Indhold

Indledning

Erhvervsmæssig placering

Forskellige forhold, der har betydning for kvinders erhvervsdeltagelse

- 1. Uddannelse

- 2. Deltidsarbejde

- 3. Løn- og organisationsforhold

- 4. Helbredsforhold m. v.

- 5. Økonomiske forhold

- 6. Enlige kvinder

- 7. Forhold til hjem og børn

- 8. Holdninger. Traditionel opfattelse

Kvindernes faktiske forhold på arbejdsmarkedet

[til top]

KAPITEL 4

Kvinders stilling i erhvervslivet

Indledning

(…)

Grundlaget for de vurderinger og forslag, som er fremsat i betænkning nr. 668, er for så vidt angår kvindernes faktiske situation på arbejdspladserne i væsentlig grad baseret på en række undersøgelser på ialt 30 virksomheder med tilsammen ca. 12.000 ansatte, hvor man har fremskaffet oplysninger om løn-, arbejds-, uddannelses- og avancementsforhold, muligheder for deltidsbeskæftigelse, kvindernes stabilitet i arbejdet og hvad der i øvrigt hører med til kvindernes aktuelle stilling på arbejdsmarkedet, herunder bl.a. hvorledes arbejdsgiverne betragter de kvindelige medarbejdere, hvorledes mændene på arbejdspladsen bedømmer kvinderne som arbejdskraft og deres fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet, samt hvorledes kvinderne selv opfatter deres  situation på arbejdspladsen.

(…)

[til top]

Erhvervsmæssig placering

Med det forbehold, at det statistiske grundlag for vurderingen af kvinders erhvervsmæssige placering er væsentlig mere usikker end for mændenes vedkommende, kan det konstateres, at en betydelig mindre del af kvinderne end af mændene er erhvervsmæssigt beskæftiget. Dette gælder navnlig de gifte kvinder, hvoraf formentlig kun ca. halvdelen er erhvervsaktive, kun ca. en tredjedel har erhvervsarbejde uden for hjemmet, og kun ca. en sjettedel er beskæftiget med fuld arbejdsdag uden for hjemmet.

Tallene viser en tendens i retning af, at en voksende del af kvinderne, specielt af de gifte, har erhvervsmæssig beskæftigelse. Tendensen er klar for så vidt angår beskæftigelsen inden for industri, håndværk, handel, administration og organiseret servicevirksomhed, men det er uvist, om der er en tilsvarende eller eventuelt en modsat rettet tendens på de områder, som kun er fuldstændigt dækket af statistikken, d.v.s. medhjælp af forskellig art i private hjem: rengøring, børnepasning, madlavning, vask o.s.v.

Kvindernes erhvervsarbejde er i ret høj grad koncentreret inden for den del af industrien, som har overtaget fremstillingen af varer, der tidligere blev fremstillet i hjemmet: nærings og nydelsesmiddel-, tekstil- og beklædningsindustri, desuden ved detailhandel, kontorarbejde og forskellige omsorgs- og servicefunktioner. På disse områder er kvinderne især beskæftiget som funktionærer og ufaglærte, medens de selvstændige og ledende stillinger i højere grad beklædes af mænd, ligesom de faglærte arbejdere fortrinsvis er mænd.

Selv hvor der formelt er lige løn for kvinder og mænd, er kvindernes løn gennemsnitlig lavere end mændenes, dels fordi de beskæftigede kvinder gennemgående er yngre og har lavere anciennitet, dels fordi de er ringere uddannet og i mindre grad avancerer til overordnede stillinger, og endelig fordi lønnen på de områder, hvor samtlige beskæftigede er kvinder, er lavere end på de områder, hvor der udelukkende beskæftiges mænd.

De gifte kvinder udgør 1970ernes langt betydeligste arbejdskraftreserve. Allerede i 1960-erne fik mange gifte kvinder erhvervsarbejde. Alle foreliggende undersøgelser tyder på, at denne udvikling vil fortsætte usvækket, idet hver ny generation af unge gifte kvinder i kraft af deres bedre uddannelse og i kraft af deres erhvervserfaringer inden ægteskabet har stigende tilbøjelighed til at bevare tilknytningen til arbejdslivet. Dette peger i retning af, at gruppen af gifte kvinder i løbet af 1970erne og 1980erne vil blive en fast bestanddel af arbejdsstyrken på lige fod med mænd og ugifte kvinder.

Den udvikling og de tendenser, der gennem de seneste år har gjort det muligt for kvinder at få beskæftigelse inden for erhvervsområder, der tidligere var mandsdominerede, har sin baggrund i arbejdskraftsituationen, den tekniske udvikling, den bedre og længere uddannelse samt i kvindernes tiltagende bevidsthed om eget værd.

Foreliggende prognoser gør det sandsynligt, at denne udvikling vil fortsætte, således at kvinderne vil forblive på arbejdsmarkedet og i stadig større omfang vil overtage traditionelt mandsarbejde incl. lederstillinger. Flere faktorer vil medvirke til at fremskynde disse tendenser:

a) mangelen på arbejdskraft vil fortsat gøre sig gældende, og hvis væksten og udviklingen i samfundet skal fortsætte, vil kvindernes tilstedeværelse i arbejdslivet være en nødvendighed herfor trods stigende indsats med hensyn til rationalisering og effektivisering,

b) ved at udnytte mulighederne for længere og bedre uddannelse vil kvinderne imødekomme erhvervslivets interesse for også at anvende den kvindelige arbejdskraft og for at fastholde kvinderne i arbejdslivet,

c) kvindernes mere realitetsbetonede opfattelse af selvstændighed samt deres friere mulighed både for erhvervsvalg og valg af tidspunkt for ægteskab vil fremme kvindernes interesse, lyst og muligheder for at påtage sig  ledelsesopgaver i samme omfang som mænd,

d) udviklingen henimod kortere arbejdstid og længere ferie, samt en mere flexibel arbejdstilrettelæggelse vil gøre det lettere at forene arbejde i hjemmet med erhvervsbeskæftigelse.

Blandt forudsætningerne for den skitserede udvikling er, at alle offentlige foranstaltninger såsom uddannelse, efteruddannelse, børnepasningsmuligheder, hjemmehjælp under sygdom
m. v. tilpasses udviklingen.

[til top]

Forskellige forhold, der har betydning for kvinders erhvervsdeltagelse

De mere arbejdsmarkedsvendte faktorer, som har indflydelse på deltagelsen og placeringen i erhvervslivet, er dels uddannelsesniveau, såvel det almene som det erhvervsmæssige, dels løn-, forsikrings- og organisationsforhold og derudover tillempningen af arbejdsvilkår og arbejdstid til den kvindelige arbejdskrafts forudsætninger og ønsker - ikke mindst ønsket om deltidsbeskæftigelse.

Hertil kommer yderligere mulighederne for gennem uddannelses- og erhvervsvejledning, anden informationsvirksomhed, supplerende uddannelse og omskoling at indstille kvinderne på de aktuelle beskæftigelsesforhold.

1. Uddannelse

(...)

2. Deltidsarbejde

(…)

Kun ganske få procent af den mandlige arbejdsstyrke har kortere arbejdstid end normalarbejdstiden, mens dette er tilfældet for ca. 30 % af den kvindelige arbejdsstyrke. Det er især de gifte kvinder på arbejdsmarkedet – lige ved halvdelen af disse - der arbejder mindre end fuld tid, medens dette kun er tilfældet for ca. 10 % af de ikke-gifte kvinder.

Mange finder, at deltidsarbejde er en ideel arbejdsform for begge køn, og at alle burde kunne indrette sig frit i henseende til, hvor megen tid de vil »sælge« på arbejdsmarkedet og hvor megen tid de vil anvende sammen med familien eller på fritidsaktiviteter.

(…)

Om mulighederne for deltidsarbejde har udvalget vedrørende arbejdsforhold konstateret følgende:

Selv om man kan konstatere en øget adgang til deltidsbeskæftigelse, er deltidsarbejde dog stadig kun kendt inden for forholdsvis få erhvervsområder.

Det er udvalgets opfattelse, at kvinderne i så vid udstrækning som muligt bør påtage sig fuldtidsbeskæftigelse; men der bør være mulighed for at begrænse beskæftigelsens omfang i særlige perioder samt af hensyn til familieforpligtelser
og alder og helbred - en mulighed som i øvrigt bør være til stede for såvel mænd som for kvinder.

Udvidet adgang til deltidsbeskæftigelse for begge køn vil kunne medvirke til, at kønsrollemønstret efterhånden ændres, men vil på den anden side, hvis det fortrinsvis er kvinderne, der benytter sig af adgangen, kunne forsinke ændringerne i kønsrollemønstret, fordi deltidsbeskæftigelsen i så fald vil medvirke til at fastholde kvinderne ved de traditionelle funktioner i hjemmet ved siden af erhvervsdeltagelsen.

(...)

3. Løn- og organisationsforhold

Danmark har som de øvrige skandinaviske lande tilsluttet sig ILO's konvention af 1951, som fastslår princippet: lige løn for arbejde af samme værdi. Det fremgår af betænkningen om kvinders stilling på arbejdsmarkedet, at denne konvention ikke overholdes inden for alle fag.

Hovedreglen er, at der formelt ikke er forskel på kvinders og mænds løn, forudsat at de udfører samme arbejde. Det mest almindelige er imidlertid, at kvinder og mænd udfører forskellige arbejdsopgaver, har forskellige stillingsbetegnelser og får forskellig løn – mændenes højere end kvindernes.

Undertiden er fordelingen sådan, at de ufaglærte arbejdere er kvinder, de faglærte samt formændene og værkførerne er mænd, eller som for EDB-personalets vedkommende, at kvinderne næsten udelukkende er beskæftiget som hulledamer, men mændene er operatører, der betjener maskinerne eller arbejder ved programmering, planlægning og ledelsesfunktioner.

Inden for den offentlige sektor gøres der ikke forskel på kvinder og mænd i lønregulativerne eller i overenskomsterne med de faglige organisationer; der er altså formelt lige løn for mænd og kvinder. Men de to køns placering i det administrative hierarki er langtfra lige, f. eks. var fordelingen af centraladministrationens personale i 1963 sådan, at kvinderne udgjorde 16 pct. af de ca. 30.000 tjenestemænd, men 82 pct. af de ca. 10.000 månedslønnede kontorfunktionærer m. v. Resultatet af en sådan fordeling bliver, at kvindernes gennemsnitlige løn bliver lavere end mændenes.

En del af forskellen i kvinders og mænds løn skyldes, at kvinderne gennemgående er ringere uddannet end mændene, at en større del af kvinderne end af mændene er ufaglærte, og at kvinderne gennemgående er yngre og har lavere anciennitet end mænd i tilsvarende stillinger. Disse forhold kan imidlertid ikke forklare hele forskellen, og det må betragtes som en kendsgerning, at arbejdsmarkedets traditionelle opdeling, som synes at være meget stabil, er sådan, at kvinderne fortrinsvis bliver placeret i de lavest lønnede stillinger.

(…)

Udvalget vedrørende kvinders deltagelse i offentligt liv har påvist, at kvindernes repræsentation inden for LO's område ikke svarer til kvindernes andel af medlemstallet på 25,7%. Kvindernes andel af de valgte tillidsmandsposter udgjorde i 1967 fra 6 til 8-9 %, medens kvindernes andel i repræsentantskabet udgør 16-17%.

I øvrigt er kvindernes organisationsprocent lavere end mænds. Udvalget vedrørende arbejdsmarkedet har konstateret, at kvinderne udgør næsten 40 % af arbejdsstyrken, mens de kun udgør 20 % af de arbejdsløshedsforsikrede og ca. 25 % af LO's medlemskreds. Adgangen til arbejdsløshedsforsikringen for deltidsarbejdende vil kunne bidrage til at øge organisationsprocenten.

(…)

4. Helbredsforhold m. v.

Kvinderne har gennemgående en mindre højde og legemsvægt end mænd, et forhold som kan være af betydning for, hvilket arbejde kvinder kan påtage sig. Svenske undersøgelser har vist, at der er forskel på mænds og kvinders maximale fysiske arbejdsformåen, og at kvindernes fysiske præstationsformåen gennemsnitlig ligger 25-30 % under mændenes.

Faktorer, som mere temporært kan få indflydelse på kvindens arbejdsindsats, er menstruation, graviditet og klimakterie. En svensk undersøgelse viser således, at 6 % af den kvindelige arbejdskraft regelmæssigt måtte afbryde deres arbejde i menstruationsperioden, at der ud fra et medicinsk synspunkt ingen generelle hindringer foreligger for, at den gravide kvinde kan arbejde, men at det samtidig er almindeligt antaget, at den gravide kvinde ikke bør overanstrenges, og at hun bl. a. bør undgå uafbrudt stående arbejde, samt at den arbejdsmæssige formåen i ringe grad reduceres under klimakteriet, og at de vanskeligheder, der opstår i denne forbindelse, ofte er af mere psykisk end af fysisk karakter.

(…)

Såvel danske som svenske undersøgelser vedrørende civilstandens betydning viser større sygefravær for gifte end for ugifte kvinder. Oversygeligheden svinger mellem 30 og 50 % uden sikker tendens til at stige eller falde med stigende alder.

(…)

5. Økonomiske forhold

På grundlag af de foretagne virksomhedsundersøgelser er det konstateret som et gennemgående træk, at kvindernes motivering for at søge arbejde uden for hjemmet er dels af social, dels af økonomisk karakter. En del ønsker den afveksling fra hjemmetilværelsen, som udearbejdet giver mulighed for gennem samværet med andre mennesker, men for det overvejende flertal af de interviewede udearbejdende gifte kvinder er det dog et ønske om at forbedre familiens økonomi og opnå økonomisk uafhængighed af manden, som er det væsentligste motiv for at søge arbejde uden for hjemmet.

(…)

De gifte kvinders valg af beskæftigelse uden for hjemmet kan naturligvis også være dikteret af interesse, men dette gælder først og fremmest eller måske udelukkende kvinder med en uddannelse. Disse vil ofte være stærkt bundet til deres erhverv, uanset børnetal og hjemmets økonomi.

De fleste udearbejdende kvinder er dog i kraft af begrænset uddannelse henvist til rutinearbejde, som de først og fremmest påtager sig af økonomiske grunde, fordi de som enlige skal kunne forsørge sig selv og deres eventuelle børn, eller fordi de - som gifte - vil have en andel af de materielle goder, som deres ægtefælles løn alene ikke kan skaffe dem.

(…)

6. Enlige kvinder

Næsten 1/3 (ca. 510.000) af alle kvinder i den erhvervsdygtige alder var i 1966 enlige. Ikke mindst de enlige forsørgere, som skønnes at udgøre ca. 50.000, har særlige problemer. Det er nødvendigt for dem at have en indtægt, ofte er deres uddannelse mangelfuld, og hertil kommer yderligere, at deres fraværsprocent påvirkes såvel af børnenes sygdom som af mangelen på børneinstitutioner. En stor del af de enlige mødre er beskæftiget som ikke-faglærte og en anden stor gruppe som underordnede funktionærer og tjenestemænd.

De enlige kvinder er gennemgående mere afhængige af deres arbejdsindkomst end andre kvinder. Særlig de enlige forsørgere vil ofte have vanskeligheder ved at deltage i uddannelses- og omskolingsforanstaltninger, da de er ene om at tage sig af familieforpligtelserne. Dette er uheldigt, da netop denne gruppe er afhængig af arbejdsindkomsten og derfor har et øget behov for at kunne forbedre de arbejdsmæssige kvalifikationer. Man bør derfor fra samfundets side være opmærksom på disse kvinders problemer og søge at hjælpe med at sikre dem lige vilkår med andre i adgangen til arbejde og uddannelse, herunder bedre muligheder for børnepasning.

(…)

Moderen må på grund af sin alder normalt være indstillet på før eller siden at måtte melde sig på arbejdsmarkedet, og derfor taler hensynet til hende for, at hendes chancer for og tilskyndelse til at blive placeret (genplaceret) eller at avancere på arbejdsmarkedet ikke forringes væsentligt på grund af fraværet for at passe barnet hjemme. Dette fører til, mener udvalget, at man må afvise en ordning, hvorefter hun gennem længere tid kan blive i hjemmet. Endvidere må man nære betænkelighed over for en ordning gående ud på en støtte fra det offentlige, der ligger helt på linie med eller eventuelt over den arbejdsindtægt, hun mister ved at blive hjemme, idet en sådan støtte vil friste hende til en tilværelse, der indebærer en for hende selv på længere sigt skadelig isolation.

Under henvisning til den betydning det kan have, om børnene passes hjemme eller på institution har udvalget ikke ment, at der kan være væsentlig betænkelighed ved, at børn over to års alderen overlades til pleje af fremmede.

(…)

7. Forhold til hjem og børn

Den kendsgerning, at en kvinde har udearbejde, ændrer ikke meget i hendes stilling i familien. De fleste kvinder gift med mænd med lav indkomst er ude i erhvervslivet; skal arbejdsmarkedet have yderligere tilskud af kvindelig arbejdskraft, må det derfor først og fremmest blive fra kvinder i bedre økonomiske forhold og fra kvinder med små børn.

Flere undersøgelser har vist, at mange unge kvinder, uanset at de har en uddannelse, som let vil kunne udnyttes, er afskåret fra at tage arbejde uden for hjemmet, allerede fordi de ikke kan få hjælp til pasning af børnene i arbejdstiden.

(…)

Hvad angår forholdet til arbejdet i hjemmet i øvrigt og i særdeleshed forholdet til ægtefællen (manden), er udvalget opmærksom på, at mandens indstilling til at påtage sig nogle af kvindens traditionelle arbejdsfunktioner i hjemmet i de tilfælde, hvor den gifte kvinde har udearbejde, har mindre betydning i familier med højt indkomstniveau og dermed følgende gode muligheder for at lade større eller mindre dele af hjemmets funktioner udføre af fremmed hjælp og af mekaniske hjælpemidler. For de øvrige grupper, vil en positiv indstilling fra
mandens side formentlig være en helt afgørende forudsætning for, at den gifte udearbejdende kvinde ikke overbelastes af sit arbejde i og uden for hjemmet, men får mulighed for at tilbyde sin arbejdskraft på arbejdsmarkedet på lige fod med manden. 

8. Holdninger. Traditionel opfattelse

(…)

Udvalget vedrørende arbejdsforhold har peget på, at den kønsbestemte arbejdsdeling er traditionsbestemt og har eksisteret længere end de overenskomster, som regulerer arbejdsvilkårene. Det er udvalgets opfattelse, at et øget samarbejde mellem samfund, arbejdsmarkedets parter og enkeltvirksomheder er en væsentlig forudsætning for, at arbejdsvilkårene kan blive mere ensartede for kvinder og mænd. Men først og fremmest må den traditionelle holdning i befolkningen ændres vedrørende mændenes og kvindernes forpligtelser over for familie og hjem. Man må væk fra den opfattelse, at kvinder egner sig bedre til det monotone arbejde end mænd, og der må ske en ændring i jobfordelingen mellem mænd og kvinder, såfremt man vil sikre størst mulig økonomisk vækst.

(…)

[til top]

Kvindernes faktiske forhold på arbejdsmarkedet

Årene 1960-1970 har været præget af et stigende beskæftigelsesniveau, hvilket også har ændret kvindernes forhold til arbejdsmarkedet. Stigningen i kvindernes erhvervsfrekvens skyldes ikke alene arbejdsmarkedets behov for den kvindelige arbejdskraft, men også som tidligere nævnt en sideløbende udvikling inden for samfundets og hjemmets struktur, hvorved en række
forhold af forskellig karakter er medvirkende til, at mange flere kvinder end tidligere finder det naturligt eller nødvendigt at have arbejde uden for hjemmet.

Denne udvikling har dog endnu ikke medført, at kvindernes stilling på arbejdsmarkedet er blevet tilfredsstillende. Det samlede indtryk af undersøgelserne på virksomheder foretaget af udvalget vedrørende arbejdsforhold, må således blive, at kvinderne gennemgående er dårligere placeret end mændene. Fordelingen af arbejdsopgaverne sker stort set ud fra tradition og vanetænkning; kvinderne er uddannelsesmæssigt og avancementsmæssigt dårligere stillet end mændene, hvilket hænger sammen med manglende interesse herfor hos kvinderne selv, formentlig begrundet i de betydelige opgaver - med det fremherskende kønsrollemønster - de skal løse før og efter deres arbejdstid med hensyn til hjem, ægtefælle og børn, og de utilstrækkelige lettelser, der bydes dem i dette arbejde, f. eks. vedrørende børnepasning, boligindretning og indkøbsmuligheder. Det fremgår således, at kvindernes fraværsprocent gennemsnitligt er større end mændenes, hvilket formentlig bør ses i lyset af, at de ofte får tildelt det mest rutineprægede, dvs. monotont og uinteressant og dårligt lønnet arbejde, hvilket næppe bidrager til at stimulere deres interesse for arbejdet og dermed til at modvirke tendensen til fravær, som ikke er direkte sygdomsbegrundet.

(...)

_________________

[Nedenstående jobannonce fra Berlingske Tidende d. 19. august 1973 var indsat i betænkningen (s. 59) som illustration på den herskende forestilling om 'kvindejobs' og 'mandejobs' og de kønsbestemte stillingsbetegnelser].

Dygtig pige til
Christiansborg

Vi søger en dygtig pige på 20 til 30 år, der kan stenografere og
er god til maskinskrivning. En pige, der har kendskab til kontor-
arbejde, og kan lide at arbejde i et team med en frisk tone.

Det er et job i en spændende atmosfære, fra kl. 9.00—16.30 (en
dag om ugen til kl. 17.00) og hver femte lørdag formiddag, 4 ugers
sommerferie og en god løn. Skriv til os, hvis De er pigen.

DET RADIKALE VENSTRE
Partisekretariatet
Christiansborg - 1218 København K
Telefon: (01) 12 72 51