Opvækst, uddannelse og karriere

Struensee var født i 1737 i Halle i det nuværende Tyskland. Hans far var præst og professor, og den unge Struensees barndom var præget af dyb religiøsitet, men gennem universitetet blev han en del af oplysningen.

Oplysningens fælles ide var, at det gammeldags samfund skulle forbedres gennem indførelsen af et samfundssystem, bygget på videnskabelig tænkning og fornuft i stedet for på religion og tradition. Det vi i dag kalder oplysningen var i virkeligheden en lang række tænkere, der på forskellige måder forsøgte at tænke over verden.

Struensee lod sig først og fremmest inspirere af den gren af oplysningen, der kaldes de utilitaristiske materialister. Utilitaristiske, fordi de mente, at målet for samfundet måtte være mest mulig lykke for flest muligt mennesker, og materialister fordi de mente, at lykken var fysisk nydelse.

Efter endt uddannelse fik Struensee - takket være faderens gode kontakter - en stilling i byen Altona. Hans job var at passe på byens helbred, og ved siden af havde han privat praksis som læge.  Han deltog aktivt i byens selskabsliv, og ud over at være en populær embedsmand blev han takket være en række meget spektakulære (og noget heldige) helbredelser kendt som en nærmest mirakuløst dygtig læge, hvilket gjorde ham til et oplagt valg til at blive den danske Christian 7.s rejselæge, da denne i 1768 besluttede sig for at drage på en europæisk rejse.

Johann Friedrich Struensee, portræt fra 1824 af Hans Hansen. Portrættet er en kopi af et maleri af Jens Juel og findes nu på Rosenborg Slot. Fra: Kongernes Samling - Rosenborg

Kongens livlæge og dronningens elsker

Det var helt afgørende, at Christian 7. (født 1747, regent 1766-1808) fik en dygtig læge med sig, da han var psykisk syg. Da kongen besluttede sig for en udlandsrejse, var en rejselæge derfor af indlysende grunde helt nødvendig, og Struensee fik jobbet. Rejsen gik forbløffende godt, og da selskabet vendte tilbage til København, blev Struensee fastansat som livlæge. Kort tid efter indledte han et forhold til dronningen, Caroline Mathilde (1751-1775). Der er ingen tvivl om, at dette forhold også var seksuelt, men det indeholdt også et element af samarbejde om landets fremtid.

Reformerne 1770-1772

Fra maj 1770 og til januar 1772 regerede dronning Caroline Mathilde og Struensee i kongens navn. I denne tid gennemførtes et enormt reformarbejde. Mere en 1800 ordrer afgik fra Struensees hånd i denne korte periode.

Udenrigspolitikken blev gjort mere fredelig, og militæret beskåret betydeligt. De offentlige udgifter blev reduceret voldsomt gennem afskedigelser og reduktioner i allerede bevilgede pensioner. Alle forretningsgange blev forandret efter videnskabelige principper og med inspiration i datidens moderne mønsterstat Preussen. Retssystemet blev moderniseret, bl.a. gennem afskaffelsen af torturen og censuren.

Struensees reformer var velgennemtænkte, ekstremt moderne og sammenhængende. Meget få af dem nåede dog at blive realiseret i hans korte embedsperiode.

Livet på slottet

Samtidigt med de mange reformer levede Struensee og dronningen et familieliv med kongen og kronprinsen. Det var ikke et romantisk moderne parforhold, men de levede og virkede sammen, selvom der hverken var tale om et monogamt forhold eller om den store kærlighed. I juli 1771 fødte dronningen en prinsesse, som blev kaldt Louise Augusta. Hvem faderen til prinsessen var er stadigt uvist, da såvel Struensee som kongen og andre havde et seksuelt forhold til dronningen omkring undfangelsen.

Struensee i en fængselscelle på Kastellet, 17. januar 1772 - bemærk lænken. Fra: Det Kgl. Bibliotek

Struensees fald i 1772

Struensees fald har mange årsager. En væsentlig årsag var de nedskæringer i offentlige lønninger og ansatte, som havde ramt både embedsmænd og militær hårdt. Samtidigt var store dele af samfundet konservativt og brød sig ikke om de vilde forandringer.

Samtidig betød historierne om forholdet til dronningen og de rygter, der svirrede i hele Europa, et væsentligt dyk i de danske kongehus prestige. Da Struensee samtidigt nægtede at slå hårdt ned på kupforsøg var hans dage talte.

I julen 1771 diverterede kongehusets jordemoder, madam Ørslev, julestuerne i København med en usand historie om, at dronningen igen var gravid. Denne historie gav kongens stedmoder, Juliane Marie, den sidste undskyldning for at være samlingspunkt for et kup.

Natten mellem den 16. og 17. januar slog hun og hendes sammensvorne til og satte dronningen, Struensee og en del af deres netværk i arrest.

Efter en skueproces, som sandsynligvis omfattede tortur, blev Struensee og hans nærmeste samarbejdspartner Enevold Brandt henrettet ved halshugning på Øster Fælled 28. april 1772. Man ville også gerne have henrettet Caroline Mathilde, men da hendes broder - den engelske konge George 3. - raslede med sablen, blev hun i stedet deporteret til slottet i Celle uden sine børn.

Struensee og Brandt henrettes på Øster Fælled den 28. april 1772. Samtidigt kobberstik, gengivet i "En kjøbenhavnsk Embedsmand, Memoirer og Breve bind XXVII" af Julius Clausen og P. Fr. Rist, 1918. Fra: Det Kgl. Bibliotek  

Eftermæle

Struensee og Caroline Mathildes periode ved magten fik en meget lille politisk betydning, da alle deres reformer i løbet af meget kort tid blev annulleret.

Struensees eftermæle har været præget af hans tyske nationalitet, der især i 1800-tallets nationale historieskrivning betød, at han ikke fik megen ære af sin periode ved magten. Få historier har dog skabt flere udgivelser og tolkninger end dramaet, og gennem de senere årtier er den europæiske mere venligtsindede og nuancerede indstilling til Struensee også slået igennem herhjemme.