De kolde krigsvintre i Odder-området under besættelsen

Artikler

Manglen på brændsel var under den tyske besættelse et stort problem i hele Danmark. Udenlandsk brændsel, hvilket vil sige koks, kul og olie, blev allerede rationeret i maj 1940. Herefter gik de sparsomme forsyninger til institutioner, jernbaner og befolkningen i de store byer. De første krigsvintre (1940, 1941 og 1942) var usædvanligt hårde og medførte problemer med at skaffe brændsel.

Indenlandsk brændsel

I Odder og Hads Herred måtte man klare sig med indenlandsk brændsel som træ, stød (trærødder), brunkul og først og fremmest tørv. I Odder by var mange husstande delvist overgået til gas, men allerede fra den 11. september 1939 henstillede Odder Gasværk til deres kunder, at man indskrænkede sit forbrug mest muligt for at undgå rationering. Borgerne i Odder måtte derfor som alle andre igen forlade sig på kakkelovnen som den primære varmekilde. Tørvene var ikke populære, for de svinede og gav løbesod, og desuden var brændværdien begrænset. Men da krigsvintrene var meget strenge, måtte man leve med ulemperne. 

Som det var tilfældet med fødevarer, var egnens bønder også den gruppe, der kom lettest om ved brændselsmangelen. Der hørte skov til mange gårde, men derudover også ofte et eller flere moseskifter, hvor der kunne graves tørv.

Alle herredets kommuner havde umiddelbart efter besættelsen oprettet brændselsudvalg, hvis opgave det var at indkøbe tørv til forbrug i egne bygninger samt opbevare til videresalg til de borgere, som ikke havde råd eller plads til en hel vinters brændselsforbrug. Tørveproduktionen i herredets moser dækkede fra midten af besættelsen det meste af behovet i herredet. Udover tørv, så bidrog vejtræer og stød (trærødder) også til brændselsregnskabet, og begge disse brændselstyper solgtes billigt til borgerne som en art socialhjælp.

Frosne bælter og kuldefri fra skole

I de tre første besættelsesvintre var frosten så streng, at man kunne gå over isen fra Hou til Tunø og Samsø. Odder kommune havde til tider 180 mand i arbejde med snekastning for at holde hovedvejene nogenlunde fri. De fleste borgere havde dog heller ingen intentioner om at bevæge sig ud på vejene, men havde nok at gøre med at holde varmen derhjemme.

I Odder kommune resulterede brændselsrationeringen og vintervejret ligeledes i, at Kommuneskolen i en periode i vinteren 1940 lukkede fem af skolens otte klasseværelser og forkortede undervisningstiden for de mindste elever. Året efter fik alle såkaldt kuldeferie fra 6.-17. februar, og kun eksamensklasserne samledes i et enkelt lokale med kakkelovn.