Temaer
I Dilemmaspillet 9. april får du lov til at indtage rollen som statsminister Stauning den 9. april 1940 for at se, om du kan ændre historiens gang. Spillet er et kontrafaktisk historiespil, hvor du kan vælge, hvad politikerne skulle have gjort, da Tyskland angreb Danmark. Resultaterne af dine valg er historikernes bud på, hvad der rent faktisk ville være sket, hvis politikerne dengang havde handlet, som du ønsker.
Dilemmaspillet 9. april ligger på en selvstændig hjemmeside. Tryk på billedet for at gå til spillet.
Dilemmaspillet 9. april er et såkaldt kontrafaktisk historiespil, hvor spilleren får lov til at spille statsminister Thorvald Stauning i dagene omkring den tyske invasion d. 9. april 1940. Spillet er opbygget, så man bliver stillet over for en række dilemmaer, hvor man skal træffe et valg. Valget, man træffer, bestemmer så, hvilke nye dilemmaer man stilles over for. Undervejs kan man spørge forskellige af Staunings rådgivere til råds, og man kan også se, hvilke konsekvenser ens valg ville have haft mht. omkomne, dansk omdømme i udlandet mv. Spillet ender med en beskrivelse af, hvilket besættelsestidsforløb Danmark havde fået, hvis politikerne dengang havde valgt, som man selv gjorde.
Spillet henvender sig til alle med interesse for historie og besættelsestiden, men er også udviklet til at kunne bruges i undervisning. Tanken er, at spillet kan præsentere eleverne for et historisk laboratorium, hvor man kan afprøve scenarier og teste hypoteser. Ved at lege med historien på denne måde får spilleren en dybere forståelse af historiske sammenhænge og dynamikker samt af de dilemmaer og udfordringer, datidens politikere stod over for.
Da det er et kontrafaktisk spil, handler det naturligvis først og fremmest om, hvad der kunne være sket, og ikke så meget om, hvad der rent faktisk skete. Derfor har vi i dette tema samlet en række leksikonartikler og kilder fra danmarkshistorien.dk, der kan belyse det historiske forløb.
Det historiske forløb
Det faktiske historiske forløb omkring Danmarks besættelse d. 9. april 1940 er beskrevet i flere artikler. Selve forløbet af dagen kan du læse om i artiklen om 9. april 1940. Besættelsen af Danmark var et led i en større tysk militæroperation, der egentlig var rettet mod Norge, hvilket du kan læse mere om i artiklen om Operation Weserübung, april 1940. Du kan også læse mere om selve den samarbejds- og forhandlingspolitik med besættelsesmagten, der blev resultatet af besættelsen. Endelig har vi også en samlet fremstilling af Danmarks historie i årene 1940-1945.
Personer og rådgivere
I dilemmaspillet er der beskrevet en række historiske personer, som ofte også optræder som rådgivere. Stort set alle disse er beskrevet med leksikonartikler på danmarkshistorien.dk. De råd, de giver i spillet, er naturligvis fiktive, men de udspringer af deres rigtige holdninger til de problemstillinger, man som spiller står over for.
Rådgivere og deres titel 9. april 1940:
- Peter Munch, udenrigsminister og medlem af Det Radikale Venstre
- Hjalmar Rechnitzer, øverstkommanderende for den danske flåde
- Generalløjtnant Prior, øverstkommanderende for den danske hær
- Alsing Andersen, forsvarsminister og medlem af Socialdemokratiet
- Halfdan Hendriksen, ledende konservativ politiker
- Oluf Krag, ledende politiker for partiet Venstre
- John Christmas Møller, ledende konservativ politiker
- Erik Scavenius, tidligere udenrigsminister og atter udenrigsminister fra juli 1940
- Christian 10., den danske konge og dermed formelt øverstbefalende for militæret
- Kronprins Frederik, den senere Frederik d. 9.
- Frits Clausen, leder af det danske nazistparti DNSAP
- Hans Hedtoft, ledende socialdemokratisk politiker.
Kilder
Temaet indeholder også en række historiske kilder, der nærmere belyser den situation, Danmark og politikerne stod i d. 9. april 1940.
Statsminister Staunings nytårstale fra 1. januar 1940 og 19. januar-erklæringen fra samme år belyser Danmarks forsvarspolitiske stilling op til besættelsen. I nytårstalen udtalte statsministeren sig pessimistisk omkring muligheden for at forsvare Danmark mod et angreb. Det medførte en del kritik, og i erklæringen fra 19. januar slog Folketinget fast, at Danmark skulle forsvares med de til rådighed stående midler. Der var dog ikke mange, der var i tvivl om, at et angreb fra Tyskland ikke ville kunne afværges.
Om selve begivenhederne 9. april findes en række dokumenter. Det drejer sig om det tyske memorandum til Norge og Danmark, som blev overrakt regeringerne tidligt om morgenen d. 9. april, og det danske svar herpå samt om det 'Oprop' til danskerne, som de tyske flyvemaskiner nedkastede. Herudover findes også den proklamation, som kongen og regeringen udsendte den 9. april, efter kampene var indstillede. Allerede 9. april blev det aftalt, at repræsentanter for de to oppositionspartier Venstre og De Konservative skulle indtræde i regeringen, og i juli 1940 omdannedes regeringen til en fuldbyrdet samarbejdsregering, hvor Erik Scavenius blev udnævnt til udenrigsminister. Her var det tid til at fastsætte et egentligt program for politikken over for tyskerne, som man kan læse i hhv. statsminister Staunings udtalelse og Erik Scavenius' udtalelse ved regeringens tiltrædelse.
Du kan også finde en række personlige beretninger om, hvordan forskellige danskere oplevede morgenen d. 9. april. Det drejer sig om socialdemokraten og senere modstandsmand Frode Jakobsen, der beretter om stemningen i København, og landarbejderen Vagn M. Husted, der oplevede besættelsen fra marken i Vestjylland. Desuden findes en række soldaterberetninger om kampene 9. april om morgenen. Kampene i København beskrives af henholdsvis kaptajn P.A.C. Henningsen og officiant A.N.S. Nilsson. Kampene i Sønderjylland beskrives af løjtnant Olav Jensens beretning om kampene i Bjergskov og K. Hougaard Andersens beretning om træfningen ved Hokkerup. Flere af beretningerne nævner, at tyskerne optrådte hensynsfuldt, når kampene var indstillede og nogle gange også under disse. Selvom der var en del faldne på både dansk og tysk side d. 9. april, forsøgte den tyske hær så vidt muligt at undgå for blodige kampe. Tyskerne selv ønskede, at besættelsen ikke skulle betragtes som en krigserklæring, men at det blot skulle være den tyske hær, der overtog ansvaret for beskyttelsen af Danmarks neutralitet. Som man kan se i denne soldaterinstruks, var også de menige tyske soldater instrueret om at behandle danskerne lempeligt.
I dilemmaspillet har man mulighed for at indgå en hemmelig aftale med tyskerne om Danmarks besættelse. I efterkrigstiden var der rent faktisk et vedvarende rygte om, at Danmarks besættelse var aftalt spil. Det kan du læse mere om i artiklen om den såkaldte Rostock-myte.