Kapitulationen efter Københavns bombardement 7. september 1807

Kilder

Kildeintroduktion:

I august 1807 blev det neutrale Danmark tvunget ind i Napoleonskrigene. Krigenes hovedkombattanter var England og Frankrig, men de involverede også resten af Europa, som var opdelt i et sindrigt system af skiftende alliancer. Efter at Rusland og Frankrig havde sluttet fred den 7. juli 1807, krævede de to lande, at de resterende neutrale lande, heriblandt Danmark, skulle tiltræde kontinentalspærringen. Det indebar, at engelske skibe ikke skulle have mulighed for at sælge deres varer i danske havne. Hvis kravene ikke blev imødekommet, ville det være at betragte som en krigserklæring mod Frankrig. Dette krav blev overbragt den danske gesandt i Paris den 6. august. Samme dag fik kronprins Frederik et engelsk budskab om, at hvis ikke Danmark indgik en alliance med England og udleverede flåden ville det være at betragte som en krigserklæring mod England. Det engelske krav blev understøttet af en engelsk flåde i Øresund.

Kronprinsen, som havde regeret landet siden 1784 på grund af sin fars sindssyge, afviste det engelske krav, inden han fik kendskab til det franske. Det resulterede i et hurtigt engelsk angreb, som kulminerede med Københavns bombardement den 2.-5. september 1807. Man regner med, at ca. 6000 granater og brandraketter ramte byen, hvilket resulterede i nogle hundrede døde, nogle tusinde sårede og ca. 1000 ødelagte huse. Bombardementet i 1807 er blevet kaldt verdens første terrorbombardement, fordi civilbefolkningen var det primære mål. Kapitulationsbetingelserne, som efterfølgende blev forhandlet på plads, betød, at Englands hovedmålsætning blev opfyldt: Man overtog den danske flåde. Herefter tilsluttede Danmark sig Napoleons krig mod England, da den franske kejser var den eneste, som ville garantere det danske territoriums integritet. Alliancen resulterede efter Wienerkongressen i, at Danmark ved freden i Kiel i januar 1814 måtte afstå Norge til Sverige.

Kjøbenhavns Capitulation.

1ste Artikel.

Naar denne Capitulation bliver underskreven og stadfæstet, skulle Hans britiske Majestæts Tropper sættes i Besiddelse af Citadellet.

2den Artikel.

En Vagt af Hans britiske Majestæts Tropper skal ligeledes besætte Holmen.

3die Artikel.

Skibene, samt Krigsfartøierne af enhver Benævnelse, tilligemed alle Hans danske Majestæt tilhørende Skibssager og Sø-Inventarium skulle overgives i de Personers Værge, som blive udnævnte af de Høistcommanderende for Hans britiske Majestæts Krigs­magt; og de skulle ufortøvet sættes i Besiddelse af Holmene, samt af alle de dertil hørende Bygninger og Forraadshuse.

4de Artikel.

De sig i Hans britiske Majestæts Tjeneste be­findende Forraads- og Førselsskibe skulle tillades, hvis fornødent gjøres, at komme ind i Havnen, for igjen at indskibe hvad Skibssager og Tropper de have hidbragt til denne Øe.

5te Artikel.

Saasnart Skibene ere blevne udbragte fra Hol­men, eller inden 6 Uger fra denne Capitulations Dato, eller før, om mueligt, skulle Hans britiske Majestæts Tropper overantvorde Hans danske Majestæts Tropper Citadellet, i den Tilstand, hvori det befindes, naar de besætte samme. Hans britiske Majestæts Tropper skulle ligeledes inden forommeldte Tid, eller, om mueligt før, igjen indskibes fra Øen Sjælland.

6te Artikel.

Fra denne Capitulations Dato skulle Fiendtlighederne ophøre over hele Sjælland.

7de Artikel.

Ingen Person, være sig hvo det vil, skal vorde molesteret; og al Eiendom, offenlig eller privat, undtagen de forommeldte Hans danske Majestæt til­hørende Skibe og Krigsfartøier samt Skibssager og Søinventarium, skal respecteres; og alle civile og militaire Betjente i Hans danske Majestæts Tjeneste, skulle vedblive i den fulde Udøvelse af deres Embedsforretninger over hele Sjælland; og Alt skal anven­des, som kan sigte til at fremme Enighed og god Forstaaelse imellem de tvende Folk.

8de Artikel.

Alle paa begge Sider tagne Fanger skulle ube­tinget tilbagegives, og de Officerer, som ere Fanger paa Æresord, skulle befries fra sammes Forpligtelse.

9de Artikel.

Al engelsk Eiendom, som maatte være bleven seqvestreret[1] ifølge de stedhavte Fiendtligheder, skal til­stilles Eierne.

Denne Capitulation skal stadfæstes af de respective Høistcommanderende, og Stadfæstelsen skal udvexles inden Kl. 12 denne Dags Middag.

Givet i Kjøbenhavn den syvende Dag af Sep­tember 1807,

E. F. Walterstorf,        Arthur Wellesley.
O. Lütken.                       Home Popham,

I. H. Kirchhoff.              George Murray.

Stadfæstet og bekræftet af os i det britiske Hovedqvarter paa Hellerup den fornævnte syvende Dag af September 1807.

J.  Gambier.    Cathca


 Københavns bombardement natten mellem 4. og 5. september 1807
Her ses et motiv fra natten mellem 4. og 5. september 1807 under Københavns bombardement set fra Kongens Nytorv. Fra: Danmarks Riges Historie (1896-1907)


Ordforklaringer m.m. 

[1] Seqvestreret: fjernet


Lyt til en podcast om bombardementet på København i 1807 produceret af Vores Tid og 24syv - et medie for kulturhistoriske museer med base på Nationalmuseet   


Vor Frue Kirke brænder. Tårnet står i flammer fra øverst til nederst. Fjendens missiler regner over den hellige bygning. Branden fra kirkens tag oplyser rædselsnatten og sender lysskær langt ud i den kaotiske by. Mennesker falder omkuld på gaden og bygninger styrter i grus. På Langebro kæmper flygtninge sig ud af det levende mareridt - trækkende på vogne med flyttegods og lemlæstede mennesker. Vi er midt i Københavns Bombardement i 1807. Vi skal ind i hjertet på de danskere, der oplevede bombardementet, og vi undersøger, hvorfor civile danskere endte med at blive ofre for de europæiske nationers magtspil?

Vært: Jeanette Varberg. Medvirkende: Militærhistoriker og museumsinspektør Rasmus Voss. Tilrettelagt og produceret af Luna Lam og Nikolai Sørensen. Redaktør Lucas Francis Claver. Podcasten er produceret af Juhl & Brunse for Vores Tid og 24Syv.

Se transskription af episoden her.  

Listen to "S2E3. Bombardementet på København" on Spreaker.

Om kilden

Dateret
07.09.1807
Oprindelse
Blom, H.J.: Krigstilsdragelserne i Sjælland 1807 (1945), s. 196-98.
Kildetype
Traktat
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
23. august 2011
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk