Her finder du en samlet liste med centrale årstal og begivenheder i Danmarks historie.
Vikingetiden, ca. 790-1050 | |
---|---|
777 | Sakserfyrsten Widukind flygter til den danske kong Sigfred |
793 | Klosteret i Lindisfarne plyndres |
804-810 | Godfreds kampe mod kejser Karl den Store |
823 | Ærkebiskop Ebbo af Reims indleder mission i Danmark |
826 | Harald Klak døbes |
843 | Det Frankiske Rige opdeles |
845 | Første vikingeangreb på Paris |
854 | Horik 1. dræbes |
865-878 | Skandinaviske vikingehære i England |
934 | Den tyske kong Henrik 1. angriber danerne |
ca. 958 | Kong Gorm begraves i Jelling |
ca. 963 | Harald Blåtands dåb og Danmarks officielle overgang til kristendommen |
974 | Otto 2.s angreb på Dannevirke |
ca. 975-980 | Trelleborgene bygges |
ca. 987 | Svend Tveskægs oprør mod Harald Blåtand |
991- | Svend Tveskæg hærger England |
1013 | Svend Tveskæg erobrer England |
1014 | Svend Tveskæg dør |
1016 | Knud den Store erobrer England |
ca. 1018 | Knud den Store bliver dansk konge |
1027 | Knud den Store deltager i kroningen af Konrad 2. i Rom |
1035 | Knud den Store dør |
1042 | Hardeknud dør |
Højmiddelalderen, 1050-1340 | |
---|---|
1061 | Danmark inddeles i otte bispedømmer |
1086 | Drabet på kong Knud den Hellige |
1103/04 | Lund ophøjet til ærkebispesæde for Norden |
1131 | Mordet på hertug Knud Lavard |
1146-1157 | Stridigheder mellem Svend, Knud og Valdemar |
1157-1241 | 'Valdemarernes storhedstid' |
1167 | Absalon bygger en borg i København |
1168 | Dansk erobring af det slaviske Rügen |
1219 | Dansk erobring af Tallinn i Estland |
1227 | Dansk nederlag ved Bornhøved i Holsten |
1250 | Mordet på Erik 4. Plovpenning i Slesvig |
1282 | Første kongelige håndfæstning |
1286 | Mordet på Erik Klipping i Finderup Lade |
1332-1340 | Danmark uden konge |
Senmiddelalderen, 1340-1523 | |
---|---|
1340 | Valdemar Atterdag vælges til konge efter den kongeløse tid (1332-1340) |
1360 | Valdemar Atterdag generobrer Skåne; erobrer i 1361 Gotland |
1365 | Valdemar Atterdag genindløser de sidste pantsatte len i Danmark |
1370 | Freden i Stralsund afslutter krigen mellem Valdemar Atterdag og hansestæderne |
1385 | Oluf, søn af Margrethe (1.), konge af Danmark og Norge |
1387 | Kong Oluf dør; Margrete (1.) bliver 'fuldmægtig frue og husbond' |
1397 | Kalmarunionen grundlægges med Erik af Pommern som unionskonge |
1412 | Margrethe 1. død; Erik af Pommern overtager styret |
1424 | Kejser Sigismund tildømmer Erik af Pommern hertugdømmet Slesvig |
1432 | Erik af Pommern taber krigen om Slesvig |
1434 | Oprør i Sverige |
1436 | Erik af Pommern drager til Gotland |
1443 | Christoffer af Bayern krones til unionskonge |
1448 | Christian 1. konge af Danmark og Norge |
1457 | Christian 1. af Danmark og Norge konge af Sverige, men afsættes igen 1464 |
1460 | Christian 1. hertug af Slesvig og greve af Holsten |
1471 | Christian 1. taber slaget på Brunkeberg ved Stockholm |
1474 | Holsten gøres til et hertugdømme (tidligere grevskab) |
1490 | Hertugdømmerne Slesvig og Holsten deles mellem kong Hans og hertug Frederik |
1494 | En stænderforsamling erklærer, at Kongeriget Danmark er et udeleligt arverige |
1497 | Kong Hans erobrer Sverige |
1500 | Kong Hans og hertug Frederik lider nederlag i slaget i Ditmarsken |
1501 | Kong Hans fordrives fra Sverige |
1520 | Det Stockholmske Blodbad |
1523 | Christian 2. opsagt og i eksil |
Reformation og magtstat, 1523-1660 | |
---|---|
1523 | Christian 2. afsættes af adelen, og Frederik 1. bliver konge |
1526-1528 | Reformation i Haderslev og Tørning Len |
1526 | Den danske kirke territorial kirke (pavens godkendelse af bisper ikke nødvendig) |
1530 | Billedstorm i Vor Frue Kirke, København |
1533 | Frederik 1.s død. Interregnum |
1534-1536 | Grevens Fejde |
1536 | Reformation: Bisperne fængslet, reformationsreces |
1537-1539 | Kirkeordinans (1542 for hertugdømmerne) |
1559 | Frederik 2. konge |
1563-1570 | Den Nordiske Syvårskrig |
1577 | Tycho Brahes skrift om den nye stjerne |
1582 | Ægteskabsordinans |
1588 | Christian 4. konge, under formynderstyre |
1596 | Christian 4.s kroning og fulde magtovertagelse |
1611-1613 | Kalmarkrigen |
1617 | Forordning om troldfolk og deres medvidere |
1627-1629 | Kejserkrigen |
1629 | Kirketugtsforordningen |
1643-1645 | Torstenssonfejden |
1648 | Frederik 3. konge |
1657-1660 | 1. og 2. Karl Gustav-krig |
1658 | Roskildefreden (Skåne, Halland og Blekinge afstås til Sverige) |
1659 | Stormen på København |
1660 | Enevælde: Stændermøde og kassering af kongens håndfæstning |
Enevælde, 1660-1814 | |
---|---|
1660 | Stænderne aflægger ed til Frederik 3. som enevældig arvekonge den 18. oktober |
1665 | Enevældens forfatningslov, Kongeloven, underskrives af Frederik 3. |
1670 | Frederik 3. dør og Christian 5. bliver konge |
1675-1679 | Den Skånske Krig |
1683 | Danske Lov: nyt samlet lovkompleks for riget (1687 Norske Lov) |
1688 | Den Store Martikel: opmåling af al dyrket jord for at fastsætte skattebetalingen |
1699 | Christian 5. dør og Frederik 4. bliver konge |
1700-1721 | Store Nordiske Krig, som Danmark deltager i 1700 og igen 1709-1720 |
1708 | Forordning om Betlere i Danmark, der forbyder tiggeri |
1721 | Hans Egede ankommer til Grønland |
1730 | Frederik 4. dør og Christian 6. bliver konge |
1733 | Stavnsbåndet indføres |
1736 | Konfirmationsforordningen, der gør konfirmation obligatorisk for alle børn |
1736 | Den juridiske embedseksamen indføres ved Københavns Universitet |
1739 | Skolelov, der indfører regulær skolepligt for den brede befolkning og undervisningspligt for børn af mere privilegerede familier |
1746 | Christian 6. dør og Frederik 5. bliver konge |
1766 | Frederik 5. dør og Christian 7. bliver konge |
1788 | Stavnsbåndet ophæves med virkning fra år 1800 |
1792 | Forbud mod slavehandel med virkning fra 1. januar 1803 |
1799-1815 | Napoleonskrigene, hvor Danmark deltager 1807-1814 |
1801 | Slaget på Reden den 2. april |
1807 | Københavns bombardement i september |
1808 | Christian 7. dør og Frederik 6. bliver konge |
1813 | Statsbankerot (Forordning om Forandring i Pengevæsenet 5. januar 1813) |
1814 | Freden i Kiel, hvor Norge bliver afstået til Sverige, 14. januar 1814 |
Fra enevældig helstat til nationalstat, 1814-1914 | |
---|---|
1814-1815 | Wienerkongressen og Freden i Wien |
1814 | Helstaten: Kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg – Holsten medlem af Det Tyske Forbund |
1831 | Forordningen om de rådgivende stænderforsamlinger |
1834 | Den liberale, senere nationalliberale avis Fædrelandet udkommer første gang |
1835 | De første stænderforsamlinger mødes |
1839 | Frederik 6. dør. Christian 8. bliver konge |
1840 | Sprogreskript for Slesvig: Dansk indføres som rets- og forvaltningssprog, hvor det er kirke- og skolesprog |
1842 | Sprogsagen i den slesvigske stænderforsamling – sprog og nationalitet gøres til det centrale politiske problem |
1842 | Orla Lehmann proklamerer Ejderpolitik – fælles stat for Danmark og Slesvig |
1846 | Nationale modsætninger eskalerer |
1848 | Christian 8. dør. Frederik 7. bliver konge |
1848 | Enevælden afskaffes. Frederik 7. bliver konstitutionel monark |
1848 | Martsministerium – nationalliberal magtovertagelse |
1848 | Slesvig-holstensk oprør |
1848 | 1. Slesvigske Krig (Treårskrigen) begynder |
1849 | Grundlov for Kongeriget Danmark 5. juni |
1850 | Rigsdagens Folketing og Landsting begynder deres virksomhed |
1850 | 1. Slesvigske Krig slut – helstaten genoprettes |
1857 | Loven om næringsfrihed vedtaget – fri konkurrence i købstæderne |
1863 | Frederik 7. dør. Christian 9. konge |
1864 | 2. Slesvigske Krig |
1864 | Hertugdømmerne tabes til Preussen-Østrig. Danmark en nationalstat |
1866 | Grundloven revideret – godsejerne får magten i Landstinget |
1870 | Det Forende Venstre dannes som politisk parti |
1871 | Dansk Kvindesamfund oprettes |
1871 | Socialdemokratiet grundlægges |
1872 | Slaget på Fælleden 5. maj |
1875 | J.B.S. Estrup danner regering indtil 1894 – forfatningskampen |
1880 | Højre dannet som politisk parti |
1882 | Det første andelsmejeri etableres |
1886 | Københavns befæstnings påbegyndt. Finansieres med midlertidige finanslove uden om Rigsdagen |
1891 | Socialhjælpsstaten |
1899 | Storstrejke, storlockout og Septemberforliget |
1901 | Første Venstre-regering |
1905 | Det Radikale Venstre dannet som parti |
1906 | Christian 9. dør. Frederik 8. bliver konge |
1912 | Frederik 8. dør. Christian 10. bliver konge |
Verdenskrigsepoken, 1914-1945 | |
---|---|
1914 | 1. verdenskrig bryder ud |
1914 | Augustlovene og Den Overordentlige Kommission |
1915 | Ny grundlov vedtaget i juni indfører stemmeret til kvinder og tyende |
1917 | Ved folkeafstemning besluttes det at sælge Dansk Vestindien til USA |
1918 | 1. verdenskrig slutter |
1918 | Island selvstændigt |
1919 | Husmandsloven, som sikrer billige statslån til nyoprettede husmandsbrug |
1920 | Genforeningen med Nordslesvig |
1920 | Påskekrisen, hvor Christian 10. afskediger Zahle-regeringen |
1920 | Venstre-regering under Niels Neergaard |
1922 | Landmandsbanken krakker |
1924 | Første danske socialdemokratiske regering under Thorvald Stauning |
1926 | Venstre-regering under Madsen-Mygdal |
1929 | Socialdemokratisk-radikal regering frem til besættelsen |
1931 | Kriseforlig mellem regeringen og Det Konservative Folkeparti |
1932 | Valutacentralen oprettet |
1933 | Kanslergadeforliget mellem regeringen og Venstre |
1935 | Socialdemokratiets vælgeropbakning topper med over 46 procent |
1935 | Den første Lillebæltsbro åbner |
1939 | Regeringens forslag til ny grundlovsrevision falder ved folkeafstemning |
1939 | Ferielov sikrer to ugers ferie |
1939 | Dansk-tysk ikke-angrebspagt |
1940 | Tysk besættelse af Danmark 9. april, danske samlingsregeringer under Stauning |
1941 | Kommunistinterneringer og tilslutning til Antikominternpagten |
1942 | Vilhelm Buhl regeringsleder, efterfulgt af Erik Scavenius |
1942 | Modstandsgrupper dukker op, herunder Frit Danmark |
1943 | Storstrejker i større provinsbyer |
1943 | Samarbejdspolitikken ophører - Departementschefstyret |
1943 | Danmarks Frihedsråd etableres |
1943 | Jødeinterneringer og redningsaktioner |
1944 | Det danske politikorps opløst og erstattet af Hilfspolizei |
1944 | Folkestrejken i København |
Efterkrigstiden, 1945-1973 | |
---|---|
1945 | Befrielsen, den tyske besættelse ophører bortset fra på Bornholm 4.-5. maj |
1945 | Dansk medlemskab af FN |
1946 | Efter besættelsen af Bornholm ved befrielsen begynder de sovjetiske tropper i marts tilbagetrækningen fra øen |
1946 | USA tilbyder at købe Grønland, da den danske regering ønsker at forhandle om ophævelse af forsvarsaftalen vedr. Grønland af 1941 |
1948 | Folketinget siger ja til modtagelse af den amerikanske Marshall-hjælp |
1949 | Dansk medlemskab af Atlantpagten |
1951 | Den danske regering indgår ny forsvarsaftale vedr. Grønland med USA til afløsning af forsvarsaftalen af 1941 |
1952 | Nordisk Råd oprettes |
1953 | Grønland ophører med at være koloni og bliver et dansk amt |
1953 | Ændring af Grundloven vedtages ved en folkeafstemning |
1956 | Folkepensionen indføres |
1959 | Socialistisk Folkeparti dannes |
1964 | The Beatles giver to koncerter i K.B. Hallen |
1966 | P-pillen frigives i Danmark |
1967 | Venstresocialisterne dannet |
1968 | Studenteroprøret bryder ud på Københavns Universitet |
1968 | Det Centrale Personregister (CPR) indføres |
1969 | Billedpornografien frigives |
1970 | Kristeligt Folkeparti dannes |
1970 | Kildeskatten indføres |
1970 | Kommunalreformen gennemføres |
1972 | Fremskridtspartiet dannes |
1972 | Folkeafstemning om dansk medlemskab af EF |
1973 | Dansk indtræden i EF |
1973 | ’Fri abort’ vedtages |
1973 | Centrum-Demokraterne dannes |
Globale tider, efter 1973 | |
---|---|
1973 | Den første oliekrise bryder ud |
1973 | Jordskredsvalget fordobler antallet af partier i Folketinget |
1973 | Danmarks første samlede miljølov vedtages |
1976 | EF sikrer, at ligeløn for arbejde af samme værdi indskrives i Danmarks første ligelønslov |
1978 | SV-regeringen tiltræder, men falder efter et år |
1979 | Afgående finansminister Knud Heinesen advarer om kursen mod den økonomiske afgrund |
1979 | Det første direkte valg til Europa-Parlamentet |
1979 | Grønland får hjemmestyre |
1979 | Den anden oliekrise sætter ind |
1982 | Poul Schlüter (K) afløser Anker Jørgensen (S) som statsminister |
1983 | Dankortet lanceres |
1985 | Atomkraft opgives på ubestemt tid i dansk energiplanlægning |
1986 | Vejledende folkeafstemning giver ja til EF-pakken |
1986 | Loven om TV 2 vedtages |
1987 | Danmark får sin første vandmiljøplan |
1988 | Det såkaldte anløbsvalg bringer fodnoteperioden til ophør |
1990 | Danmark udsender korvetten Olfert Fischer til flådeblokade i Golfen |
1992 | Danmark sender fredsbevarende soldater til Kroatien og Bosnien |
1992 | Danskerne stemmer ved en folkeafstemning nej til Maastricht-traktaten |
1993 | Tamilrapporten får Poul Schlüter (K) til at træde tilbage. Poul Nyrup Rasmussen (S) bliver ny statsminister |
1993 | Danskerne siger ved en folkeafstemning ja til Edinburgh-aftalen og de fire EU-forbehold |
1995 | Dansk Folkeparti dannes |
1997 | Togdelen af Storebæltsbroen åbnet; Året efter bildelen, og tre år senere Øresundsbroen (2000) |
1999 | Danske fly deltager i NATO-aktion uden FN-mandat i Kosovo-krigen |
2000 | Danskerne stemmer ved en folkeafstemning nej til deltagelse i tredje fase af ØMU'en |
2001 | Det lille systemskifte, hvor Anders Fogh Rasmussens VK-regering med støtte fra DF overtager regeringsmagten fra Poul Nyrup Rasmussen (S) |
2001 | Danmark deltager i krigen i Afghanistan |
2003 | Et lille flertal bestående af V, K og DF sender danske soldater i krig i Irak uden FN-mandat |
2005 | Muhammed-krisen bryder ud |
2011 | Danmark får sin første kvindelige statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) |
2011 | Danmark deltager med FN-mandat vedtaget af et flertal i Sikkerhedsrådet i en international koalitions bombekrig mod Libyen |
2015 | Flygtningestrømme skaber kaos på danske motorveje |
2015 | Terrorangreb i København på kulturhuset Krudttønden og ved synagogen i Krystalgade kræver tre dødsofre, inklusive terroristen Omar el-Hussein |
2015 | Danmark undertegner Paris-aftalen og dermed FN’s klimaftale sammen med 195 andre lande |
2019 | Ved valget til Europa-Parlamentet og Folketinget får Dansk Folkeparti stærkt tilbage, hvilket medvirker til, at Mette Frederiksen (S) udnævnes til Danmarks anden kvindelige statsminister |
2020 | Folketinget vedtager Danmarks første klimalov |
2020 | Coronakrisen rammer Danmark og resten af verden |
2022 | Danskerne stemmer ved en folkeafstemning ja til at ophæve EU-forsvarsforbeholdet |