Kilder
Kildeintroduktion:
Johann Friedrich Struensee (1737-72) var livlæge for den psykisk syge konge Christian 7. (født 1749, regent 1766-1808). Han mødte kongen under dennes europæiske dannelsesrejse i 1768. Efter hjemkomsten til København i januar 1769 indledte Struensee et forhold til dronning Caroline Mathilde (1751-75), og fra 1770-1772 regerede de to sammen i kongens navn. Men Struensee og Caroline Mathilde havde også politiske modstandere, og den 17. januar 1772 slog kongens stedmoder, enkedronning Juliane Marie og hendes tilhængere til. De lod Struensee arrestere, og efter en skueproces blev han og vennen Enevold Brandt henrettet. Caroline Mathilde og kongen blev skilt, og den tidligere dronning blev forvist til slottet i Celle i Hannover.
Samme dag som kuppet, den 17. januar 1772, udkom en ny københavnsk avis, Kiøbenhavns Aften-Post. Avisens første leder og flere artikler handlede om Struensee og viste en slet skjult fornøjelse over kuppet. Avisen blev udgivet af Hans Holck, der senere var med til at starte forlaget Gyldendal. Avisen blev trykt hos den velhavende trykker Johan Rudolph Thiele i Store Heiliggeiststræde.
Nedenstående kilde er én ud af en række smædeviser og tryk fra tiden omkring Struensees arrestation og henrettelse, som befinder sig på Det Kongelige Bibliotek og som alle er trykt hos Johan Rudolph Thiele. Det er tydeligt, at trykkene ikke udtrykker en positiv holdning over for Struensees styre. Om de er udtryk for en folkestemning i København på tidspunktet for arrestationen, eller om de blot er udtryk for trykkeren Thieles og avismanden Holcks holdning til kongens tidligere livlæge, er derfor uvist.
Illustrationen viser dronning Caroline Mathilde i fangenskab. Efter arrestationen af Struensee blev dronning Caroline også ført i husarrest på militærfæstningen Kronborg Slot. Her undergik hun forhør og tilstod den 9. marts affæren med Struensee. Den 24. maj eskorterede en samling fartøjer, udsendt af hendes bror, kong George 3. af England, dronningen til sit eksil i Celle. Hun så aldrig sine børn igen og døde i sit eksil i 1775.
Smædevisen om Caroline Mathildes fangenskab er ikke så ondskabsfuld som nogle af viserne om Struensee, eller som nogle af de senere viser om dronningen. Visen nævner ikke affæren med Struensee, men antyder kun, at dronningen burde have været mere dydig. Den er derfor sandsynligvis fra begyndelsen af retssagen, før dronningen havde tilstået sin utroskab. På dette tidspunkt har man formentlig stadig har haft respekt for majestæten, og det har stadig har været ulovligt at fornærme hende, så længe hun var gift med kongen. Referencerne til affæren med Struensee er underspillede, idet der henvises til, at Caroline Mathilde burde have den dydige dronning Louise, der var gift med Frederik 5. og også var engelsk prinsesse, som forbillede. Herefter prises Caroline Mathildes gode gerninger, og undersåtternes pligt til at bede for dronningen understreges.
Den Stormægtigste og Durchlauchtigste Dronning Carolina Mathilda, Dronning til Dannemark og Norge etc. etc. Som den 17de Januarii 1772 fik Sin Residentz paa Cronborg Slot. Tryk af Johan Rudolph Thiele, Store Helligeiststræde. Fra: Det Kgl. Bibliotek
Den Stormægtigste og Durchlauchtigste [fyrsteligste] Dronning Carolina Mathilda,
Dronning til Dannemark og Norge etc. etc. Som den 17de Januarii 1772 fik Sin Residenz paa Cronborg Slot.
En Dronning Landes Moder er,
Forbønner og Lykønskninger
Af Undersaatterne Hun nyder
Naar Majesteten viser sig,
Og Hun sig giør berømmelig
Ved høye Fyrstelige Dyder.
O Dronning! Hvor var Du os kier
Den første Dag vi saae Dig her;
Du ret en Vellyst var for Norden!
Endnu vi os erindre kan
Den Glæde, Du vor Christian
Ved samme Leylighed er vorden.
Vor allernaadigste Monark
Saavelsom hele Dannemark
Og hver en Siel i Norges Rige,
Du ved Din Ankomst glædede;
Da Ønsker om Velsignelse
For Dig til Himlen hørtes stige.
Du tekkelig og munter var
Og agtedes saa dyrebar,
Som hiin Høysalige Lovise
Vor uforglemte Friderik
Fra Storbritannien og fik;
Hvis Minde vi bør altid prise.
Vi haabede, da vi Dig saae,
Du skulde, om ey overgaae
Dog vist i Dyder ligne Hende;
Og glemte derfor ingen Dag
Troe Undersaatters skyldig Sag,
For Dig til Gud vor Bøn at sende.
Den Pligt vi kommer end ihu;
Vi ofrer Bøn for Dig endnu:
At Gud Dig naadig vil bevare,
Og lade Dig paa Jorden see,
At han er Gud i Himlene
Og Dig fra alle Plager svare!
Som kielne Børn vi vante er,
At elske vore Dronninger
Som Mødre for sit Folk og Landet.
Og hvem der andet sige tør,
Han vist de Danske Uret giør.
Det af Historien bliver sandet.
Den Tid vort Haab den Glæde fik
At Du vor Kronprinz Friderik
Ved heldig Fødsel os tilbragte,
Vi end langt mere elskte Dig;
Den Glæde var velsignet rig,
Som hele Norden den Tid smagte.
Du altsaa har desmere Ret
Til Bønner for din Majestet,
Af Nordens Folk for denne Gave.
Dog bør den Allerhøyeste,
Som vaager over Rigerne
Vort vigtigste Takoffer have.
Her til Din Ære mindes maae
Det Brude-Udstyr, som man saae
Hvert Aar uddeelt fra Dine Hænder.
De mange glade Brudepar,
Som Du ved samme hiulpet har,
Vist Suk til Gud for Dig opsender.
Af dem og alles Forbøn Du
Skal høste megen Frugt endnu,
I hvor Du er og hvor Du kommer
Din Siel til den Velsignelse
Som skienkes ved vor Frelsere
Til Fred med Gud for alles Dommer.
Vi ønsker Dig Guds Fred og Got [Godt]
Den Stund Du nu paa Cronborg Slot
Hofholdning har og residerer.
Gid Du med Din Printzesse der
Maae nyde hvad Dig kierest er
Og for Dit Navn sand Glands formerer.