Mogens Lykketoft, f. 1946

Artikler

Mogens Lykketoft (født i 1946) var en magtfuld finansminister i 1990'ernes socialdemokratiske regeringer, hvor han i fællesskab med De Radikale stod for en ansvarlig økonomisk politik, der samtidigt øgede beskæftigelsen. Forinden indtog han en central rolle i det socialdemokratiske formandsopgør. Og siden efterfulgte han Poul Nyrup Rasmussens som partiformand for Socialdemokratiet, men trak sig efter valgnederlaget i 2005.

Tidlig politisk karriere

Mogens Lykketoft begyndte sin politiske løbebane i den socialdemokratiske studenterorganisation, Frit Forum i 1960’erne, hvor han var landsformand i 1968-69. I 1966 blev han ansat som økonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, hvor han var afdelingsleder fra 1975. Her arbejdede han, indtil han i januar 1981 blev hentet ind i Anker Jørgensens regering som minister for skatter og afgifter. Ved valget i december 1981 valgtes han til Folketinget, hvor han har siddet lige siden.

I den 11 år lange oppositionsperiode fra 1982-1993 beklædte han flere væsentlige ordførerposter, såsom som finanspolitik og politisk-økonomisk ordfører, 1988-91, og politisk ordfører, 1991-93. I 1987 spillede han en væsentlig rolle under efterårets finanslovsforhandlinger med den Konservative finansminister Palle Simonsen, hvor Lykketoft var med til at sikre et socialdemokratisk fingeraftryk på finansloven med eksempelvis ophævelsen af fastfrysningen af dagpenge. Sammen med Poul Nyrup Rasmussen bidrog han til fornyelsen af Socialdemokratiets politik i form af planen ”Gang i 90’erne”, der som centralt punkt fremhævede mere decentralisering og valgfrihed i den offentlige sektor. Samme politiske overvejelser, samt nære relationer til De Radikales Marianne Jelved, fik Lykketoft til at støtte Nyrup i formandsopgøret med Svend Auken, der stod for en mere klassisk socialdemokratisk linje.

Minister i Nyrup-regeringerne

Mogens Lykketoft overtog posten som finansminister efter Schlüters afgang i januar 1993 og besad den frem til december 2000, hvor han blev udenrigsminister. Som finansminister var han med til at rette op på Socialdemokratiets ry som økonomisk uansvarligt ved at føre en disciplineret finanspolitik, samtidig med, at det lod sig gøre at sænke arbejdsløsheden betragteligt. I efteråret 1995 lykkedes det ham at splitte oppositionen ved at indgå finanslovsforlig med Det Konservative Folkeparti, og i 1998 foretog han det for regeringen upopulære efterlønsindgreb, som skulle komme til at koste regeringen sejren ved valget i 2001.

I sin korte periode som udenrigsminister gjorde Lykketoft sig bemærket med en stærkere retorik over for Israel og med en officiel kritik af USA for manglende ratificering af Kyoto- protokollen.

Partileder

Efter valgnederlaget i 2001vendte han tilbage til sin post som politisk ordfører, men allerede året efter afløste han Nyrup som partiformand, efter dennes planer om et generationsskifte i af partiet kuldsejlede. Lykketoft savnede popularitet som politiker og kunne derfor ikke afværge et nyt socialdemokratisk nederlag ved valget i februar 2005 – et valgnederlag han tog ansvaret for og trak sig som partiformand. Siden har Lykketoft beklædt posten som udenrigsordfører og fra 2006 også posten statsrevisor.

Mogens LYkketoft

Mogens Lykketoft. Foto: Steen Brogaard, Folketinget

Om artiklen

Forfatter(e)
Claus Kjersgaard Nielsen
Tidsafgrænsning
1946 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
16. maj 2012
Sprog
Dansk
Litteratur

Holstein, Erik: Fyrsten – et portræt af Mogens Lykketoft (2003).

Larsen, Thomas: Lykketoft (2003).

Mortensen, Hans: De fantastiske fire (2005).

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
Claus Kjersgaard Nielsen
Tidsafgrænsning
1946 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
16. maj 2012
Sprog
Dansk
Litteratur

Holstein, Erik: Fyrsten – et portræt af Mogens Lykketoft (2003).

Larsen, Thomas: Lykketoft (2003).

Mortensen, Hans: De fantastiske fire (2005).

Udgiver
danmarkshistorien.dk