Den kolde krig i Danmark

Film

I denne film kan du tage med Rosanna Farbøl ned i Odense Kommandocentral – en af de mere end 100 kommandocentraler, der blev opført i danske byer under den kolde krig. Her fortæller hun om, hvordan den danske befolkning og politikerne forholdt sig til og forberedte sig på den kolde krig.

Fra kommandocentralen skulle det kommunale civilforsvars redningsindsats koordineres i tilfælde af, at den kolde krig blev varm, og Odense kom under angreb af måske ligefrem atomare eller kemiske våben. Mens nogle danskere forberedte sig på den kolde krig ved at gå ind i civilforsvarets frivillige beredskab, forholdt mange andre sig passivt. Atter andre mente, man skulle gå helt andre veje: I stedet for at forberede sig på en krig, skulle man forhindre den i at opstå. Således opstod der også i Danmark en række fredsbevægelser, der mobiliserede på en protest mod atomvåben. Atomvåbenproblematikken og tidens stærke fredsbevægelser dannede således også baggrund for 1980'ernes fodnotepolitik, hvor der i Folketinget dannede sig et 'alternativt flertal', der tvang regeringen til at lægge afstand til en række NATO-politikker imod regeringens vilje.

Filmen er en del af Aarhus Universitets onlinekursus i danmarkshistorie.  

Klik på 'CC' og vælg 'Dansk' eller 'Engelsk', hvis du vil se filmen med undertekster.

Se flere film i danmarkshistorien.dk's filmarkiv.

Om filmen

Forfatter(e)
Rosanna Farbøl
Tidsafgrænsning
1950 -1990
Medietype
Film
Sidst redigeret
24. september 2021
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om filmen

Forfatter(e)
Rosanna Farbøl
Tidsafgrænsning
1950 -1990
Medietype
Film
Sidst redigeret
24. september 2021
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk