Under besættelsen 1940-1945 var der et vist samarbejde mellem danske politikere og modstandsbevægelsen, men også store modsætninger. Den danske modstandskamp havde indtil den 29. august 1943 i høj grad været vendt mod samarbejdspolitikken og de danske politikere, der førte den. Også efter 1943 var der uoverensstemmelser mellem politikerne og modstandsbevægelsen, hvilket blandt andet kan ses i kompromiset om befrielsesregeringen, hvor man måtte deles om magten med ni repræsentanter for modstandsbevægelsen og ni fra politikerne.

Politikernes skepsis overfor modstandsbevægelsen skyldtes blandt andet en frygt for dens antidemokratiske elementer, først og fremmest kommunisterne. Men den skyldtes også deres bevidsthed om, at de var demokratisk valgte af det danske folk, mens modstandsbevægelsen ikke var det. Imidlertid var modstandsbevægelsens popularitet i 1944-45 ikke til at komme udenom, og blandt de danske politikere var der en stor forståelse for, at man ikke kunne komme udenom denne popularitet. I tiden umiddelbart efter befrielsen så man derfor et forsøg, fra både politikernes og andre meningsdanneres side, på at fremstille besættelsestiden som en tid præget af enighed mellem politikere og modstandsbevægelse. Danmark, blev det nu fortalt, havde fra starten været præget af modstand. Først fra politikernes side, så længe det nu kunne lade sig gøre, derefter af modstandsbevægelsen, da tiden for den aktive militære modstand var kommet i de sidste år.

Historien om et dansk folk, der, på nær nogle få nazister og stikkere, stod enige overfor den tyske besættelsesmagt, var en kraftig forsimpling af sandheden. Ikke desto mindre var det efterhånden den historie, som rodfæstede sig i samtiden. Nogle historikere har kaldt det for 'grundfortællingen' om besættelsestiden, der her blev skabt, og selvom den naturligvis ikke deltes af alle, var det den væsentligste udlægning af besættelsestidens historie, som andre alternative udlægninger altid måtte forholde sig til.

Grundfortællingen kom til at præge film og andre populære udlægninger af besættelsestidens historie i de første årtier efter befrielsen. Men også historikernes værker blev frem til 1970'erne præget af fortællingen om et enigt Danmark, der stod sammen overfor besættelsesmagten. I løbet af 1970'erne behandlede flere og flere historikere dog også de modsætninger, der havde præget perioden, mens grundfortællingen viste sig mere sejlivet i offentligheden. Det er således blevet hævdet, at helt frem til 1990'erne var det historien om det enige Danmark, der blev fejret ved mærkedage og offentlige begivenheder.

Efter årtusindeskiftet er billedet imidlertid ændret, og modsætningerne i perioden er nu ofte hovedomdrejningspunktet i historiske behandlinger. I offentligheden er der samtidig kommet fornyet fokus på modstandsbevægelsen, og der ses en stigende tendens til at heroisere modstandsfolkene, mens man rynker på næsen af den feje samarbejdspolitik. Besættelsestiden er også igen rykket ind på den politiske scene, hvor den bruges som lærestykke for dansk udenrigspolitik i det 21. århundrede. Mest klart kom det til udtryk i årene 2003-2005, hvor daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen drog en direkte linje mellem besættelsestiden og det danske militære engagement i Irak og Afghanistan. Ifølge Anders Fogh Rasmussen kunne vi lære af besættelsestiden, at det var nødvendigt at gribe ind overfor diktatorer og totalitære regimer. Hvis man blot gjorde som datidens samarbejdspolitikere, fraveg man sit ansvar og gik de totalitære kræfters ærinde. Selvom samarbejdspolitikken stadig har sine forsvarere blandt historikere og andre, er der i dag en udbredt opfattelse i offentligheden af, at den var et udtryk for et moralsk svigt i Danmarks historie.

I dette tema er samlet en række materiale fra danmarkshistorien.dk, der handler om besættelsestiden set i eftertidens lys. Først og fremmest er der en uddybende artikel om emnet, men der er også en artikel, som sætter den danske samarbejdspolitik i et europæisk perspektiv og viser, hvorledes andre besatte lande agerede under 2. verdenskrig.

Herudover er der en række artikler om, hvordan besættelsestiden er blevet fremstillet i eftertiden. Du kan læse artikler om de første film om besættelsestiden, der kom i Danmark, og som fik stor indflydelse på offentlighedens syn på perioden. Det drejer sig om filmene Danmark i lænker og Det gælder din frihed. Der er også artikler om retsopgøret efter besættelsen, udenrigs- og statsminister Erik Scavenius' eftermæle samt mindetaler om besættelsestiden.

I temaet findes også en række kilder, der belyser, hvorledes besættelsestiden er blevet set og brugt i eftertiden. Elementer af grundfortællingen om den samlede danske befolknings modstand kan findes i de fleste mindetaler, som fx:

• Kong Chr. 10. ved 1-årsdagen for befrielsen
• Statsminister Hans Hedtofts tale ved 5-årsjubilæet 1950
• Statsminister Hilmar Baunsgaards tale ved 25-årsjubilæet 1970
• Statsminister Poul Schlüters tale ved 40-årsjubilæet 1985
• Statsminister Poul Nyrups tale ved 50-årsjubilæet 1995

Frem til 1995 var jubilæumstalerne i høj grad præget af tanken om besættelsestiden som en tid præget af enighed. Det blev der dog brudt med i 2003, hvor statsminister Anders Fogh Rasmussen i sin tale for 60-året for den 29. august 1943 langede kraftigt ud efter samarbejdspolitikken og datidens politikere. I talen blev besættelsestiden brugt som argument for den danske krigsførelse i Irak og Afghanistan, og den er et af de klareste eksempler på politisk historiebrug i Danmarks nyeste historie. Flere historikere tog kraftigt afstand fra statsministerens udlægning og brug af besættelsestiden. Blandt andre besættelsestidshistorikeren Hans Kirchhoff, som i en kronik kritiserede statsministeren.

Endelig kan du tage en quiz om besættelsestiden i efterkrigstidens lys eller læse en artikel om den såkaldte Rostock-myte. Ifølge denne myte skulle den danske regering i 1940 have aftalt overgivelsen den 9. april med Tyskland for at få lov til at blive ved magten i et tyskbesat Danmark. Myten vandt en vis udbredelse i 1950'erne, og der kan stadig findes enkelte, som tror på den i dag.

Carl Berthelsens fotos, Aarhus i maj 1945: Regina-krydset set mod Sønder Allé.