Artikler
Skive er formentlig anlagt i 1100-tallet, men det er uvist, hvornår byen fik købstadsrettigheder. Af et privilegiebrev fra 1326 fremgår det, at byen da var købstad.
Middelalderbyen
Ved byen lå kongsgården Skivegård, som siden under navnet Skivehus blev lensmandssæde. Åens udmunding i fjorden udgjorde i middelalderen en god naturhavn, sildefiskeriet i Limfjorden var i 1300-tallet, 1400-tallet og 1500-tallet særdeles godt, og byens opland var desuden frugtbart.
Købstaden 1536-1850
Byen havde især i 1500-tallet en udmærket handel og god indtjening fra sildefiskeriet. Men som de fleste andre danske byer gik det ned ad bakke i 1600-tallet. Silden forsvandt fra Limfjorden, og byen blev siden ramt af Aalborgs dominans over Limfjordshandelen. Oplandet var desuden mod syd klemt af Viborg, og Skive kæmpede for at undgå Salling-bøndernes brug af ulovlige ladepladser. Dertil kom Svenskekrigene, som ramte byen hårdt. I sidste halvdel af 1600-tallet blev Skive dog amtmandssæde og tingsted, men byen ramtes i første halvdel af 1700-tallet af så mange alvorlige brande, at den blev meget fattig, og befolkningstallet dalede. Først fra 1830’erne gik det igen fremad. I kraft af bedre landbrugskonjunkturer kom der igen gang i handelen, og byen rundede 1.000 indbyggere.
Industrialisering og byvækst
Efter 1850 intensiveredes den økonomiske vækst. Handelen, der på grund af det gode opland i forvejen var betydelig, fik med tilkomsten af jernbanen fra Viborg (og videre til Struer) i 1860’erne et yderligere løft. Anlæggelsen af en egentlig havn i 1869 hjalp ligeledes, og også flere nye industrivirksomheder blev lokket til byen. Samtidig havde Frederik VII’s Kanal ved Løgstør forbedret indsejlingen til Limfjorden, hvilket yderligere stimulerede industrialiseringen i Skive. I 1889 fik byen jernbane- og dampfærgeforbindelse til Nykøbing Mors. Indbyggertallet blev fordoblet på kun tyve år, så det i 1906 lå på næsten 6.500.
Industribyen 1900-1970
Skives industrielle udvikling fortsatte i 1900-tallet, og selvom byen i midten af det 20. århundrede blandt andet kunne karakteriseres som handelsby og trafikcentrum, var byen først og fremmest en industriby, hvori mere end 40 procent af befolkningen i 1950 ernærede sig ved industri og håndværk. Det blev især jern-, motor- og elektronikindustrien, der kom til at præge byen, mens den ikke kom til at spille nogen større rolle som havneby.
Efter industrien 1970 til i dag
Skive Kasernerne, der har cirka 800 fuldtidsansatte og endnu flere værnepligtige, har siden indvielsen i 1969 sat sit præg på byen. I det nye årtusinde er byens ellers alsidige erhvervsliv stadig domineret af metal- og maskinindustri, men byen er også kendt for sit uafhængige bryggeri, Hancock. Skive rummer desuden et sygehus og flere uddannelsesinstitutioner, og de private og offentlige serviceerhverv beskæftigede samlet set halvdelen af erhvervsstyrken i 2002. I 2004 havde Skive knap 21.000 indbyggere.
Kort over danske byer med købstadsprivilegier gennem tiden. De fleste af disse byer med købstadsprivilegier fandtes allerede ved slutningen af middelalderen, men flere kom til helt op til 1958, hvor Skjern officielt fik status af købstad som den sidste by i Danmark. Det var ikke alle byerne, der opnåede fuldstændig status som købstæder, men flere forblev mellemting mellem landsby og købstad, såkaldte flækker. Kortet medtager ikke købstæderne udenfor landets nuværende grænse, det vil sige købstæderne i hertugdømmerne Slesvig og Holsten, samt i Skåne, Halland og Blekinge. De fleste af byerne vist på kortet kan du læse meget mere om her på siden. © danmarkshistorien.dk
Materialet er udarbejdet af Den Digitale Byport, en del af Dansk Center for Byhistorie. Mere information om arbejdet, samt en samlet oversigt over de danske købstæder, kan findes her.
