Artikler
Grethe (Maren Margrethe) Bartram - med tilnavnet 'storstikkersken fra Aarhus' - fungerede som Gestapoagent (dæknavn 'Thora') under besættelsen. Hun tilstod at have angivet op mod 70 landsmænd herunder familiemedlemmer, nære venner og gamle kammerater. I 1946 blev hun idømt dødsstraf men løsladt i 1956, hvorefter hun udvandrede til Sverige.
Opvækst
Grethe Bartram voksede op i Aarhus under små kår. Hjemmet var kommunistisk, hvorfor hun gennem hele sin barndom var medlem af forskellige kommunistiske børne- og ungdomsorganisationer. Hun forlod som 13-årig skolen og blev gift med en kommunistisk maskinarbejder, med hvem hun fik en søn. Ægteskabet blev opløst efter to år, og sønnen blev sat i pleje.
Grethe Bartram. Fra: Besættelsesmuseet Aarhus
’Storstikkersken’
I kraft af sin familie, omgangskreds og tidlige medlemskab af Danmarks Kommunistiske Partis organisationer havde Grethe Bartram mange kontakter i det kommunistiske illegale miljø. I efteråret 1942 angav hun for første gang to mænd fra sin families omgangskreds for en sabotagebrand mod betaling af en dusør. Angivelsen resulterede i, at hendes bror også blev anholdt.
I sommeren 1943 afstedkom hendes angivelser, at hele ledelsen af det kommunistiske illegale arbejde i Aarhus blev trevlet op. For et månedligt beløb på 500-700 kr. blev hun i foråret 1944 fast angiver for Gestapo i Aarhus. Da de illegale miljøer omsider fattede mistanke til hende, arrangerede hun i 1944 en fingeret anholdelse af sig selv, hvorefter hun for en tid sad i Frøslevlejren sammen med anholdte modstandsfolk. Modstandsbevægelsen forsøgte senere at likvidere hende - et forsøg hun overlevede, hvorefter hun fungerede som både spion og angiver for Gestapo.
Grethe Bartram nåede at angive op mod 70 personer under besættelsen. 33 af disse blev ført til koncentrationslejre i Tyskland, hvoraf ni ikke overlevede.
Grethe Bartram med tilnavnet 'storstikkeren fra Aarhus' fungerede som agent for det tyske politi Gestapo under dæknavnet Thora under besættelsen. Fra: Besættelsesmuseet Aarhus
Retssag, dødsdom og benådning
I befrielsesdagene forsøgte Grethe Bartram at skjule sig, men hun blev anholdt af modstandsbevægelsen den 10. maj 1945. Hun tilstod de fleste forhold under sin retssag efter krigen, og blev af Aarhus Byret den 29. november 1946 idømt dødsstraf.
Hun blev benådet for dødsstraf i december 1947. Justitsminister Niels Busch-Jensen refererede i sin benådningsindstilling til Grethe Bartrams unge alder, de økonomiske vanskeligheder hun havde haft med at forsørge sig selv og sit barn samt hendes opdragelse i en ”antireligiøs, kommunistisk og materialistisk ånd”. Årsagen havde reelt grund i, at man ikke siden 1861 havde henrettet en kvinde i Danmark. Opfattelsen var således, at man burde vige udenom dødsstraf, hvorfor hun i stedet blev idømt livsvarigt fængsel og løsladt i 1956. Hun udvandrede efter sin løsladelse til Sverige.
Grethe Bartram blev både i sin samtid og eftertid genstand for stor undren og forfærdelse. Årsagen var ikke blot det store antal mennesker hun angav, men også at hun - formodentlig uden samvittighedsnag - angav familie, nære venner og kammerater. Hendes motiv blev imidlertid aldrig klarlagt, skønt hun blev underlagt en mentalundersøgelse.
Fængselsportræt af Grethe Bartram. Hun blev anholdt i befrielsesdagene i maj 1945 og dømt til døden det efterfølgende år, men blev benådet allerede i 1947 og istedet idømt livsvarigt fængsel. I 1956 blev hun løsladt og udvandrede til Sverige. Fra: Besættelsesmuseet Aarhus