Temaer
Den indenrigspolitiske situation i 1930'erne var præget af regeringskoalitionen mellem Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre, som ledede landet fra 1929 til 1940. I spidsen for de skiftende socialdemokratisk-radikale regeringer stod den socialdemokratiske statsminister Thorvald Stauning (1873-1942) og den radikale udenrigsminister Peter Munch (1870-1948). Periodens største forlig var Kanslergadeforliget, der blev indgået i 1933 på statsministerens bopæl, Kanslergade 10 i København, hvor forhandlingernes sidste fase foregik.
Socialdemokratiet havde allerede i midten af 1920'erne overhalet Venstre som det største parti i Folketinget, og partiets fremgang kulminerede ved folketingsvalget i 1935, hvor det opnåede 45 % af stemmerne. I Rigsdagens førstekammer, Landstinget, havde de borgerlige partier dog flertal indtil 1936, og indtil da var regeringens handlefrihed derfor begrænset, da lovgivning krævede flertal i begge Rigsdagens kamre. Intern splid mellem de to borgerlige partier betød dog, at lovgivningsarbejdet ikke gik i stå, da det gjorde det relativt let for regeringen at indgå kompromis med et af dem.
Det største forlig, der blev indgået, var uden tvivl Kanslergadeforliget i 1933. Baggrunden for forliget var den økonomiske verdenskrise, der havde nået Danmark i 1931, og den høje arbejdsløshed på over 30 %, der herskede i de første år af 1930'erne. Det lykkedes efter lange forhandlinger Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Venstre at nå til enighed om et forlig, og Kanslergadeforliget fremstår stadig i dag som et af de største danske politisk-økonomiske forlig i det 20. århundrede. Forliget indeholdt desuden en reform af socialloven, der betegnes som en af de afgørende reformer i retning mod den danske velfærdsstat.
Temaet her koncentrerer sig om de indenrigspolitiske og økonomiske omstændigheder i forbindelse med Kanslergadeforliget. I artiklen Kanslergadeforliget 1933 kan der læses om forligets vedtagelse og om forhandlingerne, som skabte det.
Statsminister Thorvald Stauning (til venstre) og udenrigsminister Peter Munch (til højre) stod i spidsen for periodens socialdemokratisk-radikale regeringer. Fra: Det Kgl. Bibliotek, Billedsamlingen
Et af de centrale elementer i Kanslergadeforliget var Socialreformen af 1933, som er blevet set som et væsentligt skridt på vej mod den danske velfærdsstat. Temaet indeholder en artikel om denne reform, ligesom der er en artikel om en af hovedarkitekterne bag reformen, socialdemokraten K.K. Steincke (1880-1963). Venstrepolitikeren Oluf Krag (1870-1942) spillede desuden en central rolle og er derfor også beskrevet med en artikel.
Derudover kan henvises til periodekapitlet om Verdenskrigsepoken 1914-1945, og under 'Relateret indhold' (til højre) er en liste bl.a. en leksikonartikel om selve Kanslergadeforliget samt en række kilder. danmarkshistorien.dk har også et tema om Fritids- og ungdomsliv i 1930'erne.
Den socialdemokratiske socialminister K.K. Steincke var hovedarkitekten bag socialreformen af 1933. Fra: Wikimedia Commons