Artikler
Samarbejdet mellem den lokale øvrighed og den tyske ledelse på Odder-egnen forløb i det store hele uden gnidninger ud fra et fælles ønske om at få hverdagen til at fungere. Den almindelige befolkning i lokalområdet havde generelt samme indstilling og fulgte den lokale øvrigheds og den samarbejdende regerings opfordring til ikke at modarbejde værnemagten. Utilfredsheden med besættelsen blev især markeret ved nationale manifestationer som alsang.
Illegal løbeseddel om alsang i Odder under besættelsen. Fra: Odder lokalarkiv
Alsang og illegale blade
Som i resten af landet deltog også Odder-egnens befolkning ivrigt i de lovlige alsangs- og algangsstævner, som gennemførtes igennem hele besættelsen. I Hundslund afholdt man eksempelvis i hver af besættelsesvintrene en række såkaldte 'Danske Aftener'. Til en sådan aften i 1945 mødte halvdelen af kommunens indbyggere op i hotellets sal til en aften med danske sange og foredrag af pastor Kragh over emnet'... om det at være Dansk, om vort Land, vort Sprog og Historie, om vort Flag og vor Konge.' Sådanne 'Danske Aftener' var der gennem hele besættelsen mange af på hele egnen, ligesom også illegale blade flittigt blev delt med familie og naboer. Disse 'nationale manifestationer', anså de deltagende borgere i Hads Herred uden tvivl som en form for modstand.
Inden for besættelsesforskningen kaldes dette konsensusopfattelsen og henviser til ideen om, at et enigt dansk folk stod over for tyskerne, lige fra modstandsmanden som lavede sabotage og til den almindelige borger, som læste illegale skrifter hjemme i stuen og gik til alsang. Denne unuancerede opfattelse er ikke mindst i den brede befolkning blevet hyldet i efterkrigstiden. Modsat konsensusopfattelsen står konfliktopfattelsen, som fokuserer på, at befolkningen var splittet, og at modstandsbevægelsen kun havde lav tilslutning indtil besættelsens sidste tid. Denne diskussion om opfattelsen af besættelsestiden er fortsat aktuel. Deltagere i modstandskampen hævder, at historikere ikke respekterer deres ofre, når de er kritiske over for eksempelvis modstandens betydning og opbakning. Modsat har man faghistorikere, som ikke er følelsesmæssigt involveret, men har udgangspunkt i forskning.
Den kolde skulders taktik
Den almindelige borger på Odder-egnen søgte at holde distancen til de tyske soldater. Den kolde skulders taktik opfattedes som et lille oprør, men var i mindst ligeså høj grad drevet af frygten for lokalsamfundets fordømmelse. Utilfredsheden, som de fleste ikke turde udtrykke over for de tyske soldater, kom i stedet til udtryk over for de af herredets borgere, som var på ’den anden side’.
I besættelsens første år var det først og fremmest herredets få medlemmer af det danske nazistiske parti DNSAP og andre, som åbent bekendte deres tyske sympatier, som tiltrak sig det omgivende samfunds opmærksomhed. Da tyskerne senere kom til egnen, trådte disse personer mere i baggrunden i den lokale bevidsthed i forhold til tyskerpiger og værnemagere.
Fra 1943: Voksende utilfredshed, men få kontroverser
Fra undtagelsestilstandens indførelse i august 1943 voksede utilfredsheden generelt blandt befolkningen i hele landet og selvfølgelig også på Odder-egnen. Dog virkede det, som om de nationale begivenheder havde aftaget i styrke, før de nåede til egnen. Den stigende utilfredshed kom mest til udtryk mand og mand imellem og førte således kun få gange til direkte kontroverser med besættelsesmagten i form af fuldemandsbataljer og lignende. På samme vis gik det med folkestrejkerne i 1943, som i Odder blev afviklet i god ro og orden.