Danmark som eksempel

Konglomeratstatsbegrebet kan f. eks. anvendes på den danske stat under Christian 3. (født 1503, regent 1534-1559) fra den oldenborgske fyrsteslægt. Det lykkedes i 1536 Christian 3. at blive hyldet som konge i Danmark med Skånelandene og i Norge med de nordatlantiske bilande. I fyrstendømmerne Slesvig og Holsten var han allerede blevet hyldet som hertug i 1533. Det danske rige var en statsretlig enhed, men det var ikke en enhedsstat i moderne forstand. Danmark og Norge var kongeriger i personalunion med hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hvert land havde før 1536 haft sit rigsråd med adelige og gejstlige råder. I halvdelen af Slesvig var Christian 3. hertug under den danske konge, og i halvdelen af Holsten var han hertug under den tyske kejser. Det var således forskellige lande, der var holdt sammen af overhovedet Christian 3.

Der var ikke fælles lovgivning i de enkelte lande: Jyske Lov, Skånske Lov og Sjællandske Lov gjaldt i de forskellige dele af kongeriget Danmark, mens de norske landskabslove gjaldt i Norge, Jyske Lov i Slesvig, og det tyske lovværk Sachenspiegel og romerretten i Holsten. Der blev talt forskellige sprog i landene: dansk, norsk, samisk, finsk, færøsk, islandsk, grønlandsk, tysk, frisisk og plattysk – for slet ikke at nævne alle dialekterne. Religionen blev efter en vis overgangsperiode fælles, selvom det tog længere tid for Reformationen at trænge igennem i Norge og de atlantiske bilande. Mål og vægtsystemer var også forskellige i landsdelene.

Håndskrevet side i Jyske Lov. Lovsamlingen blev udgivet af Valdemar Sejr i 1241. Denne udgave stammer fra ca. 1280 og befinder sig på Det Kgl. Bibliotek. Foto: Det Kgl. Bibliotek  

Kongens titel som beskrivelse

Det fremgik af kongens titel, hvilke riger og lande han var hersker over, eller hvilke lande han ønskede at besidde. I Christian 3.s forsikringsbrev af 1534 til Danmarks riges adel og indbyggere benævnes han: "Vi Christian med Guds nåde udvalgt konge til Danmark, ret arving til Norge, hertug i Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken, greve i Oldenborg og Delmenhorst." De danske konger havde haft titlen hertug over Slesvig og Holsten siden 1460, og Stormarn og Ditmarsken var kommet ind ved Frederik 2.s sejr over Ditmarsken i 1559. Christian 1. var oldenborgsk greve, da han blev udnævnt til konge i Danmark i 1448. Titlen "de venders og goters konge" fandtes endnu i Christian 2.s håndfæstning af 1513, men gled derefter ud af håndfæstningerne indtil Frederik 2.s håndfæstning i 1559. "Vendernes konge" refererede til besejringen af de hedenske vender, mens "de goters konge" var et led i bestræbelserne for at dominere Sverige – altså en intention eller hensigtserklæring til irritation for svenskerne.

I Kongeloven, den eneste statsforfatningsret for en enevælde fra 1665, blev Frederik 3. benævnt således: "Vi Frederik den tredje, af Guds nåde Danmarks, Norges, Venders og goters konge, hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken, greve i Oldenborg og Delmenhorst." Nu var det ikke med Guds nåde, kongen havde nået sin position, nej han var af Guds nåde! Men ellers er det samme lange tradition og intention, der kan aflæses i kongens titel.

Portræt af Frederik 3., der i 1661 med Enevoldsarveregeringsakten blev den første enevældige konge i Danmark. I 1665 præciseredes den enevældige magt i Kongeloven, der var forfatningslov for den danske enevælde helt frem til dens afskaffelse med grundloven i juni 1849. Fra: Kongernes Samling - Rosenborg Slot 

Rigsvåbenet som symbol

Dette blev udtrykt i endnu kortere form i rigsvåbenet eller kongernes våben. Her blev de faktiske herskerforhold eller intentionerne om at beherske særlige områder atter beskrevet. Men nu i billeder og symbolsprog med heraldikkens formsprog. Hvert land havde sit symbol, som alle kendte:

Danmark: tre løver med ni hjerter
Norge: en øksebærende løve
Sverige: tre kroner
Slesvig: to løver
Holsten: et nældeblad
venderne: en dragelignende lindorm
goterne: en løve over ni hjerter
Oldenborg: bjælker i rødt og gult
Delmenhorst: et kors
Stormarn: en svane med krone om halsen
Ditmarsken: en rytter
Island: en kronet stokfisk (fra 1903 erstattet af en falk)
Færøerne: en vædder
Grønland: en isbjørn.

Det danske riges våbenskjold som det så ud ved Frederik 4.s hof. Foto: Kongernes Samling - Rosenborg

Intention og mål

Det blev enevældens mål at svejse denne konglomeratstat sammen til en enhedsstat. Det lykkedes for nogle af landene, men mange dele og lande gik tabt for den danske konge undervejs. På samme måde udviste mange andre lande en tilsvarende udvikling, hvor de nuværende stater indgik i andre fællesskaber på andre tidspunkter i deres historie. At danske og andre historikere ofte glemmer sådanne sammenhænge og grupperinger og udelukkende arbejder ud fra den nuværende statsdannelse er en ganske anden sag.