Ministeriet er i Dag rekonstrueret. Det bestaar nu af Medlemmer fra de fire største Partier paa Rigsdagen. Det konservative Folkeparti, det radikale Venstre, Partiet Venstre og det socialdemokratiske Parti samt af Repræsentanter hidkaldt udenfor de politiske Partier.

Det er en Ændring i det tilvante Forhold, et Brud med mange Aars Sædvane fremkaldt af de ekstraordinære Tilstande, som Krigsforhol­dene har paaført vort Land.

Vort Land, dets Erhvervsliv og dets Arbejdere er afskaaret fra de sædvanlige Forbindelser med Omverdenen, og en Tillempning maa finde Sted afpasset efter den Tid og de Vilkaar, som nu forefindes.

Siden den 9. April er vort Land besat af en Nabostats Militær, men dette Forhold vil ophøre, naar Krigens Dage er forbi. Der er givet Danmark Tilsagn om igen at opnaa Uafhængighed og sagt, at Landets Integritet ikke skal antastes.

Det nye Ministerium er altsaa fremgaaet af et Samarbejde mellem Partierne og af en Forstaaelse med Hensyn til Supplering ved Folk udenfor det politiske Liv.

[Statsministeren nævnte derefter regeringens 12 medlemmer, som var:

statsminister Thorvald Stauning (S)

udenrigsminister Erik Scavenius

finansminister Vilhelm Buhl (S)

indenrigsminister Knud Kristensen (V)

justitsminister Harald Petersen (han blev 9. juli 1940 afløst af Eigil Thune Jacobsen)

undervisningsminister Jørgen Jørgensen (R)

kirkeminister Vilhelm Fibiger (C)

forsvarsminister Søren Brorsen (V)

minister for offentlige arbejder Gunnar Larsen

minister for landbrug og fiskeri Kristen Bording (S)

minister for industri, handel og søfart John Christmas Møller (C)

arbejds- og socialminister Johannes Kjærbøl (S)]

Dette Ministerium har en betydelig politisk Styrke og raader for­haabentlig ogsaa over fornøden saglig Kraft og Vilje til at handle, som Tiden kræver det, men det maa ikke glemmes, at der stilles store Krav under særdeles alvorlige og vanskelige Forhold. Jeg er imid­lertid overbevist om, at Ministeriet møder med den bedste Vilje, men mange Vanskeligheder skal overvindes, for at man kan komme frem til Maalene.

Det vil fremdeles være paa Fredens og Forstaaelsens Grund, at Arbejdet skal udføres, og det er alles Haab, at vi ogsaa maa finde god Vilje til Samarbejde hos de Nationer, med hvilke Samarbejde er muligt under de herskende, ændrede Forhold. Den omfattende Arbejds­løshed skal gerne overvindes ved Arbejde og Trangen til Understøt­telse formindskes. Der kan sikkert iværksættes Arbejder ved Hjælp af de Midler, vi raader over, men det virkeligt betydende Middel er Forsyning med de Raastoffer, der savnes, og med det Brændsel, som er en Betingelse for saa mange Virksomheder i vort raastoffattige Land.

Naar disse Tilførsler kan naas, vil meget være vundet, baade i vore indre Forhold og i den Tilpasning til de ændrede økonomiske For­bindelser, som skal prøves.

Der vil blive ændret ved Folkets Liv som Følge af det ændrede Billede af Europas Forhold, som maa ventes at foreligge, naar Krigen ender, men det vil være muligt at komme over disse Tiders Krav, naar det danske Folk viser Vilje til at deltage i den fornødne Omstil­ling. Det kan maaske blive strengt nok, men alle i Samfundet maa yde deres Bistand og bidrage dertil i Haabet om, at Modgangs Tider vil blive fulgt af lysere Tider.

For det omdannede Ministerium foreligger baade de nye Tiders Krav og Kravet om at foretage de fornødne Indgreb med den Humani­tet, som er en almindelig anerkendt Regel i det danske Samfund, men dernæst er Opgaven for Ministeriet at føre Danmark igennem disse Ufredstider i loyalt Samarbejde med vor Nabonation og med de Myndigheder, som i Øjeblikket er placeret med fremmede Tropper her i Landet. Det danske Folk med sin aarhundredlange Historie har sine stærke, nationale Følelser, som samler sig om Danskhedens Beva­relse om Frihed og Uafhængighed, men det danske Folk staar ogsaa i Sympati og god Vilje til at opretholde det gode og venskabelige For­hold til andre Nationer og først og fremmest med den tyske Nation, med hvilken Samarbejdet er den naturligste Sag. Der er næppe for­løbet tre Maaneder, siden Danmark for første Gang oplevede en frem­med Magts Besættelse. Det danske Folk har i disse Maaneder bekræf­tet den Forvisning, som næredes om Loyalitet, Ro og Orden. Saaledes maa der fortsættes; thi kun derved sikres Muligheden for at bevare Retten til Selvstyre, Retten til at leve videre paa Grundlag af dansk Forfatningsskik og Retten til at opretholde det danske Samfund frit og selvstændigt ud i Fremtiden. Jeg præsenterer herved Landets omdan­nede Ministerium, og jeg ønsker, at det maa kunne udføre en god, dansk Gerning i Samarbejde mellem alle gode Kræfter i vort Land.