkepartis forsvarspolitik og ønskede en regering uden konservativ deltagelse. Venstres Erik Eriksen ønskede dog ikke at undvære det andet store borgerlige parti, så i stedet blev det Socialdemokratiet, der dannede regering. Det blev med Hans Hedtoft som statsminister og Det Radikale Venstre som støtteparti.
Regeringen Hans Hedtoft III efter valget. Regeringen var en Socialdemokratiet mindretalsregering med Det Radikale Venstre som parlamentarisk grundlag. Fra: Statsministeriet
Statistik
I nedenstående tabeller og graffer ses fordelingen af stemmer m.v. ved folketingsvalget i september 1953. Resultatet af folketingsvalget på Færøerne og Grønland indgår ikke i tabellen eller graferne. Kilde: Danmarks Statistik
| Folketingsvalget i september 1953 | I forhold til folketingsvalget i april 1953 | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Parti | Fork. | Partileder | Stemmer | Pct. af stemmetal | Mandater | Mandater april 1953 | Pct. af stemmer april 1953 |
| Socialdemokratiet | S | Hans Hedtoft | 894.913 | 41,31% | 74 | +13 | +0,92% |
| Det Radikale Venstre | RV | Jørgen Jørgensen | 169.295 | 7,81% | 14 | +1 | -0,83% |
| Det Konservative Folkeparti | K | Aksel Møller | 364.960 | 16,85% | 30 | +4 | -0,46% |
Venstre | V | Erik Eriksen | 499.656 | 23,06% | 42 | +9 | +1,00% |
| Danmarks Kommunistiske Parti | DKP | Aksel Larsen | 93.824 | 4,33% | 8 | +1 | -0,45% |
| Retsforbundet | RF | Viggo Starcke | 75.449 | 3,48% | 6 | -3 | -2,14% |
| De Uafhængige | U | Knud Kristensen | 58.573 | 2,70% | 0 | - | - |
| Tysk mindretal | Tysk | (Hans Schmidt) | 9.721 | 0,45% | 1 | +1 | +0,04% |
| I alt | 2.166.391 | 100,0% | 175 [1] | ||||
[1] Bemærk at antallet af folketingsmandater valgt i april 1953 var 149 (151 med de færøske medlemmer), mens antallet valgt i september 1953 var forøget til 175 (179 med de færøske og grønlandske medlemmer) som følge af den ændrede valglov.
| Stemmeberettigede | 2.695.544 |
| Afgivne gyldige stemmer | 2.166.391 |
| Valgdeltagelse i pct. | 80,6% |
| Spærregrænse | Den nye valglov medførte, at partierne skulle opfylde mindst et af tre krav før de var berettigede til tillægsmandater. Dette betød blandt andet at De Uafhængige, der under den gamle valglov ville have fået 5 mandater, ingen mandater fik.
|
Mandaternes fordeling i Folketinget efter valget i september 1953. Graf: danmarkshistorien.dk, baseret på tal fra Danmarks Statistik
Den procentvise fordeling af stemmer efter folketingsvalget i september 1953. Graf: danmarkshistorien.dk, baseret på tal fra Danmarks Statistik
Mandatfordelingen ved folketingsvalget i henholdsvis september og april 1953. Bemærk at antallet af folketingsmedlemmer i april 1953 var 149 (151 med de færøske medlemmer), mens antallet valgt i september 1953 var forøget til 175 (179 med de færøske og grønlandske medlemmer) som følge af den ændrede valglov. Graf: danmarkshistorien.dk, baseret på tal fra Danmarks Statistik