Kilder
Kildeintroduktion:
Den 16. juli 1771 overtog Jens Laursen Elgaard et fæste på Clausholm gods syd for Randers med otte tønder og fire skæppe hartkorn. Han overtog fæstet efter Sørren Christensen, som ikke længere kunne betale sine afgifter. Et fæste var en aftale mellem en fæster og en godsejer om brugsretten til et stykke jord. Fæstet blev formelt overdraget ved hjælp af et fæstebrev, som var en kontrakt, her indgået mellem bonden Elgaard og godsejeren på Clausholm, Mathias Wilhelm von Huitfeldt (1725-1803). Fæstebrevet indeholdt betingelserne for Elgaards brug af jorden. Elgaards forpligtelser indebar blandt andet
- At han selv skulle dyrke jorden
- At han skulle vedligeholde bygningerne på jorden
- At han skulle betale skat og landgilde til tiden samt overholde sine hoveriforpligtelser
Frem til landboreformerne i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet var fæstevæsenet meget udbredt i dansk landbrug. Med landboreformerne overgik flere og flere bønder til selveje, og fæstevæsenet blev endeligt afviklet ved lensafløsningen i 1919.
Teksten i fæstebrevet er transskriberet og gengivet her nedenfor. Først ses en scanning fra fæsteprotokollen på Rigsarkivets Arkivalieronline.
Her ses fæstebrevet i fæsteprotokollen fra Clausholm Gods 1731-1776. Link til dokumentet i Rigsarkivets samling Arkivalieronline
Mathias Wilhelm von Huitfeldt til Clausholm
Ridder Deres Kongl. Maytts Bestalter Geheime Raad Kammer
Herre og Stiftbefalings Mand over Wiborg Stift samt Amtmand over Halds Amt
Giør Witterlig! At have Stæd og Fæst ligesom jeg og hermed Stæder og Fæster til Jens Laursen Elgaard, Barnefød på mit Clausholm Gods udi Hallendrup, den mig tilhørende gaard i Schader som Sørren Christensen sidst beboede, men formedelst Armod og paadrane Restance har maattet Qvittere.
Hvilken Gaard som nu efter Jord-deelingen staar for Hartkorn 8 tdr 4 skp. Bemeldte Jens Lausen Ellgaard, straxsen maa tiltræde, nyde, bruge og i Fæste sin Liwstiid beholde, med selv samme ret og rettighed i Bye og marck som hans Formand det i Fæste og brug haft haver, og det paa følgende Wilkaar,
1. At hand iorden tilbørlig dyrker og driver uden noget deraf at bortleie eller fra Stædet at bortvende. -
2. Bygningen forsvarligen forbedrer og Stædse i god Stand vedligeholder. -
3. Haver og alle tiider efterlader den fornødne og udkrævende besætning. -
4. Svarer og uden Restance, i rette tiid betaler i Kongl: Skatter og Contributioner som nu paabuden ere eller herefter vorder paabuden, saavel som Landgilden efter Jorde-Bogen til hver aars Martini[1], item den sædvanlige udkrævende Hovning, upaaklagelig at forrette, naar hand derom tilsagt vorder, eller i dets Stæd betaler arbeidspenge, lige med andre hans Medtienere der i Byen. –
I øvrigt retter og forholder Fæsteren sig i alle andre Ting og tilfelde efter Hans Kongl: Maits Allernaadigste Love og Forordninger, samt er mig som sit Herskab og min beskikkede Fuldmægtig Hørig og lydig alt under dette sit Fæstes fortabelse.
For indfæstning er Fæsteren befriedt, imod at hand betaler den paa Gaarden hæftede Restance. – Til stadfæstelse under min Haand og Signete. – Clausholm den 16. Juli 1771. –
Huitfeldt
Ordforklaringer m.m.
[1] Martini: Mortens dag 11. november