Juliane Maries liv indtil 1766

Juliane Marie blev født som tysk hertugdatter i 1729 og i 1752 gift med Frederik 5. (født 1723, regent 1746-1766). Hun var hans anden hustru og kom til at stå i skyggen af hans afdøde dronning Louise (1724-1751), der havde været meget vellidt og populær. Juliane Marie blev ved ægteskabet stedmor til kronprins Christian, den senere Christian 7. (født 1749, regent 1766-1808). I 1753 fik hun selv en søn med kongen, arveprins Frederik (1753-1805).

Portræt af Juliane Marie fra 1766-67. Maleriet, hun holder, er af sønnen arveprins Frederik. Fra: Wikimedia Commons

Statskuppet mod Struensee i 1772

Det var først efter Frederik 5.s død i 1766, at Juliane Marie fik en mere central politisk rolle. Som enkedronning var Juliane Marie en stærk modstander af Christian 7.s livlæge J.F. Struensee (1737-1772), som omkring 1770 fik større og større magt over den mentalt svage konge. Derudover havde hun også en interesse i at få sin egen søn, arveprins Frederik, på tronen. Juliane Marie var tilsyneladende ikke direkte involveret i plottet mod Struensee, men hun støttede hurtigt op om kuppet, og det var hende, der fik Christian 7. til at underskrive arrestordrerne på Struensee og hans støtter natten mellem den 17. og den 18. januar 1772.

Efter Struensees fald fik Juliane Maries søn arveprins Frederik plads i statsrådet. Han var dog ikke nogen synderlig intelligent person, og magten gled i stigende grad over til Ove Høegh-Guldbergs Gehejmekabinet, igennem hvilket Juliane Marie også fik stor indflydelse.

Juliane Maries tid ved magten 1772-1784

Juliane Marie var sammen med Høegh-Guldberg de centrale personer i det konservative såkaldte Guldbergregime, der afskaffede de fleste af Struensees reformer i tiden efter 1772. Guldbergregimet arbejdede for styrkelse af danskhed og indførte blandt andet indfødsretten i 1776. De nye magthavere forstod at vinde den stadigt voksende middelklasses gunst, og Høegh-Guldberg og ikke mindst Juliane Marie nød en overgang stor popularitet i befolkningen.

Enkedronningen var dog ikke nogen videre dygtig politiker, og hun brugte først og fremmest sin magt til at hjælpe sine støtter og øge sin popularitet i befolkningen. Det skete blandt andet ved at uddele ordener og titler og gennem økonomisk støtte.

Vigilius Eriksens maleri af enkedronning Juliane Marie fra 1776. Fra: Statens Museum for Kunst

Faldet fra magtens tinde 1784

Christian 7.s og eksdronning Caroline Mathildes søn kronprins Frederik ville i januar 1784 fylde 16 år, hvor han ifølge reglerne skulle optages i Gehejmestatsrådet. Enkedronning Juliane Marie frygtede dette, da det var en trussel mod hendes og Høegh-Guldbergs position. Hun forsøgte at knytte kronprinsen til sig i håb om at fastholde magten, men dette mislykkedes. Den 14. april 1784 gennemførte kronprins Frederik sit eget kup og sikrede sig kongens underskrift på, at enhver fremtidig lov skulle bære kronprinsens underskrift for at være gyldig. Den magt, som Høegh-Guldberg og Juliane Marie havde opbygget, var således væk, og kronprinsen blev den vigtigste beslutningstager. Juliane Marie måtte trække sig tilbage fra politikken, men fortsatte sit liv ved kongens hof.

Eftertiden har givet Juliane Marie et noget dårligt eftermæle pga. hendes deltagelse i kuppet mod Struensee, men hendes indflydelse faldt sammen med en periode med fred og opblomstrende handel. Hun nød derfor en stor popularitet i sin samtid og døde som en afholdt enkedronning den 10. oktober 1796.

Lyt til en podcast om Juliane Marie produceret af Vores Tid - et medie for kulturhistoriske museer med base på Nationalmuseet   

Historien om Juliane Marie er historien om, hvor svært det kan være at efterfølge en populær darling. 23 år gammel blev hun gift med den drukfældige kong Frederik 5., kun kort tid efter han var blevet enkemand. Kongens første hustru, den folkekære og lattermilde Louise, var død i barselsseng, og den uprøvede Juliane Marie fik derfor en svær start i landet. Måske var det den hårde start, der gjorde hende til en lidt nervøst anlagt pige med tendens til at stamme?

Som enkedronning måtte hun stå på sidelinjen og se det skandaløse forhold mellem Christian 7.’s livlæge og Caroline Mathilde udspille sig. Men da tiden kom til at arrestere Struensee, var det Juliane Marie, der midt om natten stod ved kongens seng i nattøj for at få ham til at skrive under på, at Struensee skulle fængsles, og Caroline Mathilde skulle sendes væk. Hun holdt sig ikke tilbage for at forsøge at få sin egen søn ind i magtens indercirkler. Ulla Kjær, seniorforsker på Nationalmuseet, fortæller os historien. Senere taler vi med Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, som på sin egen vej til magten ikke skyede nogen midler for at sætte sit eget hold.

Se transskription af podcasten her. 

Medvirkende: Ulla Kjær, seniorforsker, og Lizette Risgaard, formand for fagbevægelsen FH. Listen to "10. Juliane Marie: Sexskandale og statskup" on Spreaker.