Hads Herred er et område syd for Aarhus, hvor hovedbyen er Odder, en større stationsby. Under besættelsen var det et område kendetegnet af gamle landsbyer og landbrug, men egnen var også præget af den østjyske industrialisering og urbanisering. I hele herredet boede der omkring 1940 cirka 15.000 mennesker, heraf cirka 6.000 i Odder.

Tidligt om morgenen den 9. april 1940 overfløj de tyske fly Hads Herred og kastede de kendte 'oprop'-flyveblade ud over Odder, før de fløj videre nordpå mod Aalborg lufthavn, som var målet for tyskernes første angrebsbølge. For de fleste borgere på egnen var det de eneste tyskere, de så de første krigsår, men besættelsen kom alligevel til at sætte sit markante præg på hverdagen på egnen. I artiklen om besættelsen set fra lokalområdet kan du få et overblik over hele forløbet.

Den største omvæltning i dagligdagen var i realiteten allerede sket i månederne efter krigsudbruddet, nemlig i september 1939 med indførslen af de mange "overordentlige foranstaltninger", der regulerede økonomien. For den gennemsnitlige familie i Hads Herred blev besværet med at få rationeringsmærkerne til at strække og holde varmen således besættelsens største og mest mærkbare konsekvens. Det kan du læse om i artiklen om rationering, ligesom du i artiklerne om arbejdsløshed, de kolde krigsvintre og om sortbørsøkonomi kan læse om, hvordan hverdagen blev præget af både knaphed og opfindsomhed. Hverdagen prægedes også af de mange luftværnsforanstaltninger, som man måtte indordne sig under i lighed med andre større og mellemstore byer, der faldt ind under de såkaldte flyvarslingsområder.

I takt med at tyskernes frygt for en allieret landgang på den jyske vestkyst øgedes, flyttedes værnemagtens fokus fra Sjælland mod Jylland. I 1942 ankom den første større afdeling tyske tropper til egnen, hvilket var starten på en stigende tysk indkvartering, som i krigens slutning desuden også omfattede civile flygtninge, hvilket du kan læse om i artiklen Tyske soldater og flygtninge på Odder-egnen.

I artiklen De tyske tropper og lokalbefolkningen på Odder-egnen sættes der fokus på, hvordan de tyske troppers ankomst pludselig bragte krigen meget tæt på borgerne i Odder by, hvorimod livet gik videre som før ude i landsognene, hvor man sjældent så tyske tropper. Du kan også læse om, hvordan de fleste Odderborgere frygtede tyskerne og søgte at holde afstand til de tyske soldater i gadebilledet. I stedet rettede man sin harme mod de lokale med tyske sympatier, som opfattedes som værende på den 'forkerte side' i forhold til resten af lokalsamfundet.

Med tyskernes ankomst til herredet nødvendiggjordes et samarbejde mellem på den ene side de lokale kommunale myndigheder og politiet og på den anden de skiftende tyske kommandanter. Hvordan dette samarbejde formede sig, er emnet i artiklen Den lokale samarbejdspolitik på Odder-egnen.

På trods af en hverdag uden nævneværdige problemer i forholdet mellem lokalbefolkning og værnemagt havde den nationale udvikling også indflydelse på Odder-egnen. Folkestemningen mod samarbejdspolitik og den tyske værnemagt forværredes her som i resten af landet og resulterede i forskellige former for nationale manifestationer, som omtales i artiklen om uorganiseret modstand.

I artiklen om modstandsbevægelsen på Odder-egnen beskrives, hvordan den organiserede modstand kom til Hads Herred, modstandsgrupper etableredes, og medlemmer hvervedes, samt ligheder og forskelle mellem grupperne i Hads Herred og den nationale tendens.

Da frihedsbudskabet om aftenen d. 4. maj 1945 lød i radioen, strømmede Odders borgere jublende ud på gaderne, som det skete over resten af landet. Den første glæde blev dog hurtigt ændret til bestyrtelse, for den tyske kommandant i Odder nægtede at kapitulere, før han havde modtaget officielle ordrer fra sine overordnede. Og således indledtes flere dages krise, som resulterede i, at Odder by først officielt kunne fejre befrielsen d. 8. maj 1945 som et af de sidste steder i landet ud over Bornholm. I artiklen om befrielsen i Odder kan du følge en gennemgang af de kaotiske befrielsesdage.

Politifuldmægtig Lemvigh-Müller var fra 1943 til 1944 forbindelsesofficer mellem de tyske tropper og den lokale øvrighed (politi og sogneråd) i Odder. I befrielsesdagene var han tilbage i Odder for blandt andet at forhandle med den lokale tyske kommandant. Han beskriver i sine erindringer, hvordan samarbejdet foregik i Odder, og hvad der skete i de lidt kaotiske befrielsesdage. I præstekonen Gudrun Hansens beretning om besættelsen i Odder beskriver hun, hvorledes man i lokalbefolkningen oplevede besættelsen. 

Kort over Odder og omegn fra 1944. Fra: Odder Lokal Arkiv