Lydklip
Kildeintroduktion:
I dette interview fra 1986 fortæller Edel Saunte (1904-1991) om kvindernes forhold på arbejdsmarkedet under den økonomiske krise i 1920-30'erne. Her var kampen for kvinders ret til at blive på arbejdsmarkedet et centralt punkt. Som følge af den store arbejdsløshed opstod der dengang en kraftig hetz mod gifte kvinder, der havde erhvervsarbejde. Argumentationen var, at kvinder der var gift, allerede var forsørgede og dermed tog en arbejdsplads fra en mand. Det var især inden for stat og kommuner at de gifte kvinder blev afskediget.
Edel Saunte, der under krisen var nyuddannet jurist, fortæller i interviewet om de vilkår hun oplevede som kvinde på arbejdsmarkedet i denne forbindelse. Edel Saunte var fra 1920'erne og halvtreds år frem både fremtrædende kvindesagsforkæmper og fremtrædende socialdemokrat. Som kvindesagsforkæmper var hun en markant skikkelse i Dansk Kvindesamfund, og i det socialdemokratiske arbejde blev hun blandt andet socialdemokratisk landsformand, borgmester i København og formand for Kvindekommissionen nedsat af Jens Otto Krag i 1965.
Transskription af interviewet:
- Var det med sigte på at gå ind i en bestemt form for arbejde, De begyndte med at læse jura?
Ja, til at begynde med, så ville jeg være dommer.
- Ja.
Men det indså jeg jo meget hurtigt, at det var ikke nemt. Og så blev jeg jo jurist der i januar ’27, hvor man faktisk kunne fodre svin med jurister. Ja ja, det var håbløst at få arbejde.
- Var der …
Så jeg solgte aviser i kiosker i København i tre fjerdingår, inden jeg fik noget. Og det var kun altså, fordi min far kendte en sagfører, og han stod pludselig, og hans kone havde fået tuberkulose, og skulle rejse til Schweiz med hende. Og en skulle passe forretningen, og så blev jeg sat ind til det. Og så havde jeg fat. Så kom jeg … derfra kom jeg vist i Ministeriet for Offentlige Arbejder som sekretær. Men der smed de mig ud, da jeg havde giftet mig.
- Fordi De var blevet gift?
Med en times varsel.
- Fordi De var blevet gift?
Ja, fordi jeg var blevet gift.
- Har det været i begyndelsen af 30’erne?
’29.
- ’29? Jeg var ikke klar over, at den med de gifte kvinder og ’ud fra arbejdsmarkedet’ startede så tidligt som ’29.
Ok jo.
- Det gjorde den? Var det generelt inden for det offentlige?
Ja. Det var det.
- Hvad så?
Jaa, så fik jeg et job igennem helt tilfældigt en juridisk sekretærfuldmægtig i byretten. Han var meget interesseret i Afrika og sådan noget. Og så fik han et tilbud om at deltage i en videnskabelig ekspedition et år i Afrika. Og det bad han om orlov til, og det fik han – kun på betingelse af, at han selv skaffede en vikar, som han betalte.
- Nå, så de betalte også?
Sådan var forholdene jo dengang.
- Ja.
Og jeg var jo billig på markedet. Og så den senere landsdommer Skadhauge var dommer i hans afdeling, og han var jo meget venlig over for kvinder og – sagde ja. Og så var jeg altså der som vikar – til byretspræsidentens store raseri.
- Nå!
Jeg blev kaldt op til ham og fik at vide, at nu havde han, den anden jo, fuldmægtigen havde jo selv betalt dig ret til at bestemme, hvem det skulle være. Men jeg skulle ikke bilde mig ind, at det ville betyde, at jeg ville blive ansat i byretten.
- Var det, fordi De var en kvinde?
Ja. Det sagde han rent ud: ”Vi skal ikke have kvindelige fuldmægtige her.”
- Nå. Ja, der er da sket noget …
Så bliver man kvindesagskvinde.
- Ja, det ville jeg netop også spørge om … Hvornår kom interessen for kvindesagen, for Dansk Kvindesamfund?
Ja, det begyndte jeg jo på allerede, mens jeg var stud.jur., at interessere mig for det. Og jeg blev også meldt ind dengang. For det var der ikke sådan direkte forbud imod.
Edel Saunte. Fra: Dansk Lydhistorie, Statsbiblioteket
Kvinder på kontor. Fra: Dansk Lydhistorie, Statsbiblioteket