Arbejdsløshedens omfang

Arbejdsløsheden var specielt i Odder høj, ikke mindst efter at en af byens største arbejdspladser, Andelssvineslagteriet, allerede i 1939 havde måttet afskedige en stor del af arbejdsstyrken som følge af det engelske markeds forsvinden og knappe forsyninger. Selv de tilbageværende slagteriarbejdere havde det ikke let og måtte desuden nøjes med at arbejde 4 dage om måneden i perioder. I Odder havde man ca. 250 arbejdsløse i vinterhalvåret 1942, hvor problemet var størst. Oplandskommunerne havde ikke arbejdsløshedsproblemer i samme omfang.

På landsplan blev mange tusinde arbejdsløse opfordret til at tage arbejde, enten ved tyske anlægsarbejder her i landet eller i krigsindustrien i Tyskland, men denne mulighed benyttede egnens kommuner sig ikke af.

Kolonihaver, tyverier og halve grise på kommunen

Prisstigninger på fødevarer og brændsel ramte de arbejdsløse i lokalsamfundet specielt hårdt. Kommunen søgte at hjælpe de mest trængte familier gennem initiativer som oprettelse af kolonihaver til arbejdsløse, uddeling af supplerende understøttelse i form af brændsel og beklædning, og muligheden for at købe ½ eller ¼ gris samt kartofler på afbetaling hos kommunen.

At tiderne for visse grupper på egnen var strenge afspejles også i politiets journaler, hvor man kan se en markant stigning i sagerne for tyveri af rationeringskort, cykler, cykeldæk og for regulære tyverier af madvarer gennem krigsårene. Et eksempel er de såkaldte 'spisekammertyverier', som især fandt sted på landet. Oftest blev der ikke stjålet værdigenstande, men udelukkende madvarer, som fx i 1942, da en gårdejer fra Ørting politianmeldte tyveri af 2 kg flæsk, ca. 20 æg og 2 sandkager fra sit spisekammer.

Beskæftigelsesarbejder

Gennem hele besættelsen blev forskellige former for beskæftigelsesarbejder sat i gang for at afhjælpe problemet. Mulighederne var mindsket af, at man ikke kunne skaffe dyre materialer til større bygningsprojekter. Der blev derfor først og fremmest tale om opgaver som dræning af områder til kolonihaver, anlæggelse af et stadion og planering af veje.

I forsøget på at skaffe arbejde gik beskæftigelsesudvalget i Odder endda så langt som at husstandsomdele en pjece med titlen "Hvad to Dages Arbejde hos hver Husstand i Odder ville betyde?". Indsatsen gav dog ikke noget videre resultat.

Den største beskæftigelsesmulighed lå i at sætte de arbejdsløse til at skaffe brænde, hvilket der var stort behov for i de kolde krigsvintre. En stor del af herredets vejtræer blev fældet. Men først og fremmest var der tale om at tage stød (trærødder) op i skovene. Som en arbejdsløs udtalte til Dagbladet: "De giver Varme to Gange, først, mens man tager dem op og faar dem slaaet i Stykker, og saa, naar de kommer i Kakkelovnen".

Beskæftigelsesprojekterne i Odder var i perioder så omfattende, at oplandskommunerne fik tilbud om, at også deres ledige kunne få arbejde. Også lokalsamfundets største arbejdspladser, såsom Odderbanen, søgte at afhjælpe arbejdsløsheden ved at iværksætte beskæftigelsesarbejder. I Odderbanens tilfælde var der tale om skærveknusning til banelegemet og dræning af stationspladser.