Valgtema: Regeringer efter 2001

Temaer

Tiden siden 2001 er den seneste politiske periode i danmarkshistorien. Perioden har været præget af den fortsatte globalisering siden den kolde krigs afslutning samt de nye sikkerhedspolitiske scenarier efter terrorangrebet den 11. september 2001. Som den længst siddende faste regeringskoalition siden 2. verdenskrig havde Venstre og De Konservative, med støtte fra Dansk Folkeparti, regeringsmagten fra 2001-2011; først med Anders Fogh Rasmussen (V) som statsminister og fra 2009 Lars Løkke Rasmussen (V).

Ved folketingsvalget den 15. september 2011 mistede VKO-alliancen sit flertal, og Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og SF kunne danne danmarkshistoriens første S-SF-R-regering med Helle Thorning-Schmidt (S) som Danmarks første kvindelige statsminister. Den blev efter folketingsvalget i 2015 afløst af en Venstre-regering, igen med Lars Løkke Rasmussen som statminister og fra 28. november 2016 med regeringsdeltagelse af Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. VLAK-regeringen mistede sit parlamentariske grundlag ved folketingsvalget den 5. juni 2019, hvorefter Mette Frederiksen blev statsminister for en ren socialdemokratisk mindretalsregering. 

I denne del af temaet om folketingvalg har vi samlet information om de afholdte valg i perioden fra 2001 og frem:

Folketingsvalget 2001

Folketingsvalget 2005

Folketingsvalget 2007

Folketingsvalget 2011

Folketingsvalget 2015

Folketingsvalget 2019

To nye markante tendenser er slået igennem efter 2001. Den ene er den såkaldte kontraktpolitik, som Anders Fogh Rasmussen introducerede op til valget i 2001, hvori han indgik en form for politisk 'kontrakt' med vælgerne om ikke at fravige en række centrale politiske løfter, såsom frit sygehusvalg og skattestop. 

Sådanne selvpålagte begrænsninger på regeringsudøvelsen har været med til at begrænse det politiske råderum i forhold til at foretage krisepolitiske indgreb – eksempelvis efter afmatningen i den globale økonomi som følge af finanskrisen i 2008.

Anders Fogh Rasmussen og Per Stig Møller underskriver EU's østudvidelsesaftale. Foto: European Commision Audiovisual Service  

Den anden markante tendens har været, at indvandrerspørgsmålet er blevet et centralt politisk tema, som især partiet Dansk Folkeparti har ført frem på den politiske dagsorden. Gennem hele perioden har Dansk Folkeparti indtaget en position som parlamentarisk støtteparti for de siddende VK-regeringer. Denne parlamentariske situation har gjort det muligt for de siddende regeringer at føre en blokpolitik, hvor Dansk Folkeparti har fungeret som nærmest fast forhandlingspartner ved de årlige finanslove og derigennem har haft indflydelse på den stadigt vigtigere indvandrings- og integrationspolitik.

Udenrigspolitisk har de borgerlige VK-regeringer videreført og til dels intensiveret den udenrigspolitiske aktivisme fra Nyrup-tiden, men til forskel fra Nyrup-tiden har aktivismen i højere grad baseret sig på en tæt alliance med USA end gået gennem FN. I lyset af den globale krig mod terror under amerikanske ledelse har Danmark således deltaget i militære interventioner i Afghanistan og Irak.

Helle Thorning-Schmidt (S), Danmarks første kvindelige statsminister. Foto: Mogens Engelund, 2008.  

Partimæssigt har perioden været vidne til en række nye partidannelser, som indirekte udsprang af den førte blokpolitik, der levnede begrænset indflydelse til midterpartierne. Den begrænsede indflydelse skabte spændinger internt i et parti som Det Radikale Venstre, der traditionelt har haft stor parlamentarisk indflydelse. Og i 2007 stiftedes partiet Ny Alliance af udbrydere fra Det Radikale Venstre og De Konservative, som samme år blev valgt ind i Folketinget med fem mandater. Partiet har siden ændret navn til Liberal Alliance og har positioneret sig som det mest økonomisk liberale parti i Folketinget.

Af andre nye partier er kommet partiet Fokus, et udbryderparti fra Dansk Folkeparti, samt Borgerligt Centrum, som senere er indgået i Liberal Alliance. Alternativet blev under ledelse af den tidligere radikale Uffe Elbæk (f. 1954) stiftet i 2013 og Nye Borgerlige med Pernille Vermund (f. 1975) i spidsen i 2015. 

En anden partimæssig forandring er den udvikling SF har undergået fra et traditionelt venstreorienteret parti uden tidligere regeringsdeltagelse til et regeringsdueligt parti. I et tæt samarbejde med Socialdemokraterne blev SF's mål om for første gang at kunne indtræde i en regering en realitet efter folketingsvalget den 15. september 2011. Efter stor interne uenighed udtrådte SF dog igen i februar 2014. 

Lars Løkke Rasmussen overtog statsministerposten i 2009, da Anders Fogh Rasmussen blev generalsekretær i NATO. Her ved et Eastern Partnership Summit. Foto: European Commission Audiovisual Service.

Ved folketingsvalget den 18. juni 2015 kom store vælgervandringer til udtryk, og det resulterede i et tæt løb mellem rød og blå blok. Lars Løkke Rasmussen dannede med parlamentarisk grundlag i Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance en ren Venstreregering, der fra den 28. november 2016 fik regeringsdeltagelse fra Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.

Ved folketingsvalget den 5. juni 2019 fik blå blok en markant tilbagegang, og Socialdemokratiet dannede efter en dronningerunde en mindretalsregering med Mette Frederiksen (f. 1977) som statsminister med opbakning fra Radikale Venstre, SF og Enhedslisten.