Velkommen til Aarhus Universitets Open Online Course i danmarkshistorie

Kurset dækker perioden fra den tidlige middelalder omkring år 1050 til i dag og er opdelt i otte kronologiske lektioner. Alt materiale er forskningsbaseret og udarbejdet af historikere fra Aarhus Universitet.
Hver lektion består af en tekst svarende til ca. 40 normalsider, der beskriver periodens politiske, samfundsmæssige, økonomiske og kulturelle forhold. Dertil kommer en række korte film, hvor forskerne fortæller om centrale udviklingstræk i de enkelte historiske perioder. Hver lektion kan afsluttes med en quiz.

Kurset er åbent for alle og kan påbegyndes når som helst.  

Rigtig god fornøjelse!

NB: Kurset er endnu under udarbejdelse. I øjeblikket er lektionerne 1 til og med 6 på plads, februar 2020.


Forord

Af Bjørn Poulsen, professor og Thorsten Borring Olesen, professor ved Aarhus Universitet  


Det følgende skildrer Danmarks historie i tiden fra 1050 til vore dage. Skildringen er tænkt som en indføring i den lange danske historie, primært for studerende. Vi har valgt en temmelig fast opdeling af stoffet for hver periode med præsentation af landets geografiske område, internationale relationer, politiske forhold, og hvad man kan kalde kulturhistorie. Det sker for at skabe oversigt og overskuelighed, selvom det selvfølgelig gør vold på virkeligheden og ikke afdækker, hvordan elementerne har spillet sammen og været indlejret i hinanden.

Manuskriptet er udarbejdet af en række forskere fra Afdeling for Historie og Klassiske Studier ved Aarhus Universitet - herunder to af afdelingens professorer, Bjørn Poulsen og Thorsten Borring Olesen, som også har stået for redaktionen af indhold og billeder i samarbejde med Mette Frisk Jensen og Anne Sørensen, seniorrådgivere på danmarkshistorien.dk.

Teksten er skrevet som e-tekst med online publicering for øje. Det giver nogle fordele, bl.a. med brug af kilder, billeder og film, der i øvrigt udvides af, at denne danmarkshistorie publiceres i regi af danmarkshistorien.dk, hvor der findes utallige muligheder for at supplere og uddybe danmarkshistorien ud over, hvad denne danmarkshistorie tilbyder i sig selv.   

Redaktionen opfatter grundlæggende den foreliggende e-danmarkshistorie som historien om udviklingen af den politiske enhed Danmark, og det har derfor været opgaven for alle forfattere at give en oversigt over politiske udviklinger i deres perioder. Man kan helt sikkert diskutere vægtningen af stoffet. En mere dominerende kulturhistorisk tilgang kunne have været en anden mulighed, men det har været målet at skrive en tekst, der skildrer Danmarks udvikling mere end danskernes. Det betyder langtfra, at kulturhistorien er ladt ude af syne. Man kan møde danske kvinder og mænd i deres dagligdag i alle lektioner.

På samme måde som tekstens vægtning kan dens periodiseringer også diskuteres. Enhver periodisering er en konstruktion. Ingen af fortidens mennesker vidste, at de levede i en bestemt periode. Vi har valgt at begynde første lektion i 1050, i det århundrede, hvor det danske rige havde taget nogenlunde stabil form, og hvor kristendommen var blevet altdominerende. Men man kan ikke se bort fra, at der var en historie før 1050. Danmark kom ikke ud af intet. I indledningen giver vi derfor en kort optakt til dette tidsrum, vikingetiden.

Lektion 1 omhandler den periode, vi kalder højmiddelalderen, og følger de voldsomme kampe i riget, der førte til en styrkelse af kongemagten i ’Valdemarernes storhedstid’ (1157-1241). Først herefter opstod der problemer, der ultimativt førte til rigets opløsning. Sideløbende med det politiske spil giver lektionen en redegørelse for de ændringer i danskernes hverdag, der kom med den fremadskridende kristning og en betydelig økonomisk vækst.

Hvis man tror, at senmiddelalderen (1340-1523) betød et fald i denne vækst, er det ikke helt rigtigt. I lektion 2 skildres på den ene side pest og befolkningsnedgang, men på den anden voksende handel og vækst i købstæderne og stort folkeligt engagement i den katolske tro. Politisk markant i senmiddelalderen er genrejsningen af det danske rige og skabelsen af Nordens stærkeste magt. De danske konger måtte godt nok opgive herredømmet over Sverige i 1521, men den danske konge forblev indtil 1814 hersker over en konglomeratstat, der inkluderede Danmark, Norge, Island og Færøerne.

Lektion 3 omhandler ikke mindst reformationen i dette storrige med den lutherske kirkeordning, som i Danmark indførtes 1536/37, og som fik vidtrækkende følger. Herfra og frem til 1660 havde adelen stor magt, men i periodens sidste år mistede den på den anden side sin position, da enevælden blev indført i 1660.

I næste lektion, lektion 4, som dækker tiden 1660-1814, er hovedtemaet netop styret i den nyskabte enevældige stat, hvor kongen udøvede absolut og centraliseret magt. Periodens sidste del er præget af reformer i landbrugssamfundet, der var med til at skabe grundlaget for det mere moderne samfund, som udviklede sig i 1800-tallet.

Lektion 5 dækker udviklingen fra Napoleonskrigenes afslutning 1814 og frem til 1. verdenskrigs udbrud 1914. Det er en periode, hvor Danmark territorielt, politisk og økonomisk gennemgik en dramatisk udvikling fra en enevældig helstat til en demokratisk, national småstat. Afståelsen af Norge i 1814 førte til en ny selvforståelse, som kun blev endnu mere udpræget, da de sidste rester af konglomeratstaten forsvandt med tabet af Slesvig og Holsten efter krigen i 1864.

Lektion 6 indrammes af de to verdenskrige og beskriver derfor Danmark i verdenskrigenes epoke (1914-1945) i stedet for den ofte anvendte periodisering kaldet mellemkrigstiden (1918-1940). Med dette lægger vi vægt på den store indflydelse, som de omgivende verdenspolitiske begivenheder havde for Danmarks udvikling.

Lektion 7 har vi ligeledes indrammet anderledes, end det ofte sker. Det følger ikke den kolde krigs logik, men slutter i 1972/73, fordi vi har gjort globalisering til det kapitelstrukturerende princip, der udgør grænsefladen mellem lektion 7 og 8. I en sådan optik er 1972/73 en vigtig cæsur med sammenbruddet for Bretton Woods-systemet og dollarens monetære dominans, med det første store gennembrud for vækstkritik og miljøbevidsthed, for den såkaldte tredje verdens krav om en Ny Økonomisk Verdensorden og for de tilknyttede oliekrisers udbrud. Hertil kan man lægge, at 1970’erne ofte præsenteres som årtiet for IT-revolutionen, der har været helt afgørende for den moderne globalisering.

Mens lektion 7 har fokus på Danmarks nye internationale liv i FN, NATO og beslutningen om at træde ind i EF i 1972 samt ikke mindre på velfærdsstatens store ekspansion med tilknyttede opbrud og dilemmaer, er lektion 8 skrevet med henblik på at belyse de store forandringer i det parlamentariske demokrati på den ene side og velfærdsstaten på den anden side og mere overordnet, hvordan globalisering, europæisering og digitalisering har påvirket dansk (udenrigs)politik, økonomi og kultur. 

Selvom vi her skriver danmarkshistorie, har det været afgørende at vise, hvor definerende den nordiske, europæiske, internationale og globale historie har været som rammesætter for udviklingen i Danmark. Danmark og danskerne har tilpasset sig den større verden, men ikke automatisk og refleksagtigt. Det er stadig tilfældet i dag, og derfor giver det fortsat mening at skrive ny danmarkshistorie.

Lektion 7

Efterkrigstiden, 1945-1973

Af Anne Sørensen

Lektion 8

Globale tider, efter 1973

Af Thorsten Borring Olesen & Helle Strandgaard Jensen