Valgets temaer

Valgkampen var præget af, at der var opstået flere nye udbryderpartier. Fra Alternativet opstod Frie Grønne i 2020. Venstre spaltede sig i tre partier, idet tidligere formand og statsminister Lars Løkke Rasmussen (f. 1964) stiftede det nye midterparti Moderaterne i sommeren 2022. Kort tid efter fulgte tidligere næstformand Inger Støjberg (f. 1973), som stiftede Danmarksdemokraterne med fokus på stram udlændingelovgivning og mindre centralisering. Endvidere var der tre statsministerkandidater: Foruden Mette Frederiksen og Venstres Jakob Ellemann-Jensen (f. 1973) havde den konservative Søren Pape (f. 1971) meldt sig nogle uger før valgets udskrivelse.

Valgkampens primære temaer var indenrigspolitiske. Minksagen, der var udløsende for valgets udskrivelse, fyldte dog overraskende lidt i debatten. I stedet blev de økonomiske forhold, der var præget af krigen i Ukraine og dens følger i form af inflation og energikrise, et vedvarende tema. Derudover drejede debatten sig især om klimapolitik, efterdønningerne af coronapandemien i sundhedsvæsenet samt manglende ressourcer i psykiatrien. Problemet med manglende personale i sundhedsvæsenet førte til en bred debat om alt fra lønstigninger til det frie valg, hvor Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige gik til valg på, at man skulle kunne fravælge en sosu-hjælper, der går med muslimsk hovedtørklæde. Ældreområdet blev også et debatemne, idet TV2-dokumentaren Opråb fra plejehjemmet, som blev sendt under valgkampen, viste omsorgssvigt i ældreplejen. Underbemanding og lange ventetider i psykiatrien blev ligeledes et fremtrædende emne for mange partier, der kom med løfter om at arbejde for større budgetter og patientgarantier. 

Det danske landbrug og dets CO2-udledning skabte skel mellem fløjene, idet flere partier på venstrefløjen ville påføre erhvervet CO2-udgifter, hvilket andre partier var imod. Danmarksdemokraternes argument var, at det ville koste danske arbejdspladser, mens Liberal Alliances holdning var, at man grundet voksende inflation ikke burde indføre afgifter, der ville få priserne på fødevarer til at stige yderligere.

Valgets resultat

Rød blok fik et snævert flertal på 90 mandater med afgørende nordatlantiske mandater. Meningsmålinger forud for valget antydede ellers, at Socialdemokratiet ville få dets dårligste valgresultat i knap 120 år; med 27,5 % af stemmerne endte partiet dog med at få sit bedste resultat siden valget i 2001. Formand Mette Frederiksen endte med at få det største personlige stemmetal siden Anders Fogh Rasmussen i 2001 og 2005, da hun fik 60.837 krydser i Nordjyllands Storkreds. Socialdemokratiet opnåede 50 mandater, en fremgang på 2 i forhold til valget i 2019. Partiet endte på den måde med at være dobbelt så stort som det næststørste parti, nemlig Venstre, der fik 23 mandater – en tilbagegang på 20 mandater eller 10,1 % af stemmerne i forhold til sidste valg.

Ikke overraskende gik en stor vælgerskare fra Venstre til Moderaterne, der fik 16 mandater. 48 % af stemmerne på Moderaterne kom fra Venstre, men 16 % af vælgerne havde ved sidste valg sat kryds ved Radikale Venstre. Radikale Venstre havde ved seneste valg fået 16 mandater, men blev mere end halveret, idet de kun kunne tælle 7 mandater efter valgnatten. Også Danmarksdemokraterne, der fik 14 mandater, fik en andel af Venstres tidligere vælgere. Danmarksdemokraternes store mandattal skyldtes også den interne krise i Dansk Folkeparti, idet 33 % af stemmerne kom fra Venstre og 43 % fra DF. Flere store skikkelser fra DF havde inden valget skiftet til Danmarksdemokraterne. DF’s krise udmøntede sig i en af de største nedture på valgnatten, idet de mistede 11 af deres 16 mandater fra 2019 og endte på 5 mandater. Valgkampen havde båret præg af at komme over spærregrænsen, og det mål blev opnået med 2,65 % af stemmerne.

Konservative opnåede til trods for en vellykket start på valgkampen ikke et særlig godt valg og endte på 10 mandater, en tilbagegang på 2 mandater fra seneste valg. Formand Søren Pape Poulsens  popularitet havde givet gode meningsmålinger fra starten af 2022, hvor partiet lå til en udsigt på 25-30 mandater frem til valgudskrivelsen i oktober, men pressens fokus på personsager og hans tidligere udtalelser fik populariteten til at falde. Nye Borgerlige, som også blev spået en valgsejr, gik frem i mandater, men sejren var mindre end forventet. Partiet endte med at få 2 mandater ekstra og fik sammenlagt 6 mandater. Blå bloks helt store vinder blev Liberal Alliance, der gik 10 mandater frem og fik 14 mandater – og hvis partileder, Alex Vanopslagh (f. 1991), blev den kandidat, der fik flest personlige stemmer (38.284) i Østjyllands Storkreds ved valget.

Alternativet gik frem med 1 mandat til 6 mandater, ligesom Socialistisk Folkeparti gik fra 14 til 15, mens Enhedslisten gik 4 mandater tilbage fra 2019 og endte på 9. Det nye parti Frie Grønne formåede ikke at komme over spærregrænsen, ligesom Kristendemokraterne heller ikke nåede over de 2 % af stemmerne.

Valget forårsagede en stor udskiftning, idet der blev valgt 65 nye medlemmer af Folketinget, hvoraf 52 var helt uden tidligere folketingserfaring. Desuden blev der valgt historisk mange kvinder ind, da 79 kvinder kunne tage plads i Folketingssalen, svarende til 44 % af medlemmerne.

Da både Socialdemokratiet, Moderaterne, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet pegede på Mette Frederiksen som kongelig undersøger, påbegyndtes regeringsforhandlingerne på Marienborg under Frederiksens ledelse den 4. november 2022. Til trods for det røde flertal holdt Mette Frederiksen fast i sit ønske om en bred regering, som Socialdemokratiet gik til valg på. Regeringsforhandlingerne blev historisk lange og varede 6 uger, inden Mette Frederiksen den 15. december 2022 kunne præsentere sin anden regering bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne. Den nye regering er en flertalsregering, sikret af de 4 afgørende nordatlantiske mandater. Den er den første flertalsregering siden 1993, og med sin konstituering markerer den også en ændring af traditionel dansk blokpolitik.  

Regeringen Mette Frederiksen II bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne. Regeringen havde karakter af at være en flertalsregering med de nordatlantiske mandater. Foto: Statsministeriet, Keld Navntoft

Statistik

I nedenstående tabeller og grafer ses fordelingen af stemmer m.v. ved folketingsvalget i 2022. Resultatet af folketingsvalget på Færøerne og Grønland indgår ikke i tabellen eller graferne. Kilde: Danmarks Statistik

Mandatfordelingen ved folketingsvalget i 2022. Graf: danmarkshistorien.dk, baseret på tal fra Danmarks Statistik

Den procentvise fordeling af stemmer ved folketingsvalget 2022. Graf: danmarkshistorien.dk, baseret på tal fra Danmarks Statistik

Mandatfordelingen ved folketingsvalget i henholdsvis 2022 og 2019. Graf: danmarkshistorien.dk, baseret på tal fra Danmarks Statistik