Her ses fredstraktaten imellem Danmark og Sverige som gengivet i Schous Udtog af Forordninger Deel 17 (1814-1817). Klik her eller på billedet for at se hele traktaten som pdf.

Fredstractat imellem Danmark og Sverrig.

Sluttet i Kiel den 14 Jan. 1814

D[eres] M[ajestæter] Kongerne af Danmark[1] og Sverrig[2], besielede af lige Attraae[3] efter at ende den Krig, som uheldigviis har funden Sted mellem Dem, og igien at tilveiebringe Enighed og god Forstaaelse mellem Deres giensidige Stater paa en Grundvold, som for stedse kan sikkre dens Vedvarenhed, have til den Ende udnævnt og bemyndiget Befuldmægtigede, nemlig Kongen af Danmark, Hr Edmund Bourke[4], Kammerherre, Storkors af Dannebrog Ordenen, Ridder af den hvide Ørns Orden; og Kongen af Sverrig, Hr Gustav Baron af Wetterstedt[5], Hofkantsler, Commandeur af Nordstierna-Ordenen, Rid­der af den Preussiske røde Ørns første Klasse, een af de Atten Medlemmer af det Svenske Academie, hvilke, efter Udvexling af deres giensidige Fuldmagter, ere komne overeens om følgende Artikler:

1 Art.) Der skal for Fremtiden væere Fred, Venskab og god Forstaaelse mellem Kongen af Danmark og Kongen af Sverrig. De høie contraherende Magter skal anvende den største Omhue for at vedligeholde en fuldkommen Enighed mellem Sig, Deres Stater og Undersaatter, og omhyggeligen undgaae Alt, hvad der kan forstyrre denne saa lykkeligen tilveiebragte Enighed.

2.) Da Kongen af Sverrig har tilkiendegivet, at det er Hans uforanderlige Beslutning, ikke at adskille Sin Interesse fra Sine Allieredes, og da Kongen af Danmark ønsker til Sine Undersaatters Fordeel at give Freden al muelig Udstrækning, og Han, paa Kronprindsen af Sverrigs[6] Begiering, har af de Russiske og Preussiske Hoffer modtaget officielle Forsikkringer om deres Beredvillighed til at gienoprette med Hoffet i Kiøbenhavn de forrige fredelige og venskabelige Forhold, saaledes som de vare før Bruddet; saa lover og forpligter Han sig herved paa den formeligste og meest forbindende Maade til intet at forsømme af hvad fra Hans Side kan føre til en hastig Fredsslutning mellem Ham og Keiseren over alle Russer[7] og Kongen af Preussen[8]. Kongen af Sverrig lover at anvende Sin Indflydelse hos Sine Allierede, for at dette gavnlige Værk kan snarest mueligt fuldføres.

3.) Kongen af Danmark, for at give en tydelig Prøve paa at det er Hans Ønske igien at tilveiebringe den nøieste Forbindelse med Kongen af Sverrigs høie Allierede, og i den faste Overbeviisning, fra Deres Side at finde samme Attraae til hurtigen at tilveiebringe Freden, saadan som den var før Bruddet, lover formelig og virksom at tiltræde den fælleds Sag mod de Franskes Keiser[9], at erklære denne Monark Krig, og til den Hensigt forene et bestemt Antal danske Tropper med den forenede Nord-Tydske Armee under Kronprindsen af Sverrigs Befaling; Alt paa den Maade og ifølge de Bestemmelser, som nøiere ere fastsatte i den Fredstractat[10], der i Dag er underskreven mellem Kongen af Danmark og Kongen af Storbritannien og Irland[11].

4.) Kongen af Danmark frasiger Sig, saavel for Sig Selv, som for Sine Efterfølgere til Tronen og til Kongeriget Danmark, uigienkaldeligen og for bestandig til Fordeel for Kongen af Sverrig og for Hans Efterfølgere til Tronen og Kongeriget Sverrig, alle Sine Rettigheder og Adkomster til Kongeriget Norge, nemlig til de her opregnede Bispedømmer og Stifter: Christiansand, Bergen, Aggershuus og Trondhiem med Nordlandene og Finmarken lige indtil Grændsen af det Russiske Rige. Disse Bispedømmer, Stifter og Provindser, der udgiøre hele Kongeriget Norge, tilligemed alle Indvaanere, Byer, Havne, Fæstninger, Landsbyer og Øer paa alle Kyster af dette Kongerige, saavelsom de tilhørende Besiddelser - Grønland, Færøerne og Island ikke deri indbegrebne – ligesom alle Forrettigheder, Rettigheder og Fordele, skal for Fremtiden tilhøre Kongen af Sverrig med fuld Eiendomsret og Souverainitet, og danne et Kongerige forenet med det Svenske. Til den Ende forpligter Kongen af Danmark Sig paa den høitideligste og meest forbindende Maade, saavel for Sig, som for Sine Efterfølgere og for hele Kongeriget Danmark, til aldrig at giøre nogen directe eller indirecte Fordring paa Kongeriget Norge eller paa nogen af dets Bispedømmer, Stifter, Øer og Landstrækninger, hvis Indbyggere alle ere, ved og i Kraft af nærværende Afstaaelse, løste fra den Hyldings- og Troskabs Eed, som de have svoret Kongen og Danmarks Krone.

5.) Kongen af Sverrig forpligter Sig paa den formeligste og meest forbindende Maade, til at lade Indvaanerne af Kongeriget Norge og dets tilhørende Dele beholde Nydelsen af deres Love, Fritagelser, Rettigheder, Friheder og Privilegier saadanne som de ere for nærværende Tid.

6.) Da det hele Beløb af det danske Monarchies Gield hefter ligesaavel paa Kongeriget Norge som paa de øvrige Dele af Staten, saa forbinder Kongen af Sverrig Sig i Sin Egenskab af Norges Souverain til at paatage Sig en Deel af samme, der svarer til Norges Folkemængde og Indtægtskilder i Forhold til Danmarks. Ved offentlig Gield forstaaes den, som Danmark har giort, saavel i Udlandet, som indenrigs. Denne sidste bestaaer i Kongelige og Stats-Obligationer og i Massen af Bankosedler og andre repræsentative Papirer, udgivne ifølge Kgl. Authorisacion, som nu findes i Omløb i de to Kongeriger. Det nøiagtige Beløb af denne Gield d. 1. Jan. 1814 skal bestemmes ved Commissarier, som begge Regieringer til den Ende skal udnævne, for at giøre en rigtig Fordeling af samme, grundet paa Norges og Dan­marks giensidige Folkemængde og Indtægtskilder. Disse Commissarier skal samles i K[øben]havn inden een Maaned efter Udvexlingen af nærværende Tractats Ratificationer. De skal saa hastig, som mueligt, ende deres Arbeide, og i det seneste inden Udgangen af 1814. Dog maae derved forstaaes, at Kongen af Sverrig, i Sin Egenskab af Norges Souverain, ikke skal tage Deel i Garantien af anden Gield end den, som her ovenfor er omtalt, der tilhører Kongeriget Danmark i Almindelighed, og til hvis Afbetaling alle Dele af dette Kongerige før Norges Aftrædelse burde bidrage.

7.) Kongen af Sverrig frasiger Sig, saavel for Sig Selv, som for Sine Efterfølgere til Sverrigs Trone og Kongerige, uigienkaldeligen og for bestandig til Fordeel for Kongen af Danmark og for Hans Arvinger til Danmarks Trone og Kongerige, alle Sine Rettigheder og Adkomster til Hertugdømmet Svensk Pommern og Fyrstendømmet Øen Rygen. Disse Provindser, med alle deres Indvaanere, Byer, Havne, Fæstninger, Landsbyer og Øer, saavelsom de tilhørende Dele, Forrettigheder, Rettigheder og Fordele, skal for Fremtiden med fuldkommen Eiendomsret og Souverainitet tilhøre Kongeriget Danmark og indlemmes i samme. Til den Ende forpligter Kongen af Sverrig Sig paa den høitideligste og meest forbindende Maade, saavel for Sig, som for Sine Efterfølgere og for hele Kongeriget Sverrig, til aldrig at giøre nogen directe eller indirecte Fordring paa de ovennævne Provindser, Øer og Landstrækninger, hvis Indbyggere alle ere ved og i Kraft af denne Afstaaelse løste fra den Hyldings- og Troskabs- Eed, som de have svoret Kongen og Kronen Sverrig 

8.) Kongen af Danmark forpligter Sig paa den formeligste og meest forbindende Maade til at lade Indvaanerne af det svenske Pommern og af Øen Rygen med deres tilhørende Dele beholde Nydelsen af deres Love, Fritagelser, Rettigheder, Friheder og Privilegier, saaledes som de for nærværende Tid ere og findes indførte i de constitutionelle Acter fra Aarene 1810 og 1811. Da den svenske Papiir-Mynt aldrig har været indført i svensk Pommern, saa forbinder Kongen af Danmark Sig til ingen Forandring at giøre i Landets Myntfod uden Stændernes Deeltagelse og Bifald. 

9.) Da Kongen af Sverrig, ved d. 6 Art. af Alliance-Traktaten med K[ongen] af Storbritannien d. 3 Mart. 1813, har forbundet Sig til, i en Række af Tyve Aar, at regne fra Udvexlingen af samme Tractats Ratificationer, at tilstede Hans Britanniske Majestæts Undersaatter Oplagsret i Stral­sunds Havn for alle de Varer, Artikler og Frembringelser enten fra Storbritannien eller fra dens Colonier, der findes indladede i svenske eller engelske Skibe, imod at betale en Oplags-Afgift for alle Varer uden Forskiel af een Procento ad valorem[12] og af sammes Beløb for Udførselen, saa lover Kongen af Danmark i Sin nye Egenskab af Souverain over Svensk Pommern, at opfylde denne Bestemmelse og at fornye den i den mellem Danmark og Storbritannien afsluttede Tractat, ved istedenfor svenske Skibe at sætte danske.

10.) Den offentlige Gield, som er giort ved det Kgl. Pommerske Kammer, bliver til Byrde for Kongen af Danmark, som dette Hertugdoms Souverain, der garanterer alle didhen hørende Bestemmel­ser efter Forpligtelsernes Indhold og til de Tider, da disse skulle gaae i Opfyldelse. 

11.) Kongen af Danmark anerkiender de af Kongen af Sverrig indtil denne Dag giorte Donationer af Domainer eller Indkomster i svensk Pommern og paa Øen Rygen, beløbende sig til en aarlig Sum af 43000 Daler Pommersk Courant, og forpligter Sig til at vedligeholde Donatarierne i fuld og roelig Besiddelse af de Godser, Rettigheder og Indkomster, som ere dem skiænkede, saa at de ubehindret kan nyde dem og raade over dem, ved at indkræve og udføre Producterne, sælge og afhænde dem; ligeledes udføre Værdien af dem, alt uden nogenslags Forhindring og uden at underkastes nogen Afgift af Salget, nogen Forandring, noget Fradrag eller andet lignende under hvilket Navn nævnes kan. De tvende høie contraherende Parter ere komne overeens om, at alle Bestemmelser i den 20 Art., som findes anført herefter, angaaende Salget i et Tidsrum af Sex Aar af private Eiendomme, tilhørende Individuer, som attraae at forlade den ene eller anden Magts Stater, ere ogsaa, ifølge nærværende Tractat, at anvende paa de Donata­rier i Pommern og paa Øen Rygen, som ikke ere boesatte der. Disse skal beholde deres Donationer som alle andre private Eiendomme. 

12.) Kongen af Danmark og K[ongen] af Sverrig forpligte Sig giensidigen paa det høitideligste til aldrig at afvige i Henseende til Anvendelsen af Midler, henlagte til milde Stiftelser eller til offentligt Brug, fra den oprindelige Bestemmelse, der er dem givet i de Lande, de have erhvervet ifølge nærværende Tractat, nemlig Kongeriget Norge og Hertugdømmet Svensk Pommern med deres giensidig tilhørende Dele. Kongen af Sverrig lover, ifølge af denne almindelige indgangne Forpligtelse, at vedligeholde det i Norge stiftede Universitet, ligesom Kongen af Danmark forbinder Sig til at vedligeholde Universitetet i Greifswald. De offentlige Embedsmænds Lønninger, saavel i Norge som i Pommern, skal udredes af den erhvervende Magt, at regne fra den første Dag af det Qvartal, i hvilket Besættelsen af det ene eller det andet Land skal være iværksat. De tvende høie contraherende Parter skal lade de Pensionister, der ere boesatte i Norge eller Pommern, beholde de Pensioner, som af deres forrige Regieringer ere blevne dem tilstaaede, uden Fradrag eller nogen Forandring.

13.) Da Kongen af Sverrig vil, for saavidt det beroer paa Ham, bidrage til at Kongen af Danmark erholdes Skadesløsholdelse[13] for Afstaaelsen af Norge, og da Hans Svenske Majestæt nyelig har givet en tydelig Prøve paa dette Sindelag ved Afstaaelsen af Svensk Pommern og af Øen Rygen, saa forpligter Han Sig til at anvende Sine bona officia[14] hos Sine Allierede, ligesom de Midler, der ere i Hans Magt, for ved en almindelig Fred fremdeles at forskaffe Kongen af Danmark passende Skadesløsholdelse for Kongeriget Norge.

14.) Strax efter at nærværende Tractat er underskrevet, skal man umiddelbar og med Hurtighed derom give Underretning til Generalerne og de respective Armeer, hvorpaa Fiendtlighederne skal ganske ophøre fra begge Sider saavel tillands som tilvands. De, som kan forefalde i Mellemtiden, skal betragtes som ikke indtrufne, og skal ikke foraarsage noget Brud paa denne Tractat. Man skal troeligen erstatte hinanden alt, hvad der kan være bleven taget i Mellemtiden fra begge Sider.           

15.) Man er mel­lem de tvende høie contraherende Parter kommen formelig overeens om, at fra nærværende Tractats Underskrift skal alle Contributioner, Betalinger af Penge, Reqvisitioner, Leverancer eller Anskaffelser, af hvad Art de end ere, ophøre, og at de, som kunne være blevne fordredes før denne Tid, ikke skal vorde indkrævede. Man er ligeledes kommen overeens om, at al privat Eiendom, som har været lagt under Beslag i de ved den Nord-Tydske Armee besatte Provindser, skal gives Eierne tilbage. Dog undtages de Skibe, som, tilhørende Undersaatter af Kongen af Sverrig og af Hans Allierede, maatte værre blevne tilbagetagne i Havnene af Slesvig og Holsteen, hvilke skal tilhøre ovennævnte Eiere, der frit og efter eget Gotbefindende kan disponere over samme. Der skal udnævnes Commissarier fra begge Sider, som, forsynede med giensidige Fuldmagter fra begge de høie contraherende Parter, skal, umiddelbar efter nærværende Traktats Underskrift, overlevere og modtage de befæstede Pladse og de fra begge Sider afstaaede Lande, i Overeensstemmelse med 4 og 7 Art.; ligeledes besørge Rømningen af Hans Danske Majestæts Besiddelser, der ere besatte af den forenede Nord-Tydske Armee. Disse Commissarier skulle i Mindelighed komme overeens om alle de Punkter, som her ikke kan særskilt berøres. Der er imellem de 2de høie contraherende Parter bleven fastsat som ufravigelige Grundsætninger for bemeldte Commissariers Handlemaade og Myndighed:

1mo. [For det første]) At Hertugdømmet Slesvig, deri indbegrebet Fæstningen Frederiksort, skal umiddelbar efter nærværrende Tractats Underskrift rømmes af de allierede Tropper.

2do. [For det andet]) At fra samme Tid af skal de allierede Tropper begynde efterhaanden at rømme Hertugdømmet Holsteen, med Undtagelse af de Tropper, der høre til det Corps, der blokerer Hamborg; saaledes at, umiddelbar efter Udvexlingen af nærværende Tractats Ratificationer, skal hele Hertugdømmet være rømmet af de allierede og igien overleveres til Kongen af Danmarks Tropper.

3tio. [For det tredje]) At Fæstningen Glückstadt skal rømmes og overleveres Kongen af Danmarks Tropper umid­delbar efter at denne Souverains Ratification af nærværende Tractat er udvexlet mod Kronprindsen af Sverrigs foreløbige Ratification, under Forventelsen af Kongen af Sverrigs.

4to. [For det fjerde]) At de svenske Tropper, som forblive i Holsteen lige til dets Rømning, skal, som en Følge af de gienoprettede venskabelige Forbindelser mellem de tvende Magter, i dette Mellemrum strax betale alle deres Fornødenheder i Overeensstemmelse med en særdeles Overeenskomst, der til denne Hensigt skal træffes med de danske Autoriteter. Dog kan disse ligesaa lidt nægte deres Medvirkning og Bistand til at forsyne Tropperne med det Fornødne, som hine kan gjøre nogen directe Reqvisition af hvilkensomhelst Natur hos Indbyggerne.

5to. [For det femte]) At de svenske Tropper skal umiddelbar efter nærværende Tractats Underskrift gaae ind i Norge og besætte de derværende faste Pladse. Kongen af Danmark forbinder Sig til i denne Hensigt at give de fornødne Befalinger paa den Maade, som nøiere er udviklet i 16 Art.

6to. [For det sjette]) At svensk Pommern og Øen Rygen skal rømmes af de svenske Tropper og overleveres til Kongen af Danmarks, naar Fæstningerne Frederikshald og Kongsvinger, Frederiksstad og Aggershuus i Norge ere blevne besatte af svenske Tropper.       

16.) For at lette Udførelsen af 15 Art., forpligte Kongerne af Danmark og Sverrig Sig giensidigen paa den meest forbindende Maade, til strax efter nærværende Tractats Underskrift at udstæde Proclamationer til Indvaanerne af de fra begge Sider afstaaede Lande, som underrette dem om den Forandring, som er foregaaet i deres Stilling, løse dem fra deres Troskabseed og indbyde dem til med Roelighed at modtage deres nye Souverainers Tropper, som maatte komme ind i deres Land. De skal til samme Tid give de fornødne Befalinger til de giensidige saavel militaire som civile Autoriteter med Hensyn til Overleverelsen af Fæstningerne og de faste Pladse, af Arsenalerne eller andre militaire Etablissementer af hvilketsomhelst Navn eller Egenskab; ligeledes af Kronens Eiendomme og Tilliggender uden nogen Undtagelse, og saaledes at det afstaaede Land gaaer roeligen og ganske over under den nye Souverains Herredømme. De skal umiddelbar tilbagekalde fra de afstaaede Lande deres General-Gouverneurer og andre offentlige ikke indfødte Embedsmænd, som ikke vil beslutte sig til at forblive under den nye Regiering, og skal i Almindelighed tage de meest passende Forholdsregler, som staae i deres Magt for at forekomme al Forhaling i Udførelsen, og Brud paa Bestemmelserne i nærværende Tractat.

17.) Krigsfangerne skal gjensidigen sættes i Frihed uden nogen Undtagelse og uden Hensyn til Forskiellen i Antallet. De skal friegives i Masse i den mueligst korte Tid paa eet eller flere passende Steder af de giensidige Grændser, og de skal erholde alle de Lettelser, som Gienoprettelsen af got Naboeskab fører med sig, fra Regieringens Side i det Land, hvor de have været tilbageholdte. Denne skal ogsaa bære Udgifterne af deres Transport lige til det Sted, hvor Udvexlingen skal skee. De to Regieringer giøres ansvarlige for Betalingen af den Gield, som Krigsfangerne kan have giort paa de Steder, hvor de have været tilbageholdte. Regningerne derover skal giensidigen afgives inden to Maaneder efter Underskriften af nærværende Fredstractat, og skal betales saa snart skee kan.     

18.) Det Beslag, som ved Krigserklæringens Udstædelse har været lagt paa de to Souverainers giensidige Undersaatters faste og løse Eiendomme, saavelsom den Embargo, der er bleven lagt paa deres Skibe i de to forskiellige Landes Havne, skal hæves fra den Tid af, da denne Tractat er ratificeret. De giensidige Undersaatters Fordringer, hvis Forfølgelse for Domstolene er ved Fredsbruddet bleven udsat, skal fra samme Øieblik paa nye begynde.

19.) Kongen af Sverrig frasiger Sig til Fordeel for Hans Danske Majestæt alle Reclamationer i Anledning af de ved danske Kapere siden Freden til Jønkøping, indtil Begyndelsen af nærværende Krig, opbragte svenske Skibe og Ladninger.

20.) De Norske, der for nærværende Tid befinde sig i Danmark, og omvendt, de Danske i Norge, saavel som de Pomeraner, der befinde sig i Sverrig, og de Svenske i Pommern, skal have fuld Frihed til at vende tilbage til deres Fødeland, og at raade over deres rørlige og urørlige Gods uden at betale nogen Udførsels-Told eller anden Afgift, der i denne Henseende maatte være paabuden. De tvende høie Magters Undersaatter, der ere boesatte i eet af de to Lande, i Norge eller i Danmark, skal have fuldkommen Frihed at boesætte sig i det andet inden et Tidsrum af Sex Aar, at regne fra den Dag, da Udvexlingen af nærværende Tractats Ratificationer skeer, og skal forpligtes til i ovennævnte Tidsrum at sælge eller afhænde deres Eiendom til en Undersaat af den Magt, hvis Stater de ønske at forlade. Det er ligeledes forbeholdt de tvende contraherende Staters Undersaatter, der ere boesatte i eet af de to Lande, nemlig i Sverrig eller Pommern med Øen Rygen, at boesætte sig i det andet inden Forløbet af samme Tid, og under samme Betingelser, som her ovenfor ere anførte. Eiendomme, tilhørende de Personer, som ved Udløbet af denne Tid ikke have fulgt denne Bestemmelse, skal sælges ved offentlig Auction efter Øvrighedens Foranstaltning, for at Beløbet kan indhændiges Eierne. Det skal staae enhver frit for, i de Sex Aar, der ere fastsatte ovenfor, at giøre saadant Brug af deres Eiendomme, som de finde for godt, i det den fredelige Nydelse deraf er dem høitideligen lovet og garanteret. De kan, saavelsom deres Agenter, frit begive dem fra een Stat til en anden, for at bestyre deres Anliggender, uden at derved den ringeste Forhindring skal lægges dem i Veien i deres Egenskab af den ene eller anden Magts Undersaatter.

21.) Alle Domaine-Udkomster, Archiver og andre offentlige og private Documenter, Planer, Korter over Fæstninger, Byer og Lande, der ved nærværende Tractat ere aftraadte til Kongen af Danmark og Kongen af Sverrig, deunder indbefattet de Korter og Papirer, som henhøre til Landmaalings-Contoiret, skal uden Undtagelse udleveres fra begge Sider ved de danske og svenske offentlige Embedsmænd inden Sex Maaneder, eller, hvis dette erkiendes for umuligt, i det seneste inden Eet Aar.

22.) Saavel den offentlige som private Gield, der er giort af Pomeranere i Sverrig, og omvendt af Svenske i Pommern, saavelsom af Norske i Danmark og af Danske i Norge, skal afbetales til de fastsatte Tider og Betingelser.

23.) Da de Lande, der i Kraft af nærværende Tractat forenes med Kongerigerne Danmark og Sverrig, ere bundne til deres fordums Moderlande ved Handelsforbindelser, som en lang Sædvane, som Naboeskab og gienstidig Trang have giort nærsten uundværlige, saa Have de høie contrahørende Parter, besielede af det Ønske, at vedligeholde disse Midier til giensidig Fordeel for deres Undersaatter, indgaaet, strax at skride til Afslutningen af en Handels-Tractat mellem begge Lande. Imidlertid ere de blevne enige om, i Løbet af eet Aar at vedligeholde de nu mellem Danmark og Norge, og Pommern og Sverrig tilværende Handels-Forhold, dette Aar at regne fra Udvexlingen af nærværende Tractats Ratificationer.

24.) Alle Effekter af hvadsomhelst Natur eller Benævnelse, som tilhøre den svenske Armee, der nu er paa Fastlandet, og som findes i svensk Pommern eller paa Øen Rygen, kan frit derfra udføres til Sverrig, uden at, nogen Uførsels-Told eller anden Afgift skal kunne fordres eller hæves. Det Artillerie og de militaire Effekter, som tilhøre Fæstningen Stralsund og de befæstede Punkter i Pommern og paa Øen Rygen, skal vedligeholdes i deres nærværende Forfatning for at overgives Hans Danske Majestæt. De Krigsfartøier, som tilhøre den danske eller svenske Ma­rine, saavelsom Paquetbaadene, kan ubehindret drages tilbage fra Norge og fra Pommern, saasnart Aarstiden tillader det. Det er ligeledes indgaaet mellem de tvende høie contraherende Parter, at medens nærværende Krig vedvarer, og indtil den svenske Armees Tilbagekomst fra Fastlandet til Sverrig, skal Communicationen over Pom­mern og Øen Rygen stedse forblive aaben for Postsække, Courerer, Tropper, Convoier og militaire Transporter af alle Slags; og forbinder Hans Svenske Majestæt Sig derimod til at betale alle de Omkostninger, som denne Passage kunde foraarsage.

25.) Den 6te Art. af Tractaten i Jønkøping (10 Dec. 1809), ang. Posternes Gang, er ude af Kraft, da Reciprociteten ved Norges Afstaaelse til Sverrig, er ophørt.

26.) Enhver Embedsmand i Norge, Han være Dansk eller Norsk, skal uden Vanskelighed erholde sin Afsked, dersom han søger den inden et Aar efter nærværende Trak­tats Ratification. Denne Artikel er ligeledes anvendelig paa de Norske, der ere ansatte i Danmark, og de skal ikke udsættes for nogenslags Forfølgelse eller Bebreidelse for at have søgt samme. Bestemmelserne i nærværende Artikel ere ogsaa anvendelige paa Embedsmændene i Pommern, det være Svenske eller Pomeranere.

27.) De imellem Deres Danske og Svenske Majestæters Forgiængere afsluttede Fredstractater, navnlig den i Kiøbenhavn af 27. Maj 1660 og de i Stokholm af 3 Jun. og i Fredensborg af 3 Jul. 1720, saavelsom Trakt, i Jønkøping af 10. Dec. 1809, ere fornyede ved nærværende Artikel og i hele deres Udstrækning igien satte i fuld Kraft saavelsom i Henseende til deres Bestemmelser, forsaavidt disse ikke ere stridende mod de i nærværende Traktats Artikler indeholdte Bestemmelser.

28.) Nærværende Tractats Ratificationer skal udvexles i K[øben]havn inden fire Uger fra den Dato af at regne, da den er underskreven, eller før, om skee kan.

Separat-Art. Kongen af Danmark, stolende fuldkommen paa Hans Svenske og Hans Britanniske Majestærs bona officia, for snarest mueligt at gienoprette alle fredelige og venskabelige Forhold mellem Kongen af Dan­mark og Keiseren over alle Russer og Kongen af Preussen, saaledes som de vare før Krigen, samtykker i, umiddelbar at lade alle Fiendtligheder ophøre mod disse Magter, der ere Allierede af Sverrig og Storbritannien. Alle de Priser, der giøres efter nærværende Tractats Undertegning, skal gives tilbage, i det Kongen af Danmark stoler paa en fuldkommen Reciprocitet i denne Henseende. Nærværende Separat-Artikel skal have samme Kraft og Gyldighed, som om den Ord for Ord var indrykket i den i Dag underskrevne Freds-Tractat, og skal til samme Tid ratificeres.

Første side i fredstraktaten mellem Sverige og Danmark, hvor betingelserne for freden blev nedskrevet  14. januar 1814. Her ses det eksemplar, som Frederik 6. modtog fra den svenske konge efter aftalens ratifikation i februar 1814. Foto: Rigsarkivet