Artikler
Regeringen udskrev folketingsvalg den 5. september 1950, da den måtte opgive at nå til enighed med resten af Folketinget om nye afgifter og restriktioner på udenrigshandelen, som den mente var blevet nødvendige efter de internationale prisstigninger på råvarer i kølvandet på Koreakrigens udbrud. Hertil kom en politisk uenighed partierne imellem om størrelsen af den forventede oprustning, efter at Danmark var blevet medlem af NATO i 1949.
Valgets temaer
Valgets største emne var den økonomiske politik og i mindre grad forsvarspolitikken. Socialdemokratiet, Venstre og Det Konservative Folkeparti forsvarede Atlantpagten (NATO-medlemskabet) og forsvarspolitikken, hvorimod DKP og Det Radikale Venstre var meget kritiske over for regeringens udenrigs- og forsvarspolitik og især over for Danmarks tilslutning til Atlantpagten.
På det økonomiske område kritiserede Venstre og Det Konservative Folkeparti regeringens økonomiske politik og de nye importrestriktioner. Retsforbundet ønskede både restriktionerne og rationeringen af fødevarer helt afskaffet.
Valgets resultat
Primært på grund af ændringer i valgloven gik Socialdemokratiet frem med 2 mandater og endte på 59 mandater. Det Radikale Venstre gik frem med 2 og fik 12 mandater, DKP gik fra 9 til 7, mens Venstre blev valgets store taber med en tilbagegang fra 49 til 32 mandater. Det Konservative Folkeparti stod stærkt efter valget med en stigning fra 17 til 27 mandater, men valgets vinder var Retsforbundet, der fordoblede sine mandater fra 6 til 12 - især på grund af forslaget om afskaffelse af rationeringen.
Valget gav ikke nogen endegyldig løsning på hvilken regering, der skulle dannes. Hans Hedtoft valgte i første omgang at fortsætte som statsminister og forsøgte at danne en regering bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Det Radikale Venstre. Det ville Venstre dog ikke acceptere, og da Socialdemokratiet nægtede at danne en trekantsregering med De Radikale og Retsforbundet, var der kun to muligheder tilbage: en socialdemokratisk regering eller en Venstre/Konservativ-regering - begge med støtte fra Det Radikale Venstre. Det Radikale Venstre valgte en socialdemokratisk regering, hvilket betød, at ministeriet Hedtoft fortsatte den 16. september 1950.
Hans Hedtofts nye regering holdt dog ikke længere end 40 dage. Der var problemer med samarbejdet med Det Radikale Venstre i forbindelse med udenrigspolitikken. Samtidig gjorde Venstre, Det Konservative Folkeparti og Retsforbundet den økonomiske politik besværlig at gennemføre. Derfor valgte Hans Hedtoft den 26. oktober 1950 at træde tilbage som statsminister og opløse sin regering. Man sagde i samtiden, at Hedtoft ”gled i smørret”, da det var et forslag fra Retsforbundet om en ophævelse af smørrationeringen, der til sidst bragte regeringen i mindretal. Forhandlingerne om en ny regering endte med, at Venstre og Det Konservative Folkeparti dannede regering under Erik Eriksen (V) den 30. oktober 1950. Det var første gang, de to partier dannede regering sammen.
Efter valget kunne Socialdemokratiet danne regeringen Hans Hedtoft II. Grundet manglende opbakning til den økonomiske politik, måtte regeringen i midlertid allerede 40 dage efter opløses. Herefter kunne Venstre og Det Konservative Folkeparti danne regeringen Erik Eriksen. Foto: Statsministeriet
Statistik
I nedenstående tabeller og graffer ses fordelingen af stemmer m.v. ved folketingsvalget i 1950. Resultatet af folketingsvalget på Færøerne indgår ikke i tabellen eller graferne. Kilde: Danmarks Statistik
| Folketingsvalget i 1950 | I forhold til folketingsvalget i 1947 | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Parti | Fork. | Partileder | Stemmer | Pct. af stemmetal | Mandater | Mandater 1947 | Pct. af stemmer 1947 |
| Socialdemokratiet | S | Hans Hedtoft | 813.224 | 39,59% | 59 | +2 | -0,42% |
| Det Radikale Venstre | RV | Jørgen Jørgensen | 167.969 | 8,18% | 12 | +2 | +1,26% |
| Det Konservative Folkeparti | K | Ole Bjørn Kraft | 365.236 | 17,78% | 27 | +10 | +5,34% |
Venstre | V | Erik Eriksen | 438.188 | 21,33% | 32 | -17 | -6,25% |
| Retsforbundet | RF | Oluf Pedersen | 168.784 | 8,22% | 12 | +6 | +3,68% |
| Danmarks Kommunistiske Parti | DKP | Aksel Larsen | 94.523 | 4,60% | 7 | -2 | -2,17% |
| Uden for partierne | Uden |
| 6.406 | 0,31% | 0 | 0 | -0,23% |
| I alt | 2.054.330 | 100,0% | 149 [1] | ||||
[1] Bemærk at antallet af folketingsmandater valgt i 1947 var 148 (150 med de færøske medlemmer), mens antallet valgt i 1950 var forøget til 149 (151 ditto) som følge af en ændring af valgloven.
| Stemmeberettigede | 2.516.118 |
| Afgivne gyldige stemmer | 2.054.330 |
| Valgdeltagelse i pct. | 81,9% |
| Spærregrænse | Valgloven krævede at partierne skulle opfylde mindst et af to krav før de var berettigede til tillægsmandater.
|
Fordelingen af mandater ved folketingsvalget i 1950. Graf: danmarkshistorien.dk, baseret på tal fra Danmarks Statistik
Den procentvise fordeling af stemmerne ved folketingsvalget i 1950. Graf: danmarkshistorien.dk, baseret på tal fra Danmarks Statistik
Fordelingen af mandater ved folketingsvalget i henholdvis 1950 og 1947. Graf: danmarkshistorien.dk, baseret på tal fra Danmarks Statistik