Årstalsliste

Her finder du en samlet liste med centrale årstal og begivenheder i Danmarks historie.

Vikingetiden, ca. 790-1050

777 Sakserfyrsten Widukind flygter til den danske kong Sigfred
793 Klosteret i Lindisfarne plyndres
804-810 Godfreds kampe mod kejser Karl den Store
823 Ærkebiskop Ebbo af Reims indleder mission i Danmark
826 Harald Klak døbes
843 Det Frankiske Rige opdeles
845 Første vikingeangreb på Paris
854 Horik 1. dræbes
865-878 Skandinaviske vikingehære i England
934 Den tyske kong Henrik 1. angriber danerne
ca. 958 Kong Gorm begraves i Jelling
ca. 963 Harald Blåtands dåb og Danmarks officielle overgang til kristendommen
974 Otto 2.s angreb på Dannevirke
ca. 975-980 Trelleborgene bygges
ca. 987 Svend Tveskægs oprør mod Harald Blåtand
991- Svend Tveskæg hærger England
1013 Svend Tveskæg erobrer England
1014 Svend Tveskæg dør
1016 Knud den Store erobrer England
ca. 1018 Knud den Store bliver dansk konge
1027 Knud den Store deltager i kroningen af Konrad 2. i Rom
1035 Knud den Store dør
1042 Hardeknud dør

Højmiddelalderen, 1050-1340

1061 Danmark inddeles i otte bispedømmer
1086 Drabet på kong Knud den Hellige
1103/04 Lund ophøjet til ærkebispesæde for Norden
1131 Mordet på hertug Knud Lavard
1146-1157 Stridigheder mellem Svend, Knud og Valdemar
1157-1241 'Valdemarernes storhedstid'
1167 Absalon bygger en borg i København
1168 Dansk erobring af det slaviske Rügen
1219 Dansk erobring af Tallinn i Estland
1227 Dansk nederlag ved Bornhøved i Holsten
1250 Mordet på Erik 4. Plovpenning i Slesvig
1282 Første kongelige håndfæstning
1286 Mordet på Erik Klipping i Finderup Lade
1332-1340 Danmark uden konge

Senmiddelalderen, 1340-1523

1340 Valdemar Atterdag vælges til konge efter den kongeløse tid (1332-1340)
1360 Valdemar Atterdag generobrer Skåne; erobrer i 1361 Gotland
1365 Valdemar Atterdag genindløser de sidste pantsatte len i Danmark
1370 Freden i Stralsund afslutter krigen mellem Valdemar Atterdag og hansestæderne
1385 Oluf, søn af Margrethe (1.), konge af Danmark og Norge
1387 Kong Oluf dør; Margrete (1.) bliver 'fuldmægtig frue og husbond'
1397 Kalmarunionen grundlægges med Erik af Pommern som unionskonge
1412 Margrethe 1. død; Erik af Pommern overtager styret
1424 Kejser Sigismund tildømmer Erik af Pommern hertugdømmet Slesvig
1432 Erik af Pommern taber krigen om Slesvig
1434 Oprør i Sverige
1436 Erik af Pommern drager til Gotland
1443 Christoffer af Bayern krones til unionskonge
1448 Christian 1. konge af Danmark og Norge
1457 Christian 1. af Danmark og Norge konge af Sverige, men afsættes igen 1464
1460 Christian 1. hertug af Slesvig og greve af Holsten
1471 Christian 1. taber slaget på Brunkeberg ved Stockholm
1474 Holsten gøres til et hertugdømme (tidligere grevskab)
1490 Hertugdømmerne Slesvig og Holsten deles mellem kong Hans og hertug Frederik
1494 En stænderforsamling erklærer, at Kongeriget Danmark er et udeleligt arverige
1497 Kong Hans erobrer Sverige
1500 Kong Hans og hertug Frederik lider nederlag i slaget i Ditmarsken
1501 Kong Hans fordrives fra Sverige
1520 Det Stockholmske Blodbad
1523 Christian 2. opsagt og i eksil

Reformation og magtstat, 1523-1660

1523 Christian 2. afsættes af adelen, og Frederik 1. bliver konge
1526-1528 Reformation i Haderslev og Tørning Len
1526 Den danske kirke territorial kirke (pavens godkendelse af bisper ikke nødvendig)
1530 Billedstorm i Vor Frue Kirke, København
1533 Frederik 1.s død. Interregnum
1534-1536 Grevens Fejde
1536 Reformation: Bisperne fængslet, reformationsreces
1537-1539 Kirkeordinans (1542 for hertugdømmerne)
1559 Frederik 2. konge
1563-1570 Den Nordiske Syvårskrig
1577 Tycho Brahes skrift om den nye stjerne
1582 Ægteskabsordinans
1588 Christian 4. konge, under formynderstyre
1596 Christian 4.s kroning og fulde magtovertagelse
1611-1613 Kalmarkrigen
1617 Forordning om troldfolk og deres medvidere
1627-1629 Kejserkrigen
1629 Kirketugtsforordningen
1643-1645 Torstenssonfejden
1648 Frederik 3. konge
1657-1660 1. og 2. Karl Gustav-krig
1658 Roskildefreden (Skåne, Halland og Blekinge afstås til Sverige)
1659 Stormen på København
1660 Enevælde: Stændermøde og kassering af kongens håndfæstning

Enevælde, 1660-1814

1660 Stænderne aflægger ed til Frederik 3. som enevældig arvekonge den 18. oktober
1665 Enevældens forfatningslov, Kongeloven, underskrives af Frederik 3.
1670 Frederik 3. dør og Christian 5. bliver konge
1675-1679 Den Skånske Krig
1683 Danske Lov: nyt samlet lovkompleks for riget (1687 Norske Lov)
1688 Den Store Martikel: opmåling af al dyrket jord for at fastsætte skattebetalingen
1699 Christian 5. dør og Frederik 4. bliver konge
1700-1721 Store Nordiske Krig, som Danmark deltager i 1700 og igen 1709-1720
1708 Forordning om Betlere i Danmark, der forbyder tiggeri
1721 Hans Egede ankommer til Grønland
1730 Frederik 4. dør og Christian 6. bliver konge
1733 Stavnsbåndet indføres
1736 Konfirmationsforordningen, der gør konfirmation obligatorisk for alle børn
1736 Den juridiske embedseksamen indføres ved Københavns Universitet
1739 Skolelov, der indfører regulær skolepligt for den brede befolkning og undervisningspligt for børn af mere privilegerede familier
1746 Christian 6. dør og Frederik 5. bliver konge
1766 Frederik 5. dør og Christian 7. bliver konge
1788 Stavnsbåndet ophæves med virkning fra år 1800
1792 Forbud mod slavehandel med virkning fra 1. januar 1803
1799-1815 Napoleonskrigene, hvor Danmark deltager 1807-1814
1801 Slaget på Reden den 2. april
1807 Københavns bombardement i september
1808 Christian 7. dør og Frederik 6. bliver konge
1813 Statsbankerot (Forordning om Forandring i Pengevæsenet 5. januar 1813)
1814 Freden i Kiel, hvor Norge bliver afstået til Sverige, 14. januar 1814

Fra enevældig helstat til nationalstat, 1814-1914

1814-1815 Wienerkongressen og Freden i Wien
1814 Helstaten: Kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg – Holsten medlem af Det Tyske Forbund
1831 Forordningen om de rådgivende stænderforsamlinger
1834 Den liberale, senere nationalliberale avis Fædrelandet udkommer første gang
1835 De første stænderforsamlinger mødes
1839 Frederik 6. dør. Christian 8. bliver konge
1840 Sprogreskript for Slesvig: Dansk indføres som rets- og forvaltningssprog, hvor det er kirke- og skolesprog
1842 Sprogsagen i den slesvigske stænderforsamling – sprog og nationalitet gøres til det centrale politiske problem
1842 Orla Lehmann proklamerer Ejderpolitik – fælles stat for Danmark og Slesvig
1846 Nationale modsætninger eskalerer
1848 Christian 8. dør. Frederik 7. bliver konge
1848 Enevælden afskaffes. Frederik 7. bliver konstitutionel monark
1848 Martsministerium – nationalliberal magtovertagelse
1848 Slesvig-holstensk oprør
1848 1. Slesvigske Krig (Treårskrigen) begynder
1849 Grundlov for Kongeriget Danmark 5. juni
1850 Rigsdagens Folketing og Landsting begynder deres virksomhed
1850 1. Slesvigske Krig slut – helstaten genoprettes
1857 Loven om næringsfrihed vedtaget – fri konkurrence i købstæderne
1863 Frederik 7. dør. Christian 9. konge
1864 2. Slesvigske Krig
1864 Hertugdømmerne tabes til Preussen-Østrig. Danmark en nationalstat
1866 Grundloven revideret – godsejerne får magten i Landstinget
1870 Det Forende Venstre dannes som politisk parti
1871 Dansk Kvindesamfund oprettes
1871 Socialdemokratiet grundlægges
1872 Slaget på Fælleden 5. maj
1875 J.B.S. Estrup danner regering indtil 1894 – forfatningskampen
1880 Højre dannet som politisk parti
1882 Det første andelsmejeri etableres
1886 Københavns befæstnings påbegyndt. Finansieres med midlertidige finanslove uden om Rigsdagen
1891 Socialhjælpsstaten
1899 Storstrejke, storlockout og Septemberforliget
1901 Første Venstre-regering
1905 Det Radikale Venstre dannet som parti
1906 Christian 9. dør. Frederik 8. bliver konge
1912 Frederik 8. dør. Christian 10. bliver konge

Verdenskrigsepoken, 1914-1945

1914 1. verdenskrig bryder ud
1914 Augustlovene og Den Overordentlige Kommission
1915 Ny grundlov vedtaget i juni indfører stemmeret til kvinder og tyende
1917 Ved folkeafstemning besluttes det at sælge Dansk Vestindien til USA
1918 1. verdenskrig slutter
1918 Island selvstændigt
1919 Husmandsloven, som sikrer billige statslån til nyoprettede husmandsbrug
1920 Genforeningen med Nordslesvig
1920 Påskekrisen, hvor Christian 10. afskediger Zahle-regeringen
1920 Venstre-regering under Niels Neergaard
1922 Landmandsbanken krakker
1924 Første danske socialdemokratiske regering under Thorvald Stauning
1926 Venstre-regering under Madsen-Mygdal
1929 Socialdemokratisk-radikal regering frem til besættelsen
1931 Kriseforlig mellem regeringen og Det Konservative Folkeparti
1932 Valutacentralen oprettet
1933 Kanslergadeforliget mellem regeringen og Venstre
1935 Socialdemokratiets vælgeropbakning topper med over 46 procent
1935 Den første Lillebæltsbro åbner
1939 Regeringens forslag til ny grundlovsrevision falder ved folkeafstemning
1939 Ferielov sikrer to ugers ferie
1939 Dansk-tysk ikke-angrebspagt
1940 Tysk besættelse af Danmark 9. april, danske samlingsregeringer under Stauning
1941 Kommunistinterneringer og tilslutning til Antikominternpagten
1942 Vilhelm Buhl regeringsleder, efterfulgt af Erik Scavenius
1942 Modstandsgrupper dukker op, herunder Frit Danmark
1943 Storstrejker i større provinsbyer
1943 Samarbejdspolitikken ophører - Departementschefstyret
1943 Danmarks Frihedsråd etableres
1943 Jødeinterneringer og redningsaktioner
1944 Det danske politikorps opløst og erstattet af Hilfspolizei
1944 Folkestrejken i København

Efterkrigstiden, 1945-1973

1945 Befrielsen, den tyske besættelse ophører bortset fra på Bornholm 4.-5. maj
1945 Dansk medlemskab af FN
1946 Efter besættelsen af Bornholm ved befrielsen begynder de sovjetiske tropper i marts tilbagetrækningen fra øen
1946 USA tilbyder at købe Grønland, da den danske regering ønsker at forhandle om ophævelse af forsvarsaftalen vedr. Grønland af 1941
1948 Folketinget siger ja til modtagelse af den amerikanske Marshall-hjælp
1949 Dansk medlemskab af Atlantpagten
1951 Den danske regering indgår ny forsvarsaftale vedr. Grønland med USA til afløsning af forsvarsaftalen af 1941
1952 Nordisk Råd oprettes
1953 Grønland ophører med at være koloni og bliver et dansk amt
1953 Ændring af Grundloven vedtages ved en folkeafstemning
1956 Folkepensionen indføres
1959 Socialistisk Folkeparti dannes
1964 The Beatles giver to koncerter i K.B. Hallen
1966 P-pillen frigives i Danmark
1967 Venstresocialisterne dannet
1968 Studenteroprøret bryder ud på Københavns Universitet
1968 Det Centrale Personregister (CPR) indføres
1969 Billedpornografien frigives
1970 Kristeligt Folkeparti dannes
1970 Kildeskatten indføres
1970 Kommunalreformen gennemføres
1972 Fremskridtspartiet dannes
1972 Folkeafstemning om dansk medlemskab af EF
1973 Dansk indtræden i EF
1973 ’Fri abort’ vedtages
1973 Centrum-Demokraterne dannes

Globale tider, efter 1973

1973 Den første oliekrise bryder ud
1973 Jordskredsvalget fordobler antallet af partier i Folketinget
1973 Danmarks første samlede miljølov vedtages
1976 EF sikrer, at ligeløn for arbejde af samme værdi indskrives i Danmarks første ligelønslov
1978 SV-regeringen tiltræder, men falder efter et år
1979 Afgående finansminister Knud Heinesen advarer om kursen mod den økonomiske afgrund
1979 Det første direkte valg til Europa-Parlamentet
1979 Grønland får hjemmestyre
1979 Den anden oliekrise sætter ind
1982 Poul Schlüter (K) afløser Anker Jørgensen (S) som statsminister
1983 Dankortet lanceres
1985 Atomkraft opgives på ubestemt tid i dansk energiplanlægning
1986 Vejledende folkeafstemning giver ja til EF-pakken
1986 Loven om TV 2 vedtages
1987 Danmark får sin første vandmiljøplan
1988 Det såkaldte anløbsvalg bringer fodnoteperioden til ophør
1990 Danmark udsender korvetten Olfert Fischer til flådeblokade i Golfen
1992 Danmark sender fredsbevarende soldater til Kroatien og Bosnien
1992 Danskerne stemmer ved en folkeafstemning nej til Maastricht-traktaten
1993 Tamilrapporten får Poul Schlüter (K) til at træde tilbage. Poul Nyrup Rasmussen (S) bliver ny statsminister
1993 Danskerne siger ved en folkeafstemning ja til Edinburgh-aftalen og de fire EU-forbehold
1995 Dansk Folkeparti dannes
1997 Togdelen af Storebæltsbroen åbnet; Året efter bildelen, og tre år senere Øresundsbroen (2000)
1999 Danske fly deltager i NATO-aktion uden FN-mandat i Kosovo-krigen
2000 Danskerne stemmer ved en folkeafstemning nej til deltagelse i tredje fase af ØMU'en
2001 Det lille systemskifte, hvor Anders Fogh Rasmussens VK-regering med støtte fra DF overtager regeringsmagten fra Poul Nyrup Rasmussen (S)
2001 Danmark deltager i krigen i Afghanistan
2003 Et lille flertal bestående af V, K og DF sender danske soldater i krig i Irak uden FN-mandat
2005 Muhammed-krisen bryder ud
2011 Danmark får sin første kvindelige statsminister Helle Thorning-Schmidt (S)
2011 Danmark deltager med FN-mandat vedtaget af et flertal i Sikkerhedsrådet i en international koalitions bombekrig mod Libyen
2015 Flygtningestrømme skaber kaos på danske motorveje
2015 Terrorangreb i København på kulturhuset Krudttønden og ved synagogen i Krystalgade kræver tre dødsofre, inklusive terroristen Omar el-Hussein
2015 Danmark undertegner Paris-aftalen og dermed FN’s klimaftale sammen med 195 andre lande
2019 Ved valget til Europa-Parlamentet og Folketinget får Dansk Folkeparti stærkt tilbage, hvilket medvirker til, at Mette Frederiksen (S) udnævnes til Danmarks anden kvindelige statsminister
2020 Folketinget vedtager Danmarks første klimalov
2020 Coronakrisen rammer Danmark og resten af verden
2022 Danskerne stemmer ved en folkeafstemning ja til at ophæve EU-forsvarsforbeholdet