Artikler
Frederik 5., 31.3.1723-14.1.1766, konge af Danmark og Norge fra 1746, søn af den senere Christian 6. og dronning Sophie Magdalene, gift i 1743 med prinsesse Louise af England. Parret fik fire børn, heriblandt den senere Christian 7., og opnåede stor popularitet takket være Louises ukomplicerede væsen og opblomstringen af forlystelseslivet efter den pietistiske periode under Christian 6. Dronning Louise døde i 1751; året efter ægtede Frederik 5. Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel, der blev mor til arveprins Frederik.
Frederik 5.s regeringstid var en fredstid for Danmark, om end det i 1762 var tæt på en krig med Rusland. Et stort og kostbart forsvarsberedskab blev opretholdt, men landet oplevede samtidig et økonomisk opsving. I 1757 nedsattes en landbokommission, og styret opfordrede til debat om økonomiske og sociale forhold. Kunst og videnskab blomstrede, og flere almennyttige institutioner så dagens lys. Mange udlændinge fik embeder og industriprivilegier, hvilket vakte en vis irritation, men for samtiden stod Frederik 5.s regeringstid dog som en lykkelig og fremgangsrig periode.
Portræt af Frederik 5. iført rustning og Elefantordenens blå bånd. Billedet er en såkaldt anskuelsestavle fra serien Nationaltidendes Kongebilleder. Sådanne anskuelsesbilleder blev benyttet i undervisningen i de danske skoler fra begyndelsen af 1900-tallet med det formål at fremme elevers forestillingsevne og sansning. Fra: Det Kgl. Bibliotek
Det officielle billede af kongen svarede imidlertid ikke til virkeligheden. Han var svag og uselvstændig og havde fået en mangelfuld uddannelse. Magten lå hos medlemmerne af Gehejmekonseilet, bl.a. J.H.E. Bernstorff og især overhofmarskal A.G. Moltke, og for at undgå skandale måtte Moltke dække over kongens drikkeri og voldelige seksualitet. Så selvom Frederik 5. ikke personligt evnede at udøve sin enevældige magt, fungerede staten alligevel takket være loyale fyrstetjenere.
Portrætter af Frederik 5. iført kroningsdragt og dronning Louise. Fra: Kongernes Samling - Rosenborg