Forhistorien

Danmark i Lænker er en af to dokumentariske film, som fremstiller hver sin version af besættelsestiden og indtager hver sin position i fortolkningen af perioden. Danmark i Lænker havde premiere den 6. december 1945. Oprindeligt var det meningen, at der kun skulle være kommet én dokumentarfilm om besættelsen, men uoverensstemmelser om økonomien mellem produktionsselskaberne Minerva og Dansk Film Co gjorde det umuligt, da de hver især plejede egne økonomiske interesser. Derfor kom der i maj 1946 endnu en film, Frihedsraadets Det gælder din Frihed produceret af Minerva. Bag Danmark i Lænker stod Dansk Film Co's direktør Olaf Böök Malmstrøm (1911-1987), speakeren Gunnar "Nu" Hansen (1905-1993) og instruktør Sven Methling (1918-2005).

Parentesen 1940-1945

Danmark i Lænker tager udgangspunkt i begivenhederne fra besættelsen, og den har som formål at skildre, hvordan årene 1940-45 forløb og skulle fortolkes. Filmen har en klassisk opbygning med en begyndelse, en midte og en slutning. Begyndelsen udgøres af den 9. april 1940, mens midten er augustoprøret 1943 og slutningen den 4. maj 1945. Besættelsen og befrielsen udgør dermed parentesen om "de fem onde år". Besættelsen defineres med baggrund i dette som noget anderledes, en anden tid, der var præget af stærke modsætninger. Kampen stod mellem det gode og det onde. På den ene side danskerne og på den anden side tyskerne. Det er denne konstruktion, som filmen fremstiller, hvilket er kendetegnende for den såkaldte konsensusmyte. En myte er defineret ved at være en stærkt forsimplet udgave af virkeligheden, hvor historiske fakta bliver fordrejet og reduceres. Virkeligheden bliver fremstillet unuanceret med stærke modsætningsforhold. Myten er reducerende, kategorisk og afhistoriserende, og dermed bringer den klarhed over en ellers uklar virkelighed. Den præsenterer ingen forklaringer, men fortæller autoritativt, hvordan tingenes tilstand bør forstås.

Den sort/hvide fortælling

Behovet for myter vil altid være tilstede, og en årsag til dette kan findes i den sammenbindende effekt en myte har på en befolkningsgruppe eller en nation. Tænk bare på myten om Dannebrogs fald fra himlen i Estland i 1219. Danmark i Lænker opererer med det, man kan kalde det inkluderende modstandsbegreb. Det betyder, at hele den samlede danske befolkning inddrages som del af modstanden og fremstilles som en sammentømret homogen gruppe, der på hver sin måde satte sig op imod tyskerne. De, som ikke var medlem af en decideret modstandsgruppe, gav nazisterne "den kolde skulder".

(Gunnar "Nu" Hansen): "I Bredgade blev det engelske gesandtskab besat, og gesandtskabs-personalet udgik, læsset op på en lastbil og kørt væk…". Fra: filmen Danmark i lænker, 1945.

(Speak fortsat): "…Københavnerne rystede på hovedet og vinkede…til englænderne". Fra: filmen Danmark i lænker, 1945.

Ovenstående eksempel - optagelser af den tyske besættelsesmagts besættelse af det engelske gesandtskab den 9. april 1940 - viser, hvorledes Danmark i Lænker fremstiller københavnerne (danskerne) som en samlet homogen gruppe, der sagde fra over for den tyske besættelsesmagt allerede i besættelsens første timer. Det er et udpræget nationalistisk samlende billede, der her bliver fremstillet.

Fortælleformen "de gode mod de onde" anvendes gennem hele filmen, og på denne måde giver filmen et unuanceret billede af besættelsen. Den er derimod et godt dokument i forhold til at belyse den kollektive erindring om besættelsen og om fortællingen om besættelsen som myte. Konsensusmyten kan findes i romaner, historiebøger, ugeblade, aviser, skolebøger, spillefilm osv. Det vil sige, at samfundet efter krigen efterhånden blev gennemsyret af konsensusmyten, da denne myte kunne samle det danske folk og inkludere, i stedet for at ekskludere fra fællesskabet. Dette var en måde, hvorpå de store virksomheder, landbruget og politikerne kunne få en central placering i myten. At være med i den "gode" fortælling gav legitimitet og status, fordi modstandssynspunktet havde vundet den ideologiske sejr.

Modtagelsen af filmen

Danmark i Lænker fik en udmærket modtagelse i pressen. Nationaltidende skrev den 7. december, at ""Danmark i Lænker" er en Film, der bør ses af enhver Dansker", og Social-Demokraten skrev, at "Filmen burde hvert Aar fremvises den 9. April til Minde om dem, der faldt i Kampen, for stadig at appellere til den Aand og Vilje, der prægede Kampen mod det Onde".

Social-Demokratens anmeldelse viser tydeligt modstandssynspunktets sejr. Mytologiseringen af besættelseshistorien i Danmark er på dette tidspunkt begyndt: Fremstillingen af de gode og hæderlige værdier i form af modstandskampen mod det onde, som ikke behøver navns nævnelse. Det onde er klart defineret og afgrænset. Det er nazisterne, landssvigerne i Frikorps Danmark og feltmadrasserne. Denne fortælling udvisker nuancerne i historien, hvilket også fremgår af filmen, Danmark i Lænker, hvor konsensusmyten er helt eksplicit. Der lægges ikke fingre imellem, når Gunnar "Nu" Hansen sammenligner tyskerne med fnatmider! Dermed gives billederne mening gennem Gunnar "Nu" Hansens autoritative speak, hvor seeren ikke får rum til fortolkning (Gunnar "Nu" var samtidens ubetinget mest kendte radiokommentator). Det vil sige, at seeren får at vide, hvordan tingene skal opfattes, hvilket er mytologiserende og afhistoriserende, da fortællingens oprindelse som historisk bestemt er gledet ud af erindringen.

Filmens videre færd

I 1955 blev Det gælder din Frihed og Danmark i Lænker klippet sammen til filmen De fem år (der også indeholdt klip fra udenlandske film), som i 1960 blev klippet til en kortere skoleudgave, hvor konsensusmyten er et gennemgående træk. Man kan tale om konsensusmytens sejr - specielt set i lyset af fremstillingen af besættelsen i Det gælder din Frihed, som var modstandsbevægelsens opgør med samarbejdspolitikken. Et emne som overhovedet ikke nævnes med et ord i Danmark i Lænker. En forklaring er, at modstandsbevægelsen efterhånden blev udkonkurreret som en politisk magtfaktor i dansk politik af de "gamle" partier, og dermed fik konsensusmyten overtaget i den offentlige diskurs. Dermed også i skolefilmen fra 1960.

Se filmene Danmark i Lænker og Det gælder din Frihed på Danmark på film, Det Danske Filminstitut.