Kilder
Kildeintroduktion:
Den 4. og 5. maj er nationale mærkedage for Danmarks befrielse fra den tyske besættelse (1940-45). Dagen markeres ved flagning med Dannebrog og med lys i vinduerne om aftenen, som et symbol på den genvundne frihed. Men befrielsen mindes også ved mindeceremonier og mindetaler, specielt på de runde og halvrunde jubilæumsår, som f.eks. 25-året i 1970 og 50-året i 1995.
Mindetaler afholdes på nationale og politiske mærkedage, og er med til at konstruere fællesskaber ved at hylde eller kritisere bestemte værdier. Hilmar Baunsgaards tale i anledning af 25-året for Danmarks befrielse blev holdt på Divan 2, en gourmetrestaurant i Tivoli. Den er et eksempel på, hvordan bestemte værdier fremhæves som særligt vigtige.
Baunsgaard gør i talen brug af flere af de retoriske elementer, som kendetegner en mindetale, idet han definerer Danmark som et demokratisk land, tegner et fjendebillede af nazisterne og til slut forsøger at gøre status over den politiske udvikling siden 2. verdenskrig og uddrage en lære af den, som er aktuel for samtiden – dette ses i Hilmar Baunsgaards tale idet, han hylder kampen ”for en menneskeværdig tilværelse”, og dermed fortolker modstandskampen i en humanistisk retning.
Ladies and Gentlemen,
What I am going to say, I shall have to express in Danish, but I hope our guests from abroad will be able to follow my address, in words as well as substance, through the English translation of my manuscript .
Når vi i dag mindes begivenhederne den 4. - 5. maj 1945 og de fem lange og mørke år, der var gået forud, går vore tanker til alle dem, der medvirkede til, at den nazistiske besættelse af vort land i disse dage for 25 år siden kunne bringes til ophør.
Danmark er og var et demokratisk land, der er modstander af magtanvendelse som politisk virkemiddel. Det var derfor med dyb skuffelse, vi i slutningen af 30'erne oplevede Folkeforbundets sammenbrud, og det var med voksende afsky og bekymring, vi så, hvorledes den nazistiske skygge formørkede større og større dele af Europa.
Da mørket sænkede sig også over vort land den 9. april 1940, oplevede det danske folk, hvad det vil sige at blive berøvet sin frihed. Fra en passiv modstand, "den kolde skulder”, voksede en aktiv modstandsbevægelse frem.
Uden for Danmark dannedes Det danske Råd i London, og det glæder mig at se Robert Jørgensen som dets repræsentant her i aften. Ambassadør Kauffmann repræsenterede det frie Danmark i USA. Danske søfolk sejlede i allieret tjeneste, og mange meldte sig til de allierede styrker.
Channels of intelligence were established to England; sabotage was organized and became more effective. In this connection I want to express our thanks to you, General Gubbins, as the representative of the SOE, for the assistance given to the Danish Resistance Movement through that Organization.
Det øgede tyske pres, fremkaldt af den danske modstand, mødtes af en yderligere skærpet modstand, og da det afgørende brud kom den 29. august 1943, stod det danske folk sammen i kampen mod det nazistiske tyranni.
Frihedsrådet var etableret og stod som leder af den danske modstandskamp. Jeg hilser de medlemmer, der er kommet til stede her i aften. I dag ved vi alle, hvor meget den indsats, der blev ydet fra modstandsbevægelsens side, kom til at betyde for, at Danmark efter krigen kunne indtage sin plads i de frie nationers række.
Det er med særlig glæde, jeg sender det norske folk vor hilsen gennem Dem, hr. ambassadør Arne Skaug. Vore folk delte skæbne i de mørke år, og det norske folks kamp mod tyranniet var for os i Danmark en kilde til inspiration og modstandsvilje.
Når det i 1943 lykkedes de fleste danske jøder at undslippe, var en af forudsætningerne, at vi havde det neutrale broderland Sverige på den anden side Øresund. Jeg beder Dem, hr. ambassadør Herman Kling, modtage det danske folks tak for den hjælp, Sverige ydede danske på flugt i disse vanskelige år.
Ingen af os vil glemme de hvide busser, som under grev Bernadottes redningsaktion symboliserede forskellen mellem liv og død for de norske og danske fanger i de tyske koncentrationslejre.
Den humanitære indstilling og det personlige mod, der lå bag denne indsats, førte grev Bernadotte til en gerning også i efterkrigstidens vanskelige internationale situation. Den afslutning, denne gerning fik, følte vi alle som en tragedie, og jeg udtrykker ikke mindst over for grevinde Bernadotte vor dybfølte tak for det hjælpearbejde, der ydedes både under krigen og senere hen.
You, General Dewing, experienced the May days in Denmark in 1945. You will recall the jubilation that met you as representative of the Allies. I ask: you, General Dewing, together with Colonel Roy Berger and General Jakuzov as representatives of the Allied forces to accept the assurance of the gratitude of the Danish people and of our reverence to the memory of the sacrifices made by the Allied forces fighting the Nazis in the Second World War.
We recall a period of violence and terror, and we recall the happiness and relief when we regained our freedom. Our thoughts go out to those who gave their lives or were disabled in the struggle against tyranny and to their surviving relatives. We retain in our memories the struggle for a decent life for which they gave their lives. May the present and the future draw a lasting lesson from this experience bought at such heavy cost.
Vi mindes en tid præget af vold og terror, vi mindes jubelen og lettelsen, da vi genvandt vor frihed - og vore tanker går til dem, der gav deres liv og førlighed i kampen mod tyranniet, og til deres efterladte. Vi fastholder i vor erindring den kamp for en menneskeværdig tilværelse, de gav deres liv for. Måtte nutid og fremtid drage varig lære af denne dyrekøbte erfaring.