Lydklip
Kildeintroduktion:
I dette lydklip høres et uddrag af statsminister Thorvald Staunings (1873-1942) tale ved Rigsdagens åbning i oktober 1939. Talens centrale emne er de "urolige og triste forhold" uden for landets grænser i form af 2. verdenskrigs udbrud. Stauning understreger, at landets neutralitet er anerkendt af krigens parter, men at der på trods af dette, er grund til bekymring som følge af potentiel varemangel og stigende arbejdsløshed. Han opfordrer til samarbejde, så landet kan komme uskadt gennem de mørke tider og befolkningens velfærd sikres.
Transskription af talen:
Rigsdagen samles i år til den ordentlige samling under urolige og triste forhold. Krig er udbrudt, og selvom Danmark er uden for det store opgør og har erklæret sin ubetingede neutralitet, vil krigens virkninger dog blive særdeles følelige for det danske folk. Der er for så vidt ingen grund til uro her i landet, thi Danmarks neutralitet er anerkendt, og landet befinder sig i venskabeligt forhold til alle magter og i normal forbindelse med disse. Nu gælder det om at udvise en fuldkommen upartisk adfærd over for de nationer, som er deltagere i krigen. De af situationen krævede neutralitetsforanstaltninger er iværksatte og opretholdes i den udstrækning, som forholdene udkræver det.
Men selvom vi er fritagne for de alvorlige bekymringer, som andre må stride med, har vi megen årsag til bekymring over de vanskeligheder, der er følger af krigen. Vore ganske betydelige varebeholdninger vil kun kunne holde en begrænset tid, hvis nye tilførsler ikke kan sikres. Den mangel på råstoffer og brændsel, som man må forudse, hvis normale tilførsler ikke sikres, har allerede medført standsning eller indskrænkning i nogle virksomheder, og der kan sikkert regnes med stigende arbejdsløshed, og hvad deraf følger, hvis det ikke lykkes at sikre opretholdelse af samhandel med den os omgivende verden.
I hvilken udstrækning indgreb må foretages til sikring af befolkningens interesser, vil fremdeles være genstand for overvejelse under medvirken af alle interesserede og under medvirken af repræsentanter for Rigsdagen. Og det vil være til folkets gavn og til landets ære, om man samler sig om disse opgaver i den samfølelsens ånd, som tiden kræver. Tiden kalder, stærkere end i normale tider, på samarbejde mellem alle gode kræfter, thi der er en opgave, som overskygger alle andre, og som bør samle alle danske: Det er bevarelsen af vort land uskadt igennem de mørke tider og sikring af folkets velfærd, så langt nationens evner rækker.
Jeg opfordrer til samling om denne opgave og indleder denne Rigsdags ordentlige samling med et ’leve vort fædreland, leve Danmark’.
Danmark leve! Hurra! Hurra! Hurra!