Kilder
Kildeintroduktion:
Danmark var i 1933, som mange andre vestlige lande, blevet ramt af den verdensomspændende økonomiske krise. Dette ramte især det danske landbrug og den danske eksport hårdt. Samtidig og delvist som følge af den økonomiske krise var Danmark også ramt af en større arbejdsmarkedspolitisk krise, der truede landet med storkonflikt. Arbejdsgivere og arbejdstagere kunne ikke blive enige om nye overenskomster. Arbejdsgiverne ønskede at sænke lønnen med 20 procent og truede med lockout, hvis arbejdstagerne ikke ville efterkomme dette.
I et forsøg på at imødegå denne krise med indgåelse af et politisk forlig om indgreb mødtes repræsentanter fra regeringspartierne Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre med repræsentanter fra partiet Venstre den 29. januar 1933 i statsminister Thorvald Staunings (S) hjem i Kanslergade. De Konservative var ikke inviteret og stod i et større politisk dilemma. Da de Konservatives vælgere ville blive ramt både ved en devaluering af kronen og ved et regeringsindgreb mod lockouten, var de interesser, som de skulle varetage, modstridende, hvilket gjorde partiet til en vanskelig forhandlingspartner. De deltagende partier mødte op til forhandlingerne med hver deres ønsker og interesser at varetage. Efter lange forhandlinger, der nær var brudt sammen, lykkedes det ud på natten repræsentanterne fra de tre partier at nå til enighed om et forlig, der bl.a. indebar følgende:
- En devaluering af kronen, der skulle sætte gang i den danske eksport af især landbrugsvarer. Dette var Venstres primære krav til forhandlingerne, men man frygtede dog samtidig, at det ville føre til sanktioner fra Storbritannien, der var den største importør af danske landbrugsvarer.
- Et lovindgreb der i forlængelse af Socialdemokratiets ønsker skulle forbyde lockout og strejker og forlænge overenskomsterne med 1 år.
- En vedtagelse af socialminister K. K. Steinckes (S) socialreformer, der bl.a. indebar lov om offentlig forsorg og lov om folkeforsikring. Venstre var principielt imod denne statsindgribende omfordelingspolitik, men gik med til ikke at stemme imod ved afstemningen om reformerne.
Det var således et større politisk spil, der skulle gå op, men situationens alvorlige karakter gjorde partierne mere samarbejdsvillige, end der før havde været tradition for. Kanslergadeforliget faldt sammen med Hitlers magtovertagelse i Tyskland, og illustrerede demokratiets sejr i Danmark og samtidige nederlag i Tyskland. Om aftenen den 30. januar 1933 påbegyndtes 2. behandlingen i Folketinget af lovforslaget om udsættelsen af overenskomsterne. Aftenen blev præget af en kommunistisk demonstration foran Christiansborg, hvor politiet første gang anvendte tåregas. Nedenstående kilde er uddrag fra debatten i Folketinget.
Uddrag af folketingsdebatten den 30. januar 1933. Klik på billedet eller her for at se forhandlingerne via folketingstidende.dk Fra: Rigsdagstidende 1932-1933, Folketingets Forhandlinger
Indhold:
- Ordfører for forslagsstillerne Alsing Andersen (S)
- Oluf Krag (V)
- John Christmas Møller (C)
- Hans Hansen (Rørby) (Retsforbundet)
- Aksel Larsen (DKP)
- Statsminister Thorvald Stauning (S)
Ordføreren (Alsing Andersen (S))[1]: Da det ærede Medlem Hr. Lundberg, som ved dette Lovforslags første Behandling var mit Partis Ordfører, paa Grund af Sygdom er forhindret i at være til Stede, skal jeg tillade mig at knytte nogle Bemærkninger til den foreliggende Betænkning og det stillede Ændringsforslag.
Som det fremgaar af den kortfattede Betænkning, har det ikke været muligt at opnaa Enighed i Udvalget om det forelagte Lovforslag. Et Flertal af Udvalget, bestaaende af det radikale Venstres og Socialdemokratiets Medlemmer, indstiller Lovforslaget til Vedtagelse, idet dette Flertal dog samtidig har tiltraadt et enkelt Ændringsforslag, som er stillet af Statsministeren, til § 2, og med Hensyn til hvis Ordlyd jeg tillader mig at henvise ærede Medlemmer til den omdelte Betænkning.
Ændringsforslagets Hensigt er kun at tydeliggøre selve Lovforslagets Formaal, og jeg tillader mig paa Flertallets Vegne at anbefale dette Ændringsforslag til Vedtagelse her i det høje Ting.
Jeg vil samtidig tillade mig at anbefale selve Lovforslaget til Vedtagelse her i Tinget. Jeg skal afstaa fra nogen særlig Motivering for denne Anbefaling og ganske henholde mig til den Motivering, som den højtærede Statsminister har givet ved Fremsættelsen af dette Lovforslag. Vi kan i Dag som ved Lovforslagets Fremsættelse tiltræde denne Motivering, idet Hensigten med Lovforslaget har været at skaane det krisehærgede Samfund og ikke mindst de mange Tusinde haardtprøvede, kriseramte Hjem baade i Byerne og paa Landet for den Meningsløshed, som den varslede Storkamp i Øjeblikket vilde betyde for det danske Samfund. Jeg tillader mig derfor at udtale Haab om, at dette Lovforslag med det stillede Ændringsforslag vil blive vedtaget i begge Rigsdagens Ting - jeg tror, det vil blive hilst med Tilfredshed af det aldeles overvejende Flertal af den danske Befolkning.
Krag (V)[2]: I de Bemærkninger, som jeg tillod mig at fremsætte paa mit Partis Vegne ved første Behandling af det foreliggende Lovforslag, betonede jeg, at Erhvervslivets Tilstand, først og fremmest Landbrugets, og den forfærdende Arbejdsløshed paa henimod 200 000 Arbejdere med Familier nødvendiggør en Indsats fra Regeringens og Lovgivningsmagtens Side, som jeg krævede skulde være omfattende, dybtgaaende og dristig, Handlinger, som alt for længe har ladet vente paa sig, til Trods for, at det saa sandt ikke har manglet paa Stimulans dertil fra vor Side. Jeg redegjorde for de Omraader, hvorpaa denne Indsats efter vor Opfattelse burde gøres, og for de Formaal, som gennem en saadan Indsats burde plejes.
Siden da har der mellem Medlemmerne af den høje Regering og mit Parti fundet en Række Forhandlinger Sted netop for at muliggøre den af os krævede Indsats paa de Omraader, som jeg ved første Behandling fremhævede. Vi havde meget ønsket, at det havde været muligt at samle om disse Forhandlinger paa et Tidspunkt, da de var meget lidt fremskredne, samtlige Rigsdagens saakaldte store Partier, men det har desværre ikke været muligt.
Disse Forhandlinger har ført til en foreløbig Udformning, som ganske vist ikke er Udtryk for, at vi paa de Omraader, jeg har omtalt, har opnaaet alt, hvad vi kunde ønske, og heller ingenlunde alt, hvad vi finder fornødent, men vi nærer dog en sikker Forventning om, at de Foranstaltninger, som vi med Tryghed venter skal blive Resultatet af de førte Forhandlinger, naar de omsættes til Handling, vil faa en væsentlig Betydning til Genskabelse af Rentabilitet i Erhvervslivet og først og fremmest i Landbruget, til Fremskaffelse af billige Penge med det Incitament til Virksomheds Igangsættelse, som deri ligger, og at de vil blive ledsaget af Foranstaltninger, som aktivt bidrager til Igangsættelse af Virksomhed, til Forbedring af Beskæftigelsesforholdene og til Hævdelse ogsaa - og det er ikke det mindst betydningsfulde - af en fast Kurs paa dansk Valuta, hvilket først og fremmest for Handel og Industri er af væsentlig Betydning, ligesom det i alle Grene af Erhvervslivet utvivlsomt vil føles som en Lettelse, hvis det lykkes at øge den i alle Grene af den danske Befolkning saa stærkt formindskede Købekraft.
(…)
Regeringen og den alene har Ansvaret for denne Lovgivning, og derfor lader vi den handle, og trods Regeringens og dens Partiers efter vor Mening ukloge Handlemaade i denne Sag sætter vi dog vor Lid til, at vi i Samarbejde med forhaabentlig alle Rigsdagens Partier og med den høje Regering paa det Grundlag, som bliver Resultatet af de Forhandlinger, som er ført de sidste Dage, kan bidrage til at skabe dog nogen Lysning i det Mørke, som har bredt sig over dansk Erhvervsliv, og som alt for længe har faaet Lov til at herske.
Jeg anbefaler mine Meningsfæller at undlade at stemme saavel for Ændringsforslaget her ved anden Behandling som for selve Lovforslaget ved tredie Behandling.
Christmas Møller (C)[3]: Da Rigsdagsarbejdet begyndte i det nye Aar, henstillede den højtærede Regering til Rigsdagens Oppositionspartier, som har Medlemmer saavel i Folketing som i Landsting, om de ikke vilde undlade at fremsætte deres Forslag, for at der kunde optages fortrolige Forhandlinger mellem disse Partier og Regeringspartierne for om muligt derigennem at finde Vej frem overfor den Krise, vi staar midt oppe i.
Oppositionspartierne, saavel Partiet Venstre som det konservative Folkeparti, svarede beredvilligt ja hertil, skønt enhver kan sige sig selv, at man i og for sig havde Interesse i klart at fremlægge for Befolkningen, hvilke Anskuelser man havde. Forhandlingerne blev optaget og ført, dels under Ledelse af Statsministeren, dels i forskellige Udvalg, og disse Forhandlinger fortsattes og fortsattes. Men jeg maa have Lov til at indlede med at spørge den højtærede Statsminister, om de fortsættes endnu, for i det sidste Møde, vi havde i Lørdags, opfordrede den højtærede Statsminister Udvalgene til at fortsætte Arbejdet.
Jeg har ingen Bebrejdelse at rette til Partiet Venstre over, at det har ført fortrolige Forhandlinger med Regeringen, saaledes som det ærede Medlem Hr. Krag omtalte, thi han har meddelt mig, at disse Forhandlinger blev ført, og han har meddelt mig nogle Hovedlinier i disse Forhandlinger, og en enkelt vigtig Hovedlinie skal jeg komme tilbage til, men jeg maa have Lov til overfor den højtærede Statsminister, som i Lørdags opfordrede til Fortsættelse af disse Forhandlinger, og som benægtede, at fortrolige Forhandlinger blev ført, at gentage, hvad jeg sagde ved første Behandling, at dette er i flagrant Uoverensstemmelse med Sandheden, og enhver kan i Dag se, at jeg har haft Ret heri.
Jeg kunde fristes til at udtrykke mig saaledes: Man har naturligvis ikke Lov til at sige Løgn i dette høje Ting, men selv den højtærede Formands Magt gaar ikke saa vidt, at han kan forbyde os at tænke, hvad vi vil; og der kan jo ikke være den fjerneste Tvivl om, at Stillingen i Dag er den, at der er ført en Række Forhandlinger, at disse Forhandlinger har ført til et Resultat, men at man spiller Spillet videre og undlader fra Regeringspartiernes Side at tale derom, og det undrer mig for saa vidt, at det ærede Medlem Hr. Krag ikke tog mere Afstand herfra end, at han ikke klart sagde, hvad Baggrunden for hans Partis Stilling er.
Jeg gentager: Jeg har ingen Bebrejdelser at rette over, at fortrolige Forhandlinger, som vi alle vil have Krav paa at føre, bliver ført - naturligvis ikke; men jeg bebrejder den højtærede Statsminister, som spiller Spillet videre, at han ikke i Dag ved Indledningen til denne Debat klart og tydeligt som Landets Statsminister giver Offentligheden og Tinget Besked om, hvad der danner Baggrund for Muligheden for Gennemførelsen af dette Lovforslag, da enhver dog ved eller saa nogenlunde ved, hvad der er Baggrund for alt dette.
(…)
Der kan ikke være Tvivl om, saaledes som det ærede Medlem Hr. Krags Ord faldt, at isoleret gennemføres dette Lovforslag ikke. Der er paa en Række store Omraader truffet Aftaler mellem Regeringspartierne og Ministeriet paa den ene Side og det ene Oppositionsparti paa den den anden Side om Gennemførelsen af visse Forslag. Lejligheden her er jo ikke, selv om de i og for sig indgaar som et naturligt Led i selve den Baggrund, dette Lovforslag har faaet, til at gennemgaa den lange Række af dem; man maa jo ogsaa se dem udarbejdet i Enkeltheder forinden man kan tage endelig Stilling. Jeg ønsker kun i al Almindelighed at sige, at mit Parti overfor det Diktat, som Partiet Venstre og Regeringspartierne altsaa paa en Række Lovgivningsomraader vil stille Rigsdagen overfor, ud fra vore Synspunkter vil gaa ind i en saglig Forhandling om disse Forslag. Der vil utvivlsomt være enkelte af dem, hvortil ogsaa vor Stemme kan faas, men der vil utvivlsomt ogsaa paa betydningsfulde Omraader være Lovforslag, hvor vi vil sætte vor Stemme imod.
Og naar det ærede Medlem Hr. Krag udtalte Forventningen og Forvisningen om, at alle Partier paa Rigsdagen paa en Række af disse Omraader kunde samles i Enighed om Forslagene og begynde en Forhandling maa jeg sige til det ærede Medlem: Nej, til en saadan Forhandling kan vi ikke være med, simpelt hen af den Grund, at det ærede Medlem efter sine egne Ord møder til Forhandling med bundne Hænder overfor en Række af de Forslag, der er Led i Overenskomsten. Vi kan foreslaa vore Ændringer, gøre vore Anskuelser gældende, andet kan vi naturligvis ikke.
(…)
Hans Hansen (Rørby) [Retsforbundet][4]: Jeg tror det kan siges at være godt, at det foreliggende Lovforslag, som tager Sigte paa at forbyde Lockout og Strejke et Aar, ikke gælder Rigsdagen; thi vi har nu set, hvorledes det ærede Medlem Hr. Christmas Møller er blevet lockoutet ved de politiske Forhandlinger, og vi har set, hvordan det ærede Medlem Hr. Krag har erklæret, at han og hans Parti vil forholde sig passive, altsaa strejke, overfor Lovforslaget, ganske vist paa en ejendommelig Maade.
Det foreliggende Lovforslag er ved det Forlig, der er opnaaet, Indledningen til noget mystisk, som kun de indviede kan tale med om, selvom man kan ane og formode, at vi nu staar overfor det samme, som vi saa mange Gange før har staaet overfor - dog maaske mere udpræget -, nemlig et Forlig. Men jeg ved af Erfaring, at Sporene skræmmer.
Det foreliggende Lovforslag er Indledningen til et Forsøg paa ved kunstige Midler at holde Varepriserne oppe. Jeg forstaar ærlig talt ikke den Bitterhed, der var i det ærede Medlem Hr. Christmas Møllers Tale, for det ærede Medlem vil jo det samme, kun paa en anden Maade. Det ærede Medlem Hr. Christmas Møller vil ind paa Toldvejen, for derigennem at give enkelte Medborgere Ret til at indkassere Penge for en Vare, de ikke leverer; Regeringen prøver nu paa ved en Forfalskning af Kronen at opnaa det samme. Der er ingen Væsensforskel i Princippet, idet man i begge Fald vil naa en Fordyrelse af Varepriserne.
(…)
Aksel Larsen (DKP)[5]: Regeringen har vist, at den forstaar, at Mørkets Gerninger hører Nattetimerne til, ved at henlægge Behandlingen af dette Forslag til et saadant Tidspunkt, og den har endvidere stillet Socialdemokratiets Ordfører, det ærede Medlem Hr. Alsing Andersens Ord i et ganske særligt Relief. Det ærede Medlem sagde, at han var overbevist om, at det store Flertal, af Befolkningen vil hilse denne Lov med Begejstring og godkende den, og saa ser man, at Regeringen - ja, for eftersom Rigsdagens Præsidium erklærer ikke at kende noget dertil, maa det jo være Regeringen - ved Hjælp af Politiknipler og Taaregas-bomber søger at hindre det begejstrede Folk i at give Udtryk for denne Begejstring; og den Folkerepræsentation, hvis Værdighed det ærede Medlem Hr. Christmas Møller er saa øm for, forhandler her, jeg vil ikke sige under Beskyttelse af Politiknipler og Taaregas, der er nemlig ikke forsøgt noget Angreb, men Rigsdagsbygningens Forhal er forvandlet til en Vagtstue paa en Politistation, og det anser formodentlig alle andre ærede Medlemmer i denne Sal end Kommunisterne for stemmende med Rigsdagens Værdighed.
Med Hensyn til det foreliggende Lovforslag har vi en Gang givet Udtryk for vor Stilling til det, og den har ikke forandret sig, men derfor vil jeg alligevel knytte en Del Bemærkninger til det. Lovforslaget er saavel et Forslag om Forbud mod Strejker som en Bebuder af en Række Nedskæringslove af den alleralvorligste Art, og der er altsaa to Grunde til, at vi, og med os hele Arbejderklassen, vender os mod dette Lovforslag. Ja, de Herrer paa Regeringspartiernes Bænke ler. Hvis jeg ikke husker meget fejl, saa blev der i 1925, da Regeringen Stauning paatænkte udenom Rigsdagen, ved en provisorisk Lov, at forbyde Strejker, erklæret fra Socialdemokratiets Side: Det store Befolkningsflertal vil være indforstaaet. Det store Befolkningsflertal viste sig at være saa lidt indforstaaet, at der selv paa en saa reaktionært sammensat Kongres som Arbejdsmændenes vedtoges den skarpeste Protest mod, at Regeringen kunde paatænke saadanne forholdsregler.
(…)
Der findes ingen Udvej for det kapitalistiske Samfund. Vi kommunister er de eneste her i Salen, der er i Pagt med Tiden, fordi vi kæmper for at undergrave det kapitalistiske Samfund. Og i Kampen mod Kapitalismen vil vi sætte os som den vigtigste Opgave at kæmpe for, at Arbejderne bryder denne Lov, gør den illusorisk og tiltvinger sig Erstatning for de indirekte Nedskæringer.
Statsministeren (Stauning (S))[6]: Jeg takker for den Tilslutning, det foreliggende Lovforslag har faaet i den afgivne Betænkning, og kan selvfølgelig modtage det Ændringsforslag, som er stillet til § 2, tagende Sigte paa en Tydeliggørelse paa et underordnet Punkt. Jeg kan ligesom det ærede Medlem Hr. Krag udtale den Forventning, at de Foranstaltninger, man er i Færd med at planlægge, i Forbindelse med Standsningen af den faretruende Lockout, maa virke heldbringende, at det maa lykkes nu at faa mere Produktion i Gang i Stedet for mindre. Saa er jo i hvert Fald det Formaal naaet, som har været det ledende under de Drøftelser, der har ført baade til det indtagne Standpunkt til det foreliggende Lovforslag og til de Lovforslag, der er planlagt, og som i den kommende Tid bliver ført frem til Rigsdagens Behandling.
Det ærede Medlem Hr. Christmas Møller interesserede sig for visse Forhandlinger. Ingen har nogen Anledning til at bestride, at baade Samtaler og egentlige Forhandlinger har fundet Sted, som det er sket, nogle Gange før. Disse Samtaler har nu ført til det Resultat, at der er blevet Forstaaelse mellem tre Partier om visse Foranstaltninger, som vi altsaa anser for nyttige i en Situation som den, vort Land og vor Befolkning i Øjeblikket er inde i.
(…)
Ordforklaringer m.m.
[1] Alsing Andersen (1893-1962): socialdemokratisk politiker. I 1932-1935 var han folketingsgruppens formand.
[2] Oluf Krag (1870-1942): indenrigsminister for Venstre 1921-24 og igen 1926-29. I 1933 blev han Venstres parlamentariske leder.
[3] John Christmas Møller (1894-1948): formand for Det Konservative Folkeparti fra 1928.
[4] Hans Hansen (Rørby) (1878-1954): dansk politiker og medlem af Folketinget for Retsforbundet.
[5] Aksel Larsen (1897-1972): formand for Danmarks Kommunistiske Folkeparti (DKP).
[6] Thorvald Stauning (1873-1942): socialdemokratisk politiker; Danmarks statsminister fra 1924-26 og igen fra 1929-42.