Kongelige koncession til grundlæggelsen af en menighedsby i Kongeriget Danmark, 10. december 1771

Kilder

Kildeintroduktion:

I denne kilde kan du læse den kongelige bevilling, der i 1771 gav tilladelse til, at religionssamfundet Den Herrnhutiske Brødremenighed kunne oprette en by i Danmark. Den blev i 1773 grundlagt i Christiansfeld, der ligger mellem Kolding og Haderslev.

Christian 7. (født 1749, regent 1766-1808) og dennes livlæge, J.F. Struensee (1737-1772) tog i 1768-69 på en større Europarejse, der bl.a. ledte dem forbi de driftige herrnhutiske byer i Tyskland og Nederlandene. Byernes blomstrende handel og håndværk inspirerede kongen, og han ønskede en tilsvarende by i Danmark. Den kongelige bevilling, Koncessionen af 1771, blev resultatet af en lang forhandling mellem Brødremenigheden i Herrnhut i Tyskland og det danske styre.

Koncessionen indledes med en række overordnede bemærkninger, efterfulgt af 18 punkter med friheder og rettigheder til menigheden. De første ni punkter omhandler principielle forhold, hvor de sidste ni punkter vægter de praktiske forhold. Bevillingen omfatter bl.a. religionsfrihed, fritagelse fra militær tjeneste, tilskud til byggeri, skatte- og toldfrihed de første ti år og tilladelse til at drive alle former for håndværk og handel for indbyggerne. Med koncessionen var menigheden ikke underlagt en sognepræst eller biskop, de måtte bygge en kirke, et apotek og et gæstgiveri, og endelig måtte de frit optage medlemmer i menigheden. Koncessionen er derfor et udtryk for en kongelig bevilling, der gennem privilegier og rettigheder søgte at fremme handel og håndværk i hertugdømmerne.

Den originale tekst er på tysk. Denne oversættelse er gengivet efter Frederik C. Høy: Christiansfeld 1773-1923, udgivet af Bibel- og Traktatselskabets Forlag, Christiansfeld (1923).

Uddrag af Koncessionen for Christiansfeld af 10. december 1771.
Uddrag af Koncessionen for Christiansfeld af 10. december 1771. Foto: Brødremenighedens Arkiv


Concessionen for Christiansfeld

Concession for Brødre-Unitetet til Oprettelse af en Menighed i Hertugdømmet Slesvig, Haderslev Amt, med forskellige det tilstaaede Friheder baade i Almindelighed og med Hensyn til dette Etablissement i Særdeleshed, givet Dags Dato Frederiksberg den 10. December 1771.[1]

Vi Christian den Syvende pp.[2] gøre hermed vitterligt:

Efter at de Evangelske[3] Brødre, som bekende sig til den uforandrede Augsburgske Confession[4], gennem deres Deputatum[5] Johannes Prætorius allerunderdanigst have fremlagt for Os, at de med allerskyldigste Tak have antaget den til dem gjorte Henvendelse om at slaa sig ned i vort Land for der at oprette en Brødremenighedsstad, og ogsaa i dette Øjemed ved Køb ere komne i Besiddelse af den i Vort Hertugdømme Slesvig i Haderslev Amt beliggende Avlsgaard Tyrstrupgaard[6] for der at oprette et saadant Brødre-Etablissement og Menighedsstad, med allerunderdanigst Bøn om

At det allernaadigst maatte behage Os, saavel at tildele de dertil nødvendige, som ogsaa til de af nævnte Brødre udenfor Europa i de under Vort Hertugdømme staaende Lande og Kolonier oprettede Missioner nødvendige Kirker og andre Friheder; og Vi har i Kongelig Naade bevilliget denne Ansøgning, saa har Vi ikke alene generaliter[7] bevilliget og tilstaaet dem hermed:

At baade Brødremenigheden, der skal oprettes paa Avlsgaarden Tyrstrupgaard, og de af Brødrene i Vore Lande og Kolonier udenfor Europa enten allerede oprettede Missionsanstalter, eller som i Fremtiden med Vor Tilladelse vil blive at indrette med deres Lærere og alle andre Kirketjenere i deres Kirke- og Skoleanliggender ikke skulle staa under nogen anden Gejstlig Inspektion og Jurisdiktion end under deres egne Biskoppers Opsigt, men desuden umiddelbart under Os og Vort Cabinetts-Ministerio, men vi ville endvidere concedere[8] og bevillige ovennævnte Brødre-Unitet[9], som bekender sig til den uforandrede Augsburgske Confession, følgende Friheder:

  1. At ommeldte Unitet og alle dets Medlemmer er delagtige i alle de til Vore øvrige Lands-Undersaatter competerende[10] Rettigheder og Friheder, og at deres Lærere og Præster skulle kunne glæde sig over lige Ret og Fortrin med alle Lærere og Præster for de Evangelske Menigheder i Vore Lande.

Og da Vi allernaadigst tillade, at det skal staa enhver af Vore Undersaatter frit for, uden at lide Skade paa nogen af de Rettigheder og Fortrin, som ellers tilkommer ham, at vende sig til Brødremenigheden eller at gaa bort fra den; saa skulle paa den anden Side ej heller nævnte Brødre og deres Lærere være berettigede til udenfor Brødremenighedens Forfatning at udøve nogen Actus Ministerialus[11], eller i øvrigt at gøre noget Indgreb i de Rettigheder og Beføjelser, der tilkommer Præsterne paa ethvert Sted og paadrage sig Skyld, ligesom ogsaa alle Vore udenfor Menighedsstaden boende Undersaatter forblive i den fulde nexu parochiali[12] med Kirkesognet, som de hører til, og maa afholde alle onera parochialia[13].

  1. Der tilstaas hermed Brødremenigheden, som skal oprettes paa Avlsgaarden Tyrstrupgaard, alt, hvad der hører til Udøvelsen af dens Gudstjeneste og til dens Kirkedisciplin og Orden, efter den af Brødre-Unitetet medbragte Forfatning, og at ogsaa Menighedens Præster og andre Kirketjenere kunne blive ordinerede af Brødrekirkens Biskopper, selv vocerede[14] af Menigheden og efter Befindende translocerede[15].
  2. Vi ville allernaadigst dispensere[16] Unitetets Medlemmer, som opholde sig i Vore Lande, i eller udenfor Europa, fra den sædvanlige Formular ved Edsaflæggelse; derimod skulle de afgive deres edelige[17] Forsikring med følgende ord: Jeg N. N.[18] forsikrer i den almægtige Guds Nærværelse, at, hvad jeg taler, er Sandhed.

Men skulde der med denne Forsikring blive aflagt et falskt Vidnesbyrd, skal den skyldige være underkastet den samme Straf, som Lovene antyde for dem, der sværge falsk Ed.

  1. Det tilstedes allernaadigst Brødrene i den nye Menighedsstad paa Avlsgaarden Tyrstrupgaard til Udøvelsen af den offentlige og private Gudstjeneste at bygge en Kirke eller et Forsamlingshus med dertil hørende Klokke, ligesom ogsaa at anlægge en egen Begravelsesplads.
  2. Nævnte Menighedsstad og sammes Indbyggere skulle ganske være eximerede fra nexu parochiali[19] med Kirken i Tyrstrup.
  3. Der tilstaas Beboerne af denne Stad den uhindrede og vilkaarlige Brug af deres Formue, saavel i Live som at dispensere derover ved Dødsfald, paa samme Maade som det er Vore andre Undersaatter tilladt efter Landets Love.
  4. Vi tilstaar Menigheden, som skal oprettes paa Avlsgaarden Tyrstrup, allernaadigst: at den, om end skønt denne Stad staar under Tyrstrup Herreds Jurisdiktion maa bringe i Forslag til vor allerhøjeste Confirmation en kvalificeret Person, der skal være avtoriseret til i alle Civil-Stridigheder, der concernere[20] Menighedsstaden og dens Indbyggere og Besidderne af Territoriet Tyrstrupgaard som anklagede at tilstræbe et forudgaaende Forhør til Bilæggelse i Mindelighed, inden og førend saadanne Klager naa til Herredsretten eller kunne blive antagne der.
  5. Medlemmerne af nævnte Menighed skulle forblive helt befriede for al Soldater-Indkvartering og Indkaldelse til Milicen[21] til enhver Tid, dog ere derfra undtagne de af Vore Landsundersaatter, som ere forpligtede eller indskrevne til Sø- og Land-Militærtjeneste og maatte vende sig til Brødremenigheden.
  6. De Medlemmer af nævnte Brødremenighed, som fra det Fremmede have vendt sig hertil og atter ville begive sig bort fra Vore Lande, vil der blive tilstaaet Befrielse for Afdraget af den 6. og 10. Penning af deres Formue[22], som de føre med sig, for sig selv og deres Familier; lignende vil blive bevilliget alle udenbys Arvinger ved alle forekommende Dødsfald og Arvesager; dog ere Vore indfødte Undersaatter, som maatte vende og begive sig til denne Menighedsstad, undtagne herfra.
  7. Der tilstaas nævnte Menighed at indrette efter dens Convensentz[23] en Gæstgivergaard og et Apotek i det nye Etablissement, og skulle de være befriede for alle vedkommende Afgifter i ti Aar; men efter Forløbet af disse Friaar vil der af saadanne Anlæg være at udrede en billig Recognition[24] til Vor Cassa[25].
  8. Vi ville fremdeles, at det skal være Indbyggerne af denne nye Menighedsstad tilladt og tilstaaet at drive alle Slags Fabrikker, Haandværk, Handel, Kræmmeri[26] og andre borgerlige Næringsveje.
  9. For at forebygge alle Klager fra Haandværkslavene[27] i Haderslev og for at hæve de med disse opstaaende Stridigheder skulle Brødremenighedens Haandværkere slutte sig til Lavene i Haderslev By paa en saadan Maade, at enhver Haandværker med sine Svende har at udrede til deres Lavs Afgifter i Byen et efter forudgaaende Undersøgelse fastslaaet aarligt Bidrag til Amtets Kasse uden at være forbundet til noget videre langt mindre tvunget til at være til Stede ved Kvartal-Forsamlingerne eller at komme til andre Lavforsamlinger.
  10. Vi ville fremdeles, at denne nye Menighedsstad, som vil blive anlagt, fra Etablissementets virkelige Begyndelse at regne, skal være befriet baade for alle personlige Afgifter – med Undtagelse af den overordentlige Taxering[28] eller Kopskat[29] – og for de Landsherren tilkommende Tillæg paa borgerlige Forretninger og Næringsveje, hvorledes nu de samme end maatte kaldes.
  11. Til Opbygningen af de nye Huse i denne Menighedsstad ville vi i Stedet for Bygnings-Materiale allernaadigst skænke Brødremenigheden for hvert Beboelseshus eller offentlig Bygning, som bliver opført i de ti Aar, ti Procent af vor Cassa af Husets eller Bygningens Værdi.
  12. For alle fornødne fremmede Varer til Fabrikkerne, som skulle anlægges i denne Menighedsstad, ville Vi, for saa vidt som saadanne Varer bevisligt bruges til Fabrikkerne, hermed have tilstaaet Told og Licentfrihed[30] i de bevilligede ti Friaar.
  13. Saaledes accordere[31] Vi ogsaa allernaadigst, at alle i den nye Menighedsstad fabricerede Varer frit maa blive indførte i Vore Kongeriger Danmark og Norge, saa længe som de tilstedte ti Friaar vare, uden Erlæggelse af nogen Told.
  14. Af de paa nævnte Stads Fabrikker udfærdigede Varer, som skulle sendes til det Fremmede, skal der ikke kræves nogen Told eller maa der erlægges Licenter[32].
  15. Og da i denne nye Menighedsstad en overfor Os edelig forpligtet Person er nødvendig, som kan udfærdige alle fornødne Vidnesbyrd, Attester og andre Instrumenter[33], som ville være fornødne efter denne Concession eller i andre Tilfælde.

Saa har Brødremenigheden at foreslaa dertil enten den Person, som Vi i foranstaaende 7. Punkt allernaadigst have tilstedt at maatte blive bragt i Forslag til Bilæggelse af Civil-Stridigheder, eller ogsaa en anden Person, som formedelst Vor Confirmation, og ved Ed og Pligt gjort Os forbunden, kan blive avtoriseret til at udstede og for Troværdighedens Skyld at bekræfte alle Vidnesbyrd og Dokumenter, som ellers udføres af en Stads Øvrighed og inføres i Cammer-Væsenet[34].

Til Dokument og Forsikring p.

Christian

L.S.[35]

R.

       _________________                                  _________________

                                                               Struensee.


Ordforklaringer m.m.

[1] Den originale tyske titel: Concession für die Brüder Unität zur Errichtung einer Gemeine in Herzogtum Schleswig, Amt Hadersleben, mit verschiedenen, sowohl überhaupt als in Ansehung dieser Etablissements, darselben zugestandenen freyheiten. Sub Dato Friederichsberg, den 10ten Decbr 1771.

[2] pp.: latin ’praeter plura’; betydende ’med flere titler’. Her menes: Konge af Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Oldenburg og Delmenhorst.

[3] Evangeliske: tilhørende et af de protestantiske kirkesamfund.

[4] Den Augsburgske Confession: et centralt luthersk bekendelsesskrift fra 1530.

[5] Deputatum: udsending.

[6] Tyrstrupgaard: oprindelig lavadelsgård, senere kongelig ladegård og kongelig forpagtergård beliggende i Tyrstrup Sogn. Opkøbt som krongods i 1772, hvor 174 tønder land blev solgt til de herrnhutiske brødre, som etablerede ’flækken’ Christiansfeld på gårdens gamle marker.

[7] Generaliter: i almindelighed.

[8] Concedere: give.

[9] Brødre-Unitet: brødreenhed.

[10] Competerende: retmæssig tilkomne.

[11] Actus Ministerialus: præstelig embedshandling.

[12] Nexu parochiali: forbindelse til sognet (Tyrstrup Sogn).

[13] Onera parochialia: sognebyrder (Tyrstrup Sogn).

[14] Vocere: kalde til embede.

[15] Translocere: forflytte til andet embede.

[16] Dispensere: fritage.

[17] Edelige: løfter o. lign. bekræftet ved ed.

[18] N.N.: latin ’nomen nescio’; betydende ’jeg kender ikke navnet’.

[19] Eximerede fra nexu parochiali: undtagede fra det kirkelige område ved Tyrstrup Sogn.

[20] Concernere: vedrører.

[21] Milicen: krigstjeneste.

[22] Befrielse for Afdraget af den 6. og 10. penning af deres Formue: fritagelse fra afgift til kongemagten.

[23] Convensentz: skøn.

[24] Billig Recognition: rimelig afgift.

[25] Vor Cassa: vores pengekasse.

[26] Kræmmeri: småhandel.

[27] Lav: en sammenslutning af håndværkere og handlende inden for samme fag.

[28] Overordentlige Taxering: midlertidige skatter.

[29] Kopskat: en skat som har samme størrelse for alle skattepligtige uanset økonomiske forhold.

[30] Licentfrihed: frihed for afgifter ifm. told.

[31] Accordere: bestemme.

[32] Licenter: afgifter.

[33] Instrumenter: skriftstykker.

[34] Cammer-Væsenet: formentlig Rentekammeret, som var en del af centraladministrationen, der tog sig af finanserne og førte tilsyn med lokaladministrationen og befolkningen fra ca. 1550-1848.

[35] L.S.:  forkortelse for det latinske Loco Sigilli, der angiver lakseglets placering.

Om kilden

Dateret
10.12.1771
Oprindelse
Frederik C. Høy: Christiansfeld 1773-1923
Kildetype
Bevilling
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
15. november 2023
Sprog
Dansk oversættelse
Litteratur

Bøytler, Jørgen, Michael N. Hviid og Christina Petterson (red.): En by på kongens mark (2023).

Udgiver
danmarkshistorien.dk