Kilder
Kildeintroduktion:
Grethe (Maren Margrethe) Bartram (1924-2017), med tilnavnet 'storstikkersken fra Aarhus', fungerede som agent for det tyske politi Gestapo under dæknavnet 'Thora' under besættelsen. I både sin samtid og eftertid var hun genstand for stor opmærksomhed, dels på grund af det store antal mennesker hun angav, dels fordi hun tilsyneladende uden samvittighedsnag angav både familiemedlemmer, nære venner og kammerater. I forbindelse med retsopgøret efter besættelsen blev hun i 1946 idømt dødsstraf for at have angivet 53 personer. Fordi hun var kvinde, blev dødsdommen ændret til fængselsstraf. I 1956 blev hun løsladt, hvorefter hun udvandrede til Sverige, hvor hun boede til sin død i 2017.
Artiklen fra Aarhus Amtstidende fra den 22. februar 1947 giver et indblik i anklagerens argumentation for at dømme Grethe Bartram til døden.
Udklip af Aarhus Amtstidende 22. februar 1947. Fra: Besættelsesmuseet Aarhus
Dødsstrafsagen mod Grethe Bartram optaget til Doms
Dommen falder i Dag
Dødstrafsagen mod den 22-aarige Storstikkerske Grete Bartram blev i Gaar ved Vestre Landsrets Domsmandsting i Aarhus optaget til Dom. Dommen afsiges i Dag.
I Gaar Eftermiddag fandt Proceduren Sted.
Statsadvokaten Hornemann, Viborg, krævede i skarpt Aktorat Grete Bartram, "der naadesløst udleverede sin Mand, sin Bror, sine Venner og Bekendte til Gestapo, samtidigt med, at hun smykkede sig med de Judaspenge, hun fik", dømt til Døden.
Den beskikkede Forsvarer, Landsretssagfører M. Erichsen, Skive, udtalte, at han var klar over, at Anklagerne med Grete Bartam var tunge; men Spørgsmaalet er, om de er saa tunge, at alt Haab lades ude.
- Jeg tror, at den Dom, der i det lange Løb tjener Samfundet bedst, er en Fængselsstraf, og ikke en Dødsstraf, sluttede Forsvareren.
Da Grete Bartram ikke selv ønskede at sige noget, meddelte Retsformanden, Landsdommer Frost, at Sagen mod Maren Margrethe Bartram, gift Thomsen, blev optaget til Doms.