Kilder
Kildeintroduktion:
Grethe (Maren Margrethe) Bartram (1924-2017), med tilnavnet 'storstikkersken fra Aarhus', fungerede som agent for det tyske politi Gestapo under dæknavnet 'Thora' under besættelsen. I både sin samtid og eftertid var hun genstand for stor opmærksomhed, dels på grund af det store antal mennesker hun angav, dels fordi hun tilsyneladende uden samvittighedsnag angav både familiemedlemmer, nære venner og kammerater. I forbindelse med retsopgøret efter besættelsen blev hun i 1946 idømt dødsstraf for at have angivet 53 personer. Fordi hun var kvinde, blev dødsdommen ændret til fængselsstraf. I 1956 blev hun løsladt, hvorefter hun udvandrede til Sverige, hvor hun boede til sin død i 2017.
I 1953 publicerede Per-Arboe Rasmussen en artikelrække i BT om myndighedernes neddæmpede løsladelse af landssvigere med livstidsdomme. Det vakte opstandelse, og således offentliggjorde 41 af Grethe Bartrams ofre samt pårørende til ofre et åbent brev til regering og Folketing med titlen: "Judas'er lader sig ikke resocialisere". Brevet er gengivet nedenfor i et udateret og uidentificeret avisklip.
I 1953 offentliggjorde 41 af Grethe Bartrams ofre samt pårørende til ofre dette åbne brev til regeringen og Folketinget i forbindelse med rygter om 'storstikkersken fra Aarhus' mulige løsladelse. Fra: Besættelsesmuseet Aarhus
41 af Grethe Bartrams ofre sender aabent brev til regering og Folketing
”Judas’er lader sig ikke resocialisere”
41 af Grethes Bartrams ofre har sendt regering og Folketing et aabent brev, hvori det hedder:
Naar Danmark i Befrielsesdagene undgik et blodigt opgør, er det hævet over enhver tvivl, at det var i forvisningen om en retfærdig afstraffelses af besættelsestidens krigsforbrydere. Mon de vekslende justitsministre i de skiftende regeringer har gjort sig klart, at de med usvigelig sikkerhed – ved den ændrede kurs i retsopgøret – har opnaaet, at det modsatte kan ske hvis historien gentager sig. Dette kan blive prisen for løsladelsen af besættelsestidens uhyggeligste forbrydere.
Undertegnede, der personligt er ramt af Grethe Bartrams stikker-virksomhed i Aarhus, har med stigende uro fulgt det voksende tempo i løsladelserne, men med løsladelserne af Klagenborg og co. er bægeret fuldt. Med gru har vi gennem dagspressen erfaret, at ogsaa Grethe Bartrams løsladelse var under overvejelse. Den sum af lidelser, det hav af taarer, som enker og faderløse har grædt – og græder endnu – kan ikke maales, de lidelser, som kz-fangere var ude for, til de blev indhentet af døden eller mærket for livet kom hjem, kan ikke loddes. Ingen enkelt stikker i dette land har været skyld i saa meget sorg og saa mange lidelser som Grethe Bartram. Med en kynisme og raahed uden sidestykke blev ca. 70 kvinder og mænd hendes ofre alene i Aarhus. 15 vendte ikke hjem, de opnaaede ikke at opleve den ”retfærdige” afstraffelse af deres banemænd.
Vi affandt os med, at hendes dødsdom blev ændret til livsvarigt fængsel, men vi kan ikke affinde os med hendes løsladelse. Vi kræver at de afsagte domme staar ved magt. Dette er ikke udtryk for Hitler-moral, men for simpel retfærdighed.
Det stigende antal løsladelser har længe været en udfordring for landsforrædernes ofre, en fortsættelse ville være en provokation, hvis følger justitsminister og regeringen alene maa bære ansvaret for.
Judas’er lader sig ikke resocialisere
---
Det aabne brevs 41 navne er vedlagt i henvendelsen til statsminister Hans Hedtoft og Folketinget.