Af Bjørn Poulsen og Thorsten Borring Olesen, professorer i historie, Aarhus Universitet

---

Denne danmarkshistorie skildrer de lange linjer i Danmarks historie i tiden fra ca. 790 til vore dage. Kurset er udarbejdet af historikere fra Aarhus Universitet til brug i undervisningen af historiestuderende på første år, men kan anvendes af alle med interesse for Danmarks historie. Det er inddelt i ni lektioner, der hver består af en tekst svarende til ca. 42 normalsider, som beskriver periodens politiske, samfundsmæssige, økonomiske og kulturelle forhold. Derudover er der 38 korte film (to til lektionen om vikingetiden og fire til hver af de øvrige, samt fire film der går på tværs af lektionerne), hvor forskerne fortæller om centrale udviklingstræk i de enkelte historiske perioder. Hver lektion kan afsluttes med en quiz.

Hvis du vil vide mere, er der i kurset også mulighed for at dykke ned i et stort ekstra materiale i form af leksikonartikler, kilder og film fra Aarhus Universitets hjemmeside danmarkshistorien.dk. 

Den danmarkshistorie, der præsenteres her, er historien om udviklingen af den politiske enhed Danmark. Det har derfor været alle forfatteres opgave at give en oversigt over politiske udviklinger i deres perioder. Vi har valgt en fast opdeling af stoffet i hver lektion med præsentation af landets geografiske område, internationale relationer, politiske forhold, og hvad man kan kalde kulturhistorie. Det sker for at skabe oversigt og overskuelighed, selvom det selvfølgelig gør vold på virkeligheden og ikke afdækker, hvordan elementerne har spillet sammen og været indlejret i hinanden.

Selvom kurset omhandler Danmarks historie, har det været afgørende for os at vise, hvor definerende den nordiske, europæiske, internationale og globale historie har været som rammesætter for udviklingen i landet. Danmark og danskerne har tilpasset sig den større verden, men ikke automatisk og refleksagtigt. Det er stadig tilfældet i dag, og derfor giver det fortsat mening at skrive ny danmarkshistorie.    

Se filmen, hvor redaktørerne Bjørn Poulsen og Thorsten Borring Olesen fortæller om nogle af overvejelserne bag at skrive en ny danmarkshistorie. De taler blandt andet om tidsinddelinger, tolkninger samt valg og fravalg. Filmen er knap ti minutter lang. Klik på 'CC' og vælg 'Dansk' eller 'Engelsk', hvis du vil se filmen med undertekster.

Kursets opbygning

Kurset er som nævnt inddelt i ni lektioner, hvor vi har valgt at begynde den første lektion i ca. 790, i den tidligste tid, hvor vi kan se Danmark som en politisk enhed, men som det understreges i kurset, så kan man ikke sætte år på, hvornår danmarkshistorien begyndte.

Første lektion handler om den såkaldte vikingetid (790-1050). Centralt står vikingeskibet, der blev forudsætningen for fremvæksten af en fælles kongemagt i et ellers geografisk delt område. Periodens konger knyttede sig i stigende grad til naborigerne og kristnede danerne, som det fremgår af den store Jellingsten fra 970’erne. Ved hjælp af de karakteristiske skibe blev der i periodens sidste del etableret et dansk-engelsk styre, som dog snart stod for fald.

Lektion 2 omhandler den periode, vi kalder højmiddelalderen (1050-1340), og følger de voldsomme kampe i riget, der førte til en styrkelse af kongemagten i ’Valdemarernes storhedstid’ (1157-1241). Først herefter opstod der problemer, der ultimativt førte til rigets opløsning. Sideløbende med det politiske spil giver lektionen en redegørelse for de ændringer i danskernes hverdag, der kom med den fremadskridende kristning og en betydelig økonomisk vækst.

Hvis man tror, at senmiddelalderen (1340-1523) betød et fald i denne vækst, er det ikke helt rigtigt. I lektion 3 skildres på den ene side pest og befolkningsnedgang, men på den anden voksende handel og vækst i købstæderne og stort folkeligt engagement i den katolske tro. Politisk markant i senmiddelalderen er genrejsningen af det danske rige og skabelsen af Nordens stærkeste magt. De danske konger måtte godt nok opgive herredømmet over Sverige i 1521, men den danske konge forblev indtil 1814 hersker over en konglomeratstat, der inkluderede Danmark, Norge, Island og Færøerne.

Lektion 4 omhandler ikke mindst reformationen i dette storrige med den lutherske kirkeordning, som i Danmark indførtes 1536/37, og som fik vidtrækkende følger. Herfra og frem til 1660 havde adelen stor magt, men i periodens sidste år mistede den på den anden side sin position, da enevælden blev indført i 1660.

I lektion 5, som dækker tiden 1660-1814, er hovedtemaet netop styret i den nyskabte enevældige stat, hvor kongen udøvede absolut og centraliseret magt. De enevældige monarker stod i spidsen for den lutheranske statskirke, og religionen spillede en afgørende rolle i samfundet og for styret.
Periodens sidste del er præget af reformer i landbrugssamfundet, der var med til at skabe grundlaget for det mere moderne samfund, som udviklede sig i 1800-tallet.

Lektion 6 dækker udviklingen fra Napoleonskrigenes afslutning 1814 og frem til 1. verdenskrigs udbrud 1914. Det er en periode, hvor Danmark territorielt, politisk og økonomisk gennemgik en dramatisk udvikling fra en enevældig helstat til en demokratisk, national småstat. Afståelsen af Norge i 1814 førte til en ny selvforståelse, som kun blev endnu mere udpræget, da de sidste rester af konglomeratstaten forsvandt med tabet af Slesvig og Holsten efter krigen i 1864.

Lektion 7 indrammes af de to verdenskrige og beskriver derfor Danmark i verdenskrigenes epoke (1914-1945) i stedet for den ofte anvendte periodisering kaldet mellemkrigstiden (1918-1939/40). Med dette lægger vi vægt på den store indflydelse, som de omgivende verdenspolitiske begivenheder havde for Danmarks udvikling.

Lektion 8 har vi ligeledes indrammet anderledes, end det ofte sker. Det følger ikke den kolde krigs logik, men slutter i 1972/73, fordi vi har gjort globalisering til det kapitelstrukturerende princip, der udgør grænsefladen mellem lektion 8 og 9. I en sådan optik er 1972/73 en vigtig cæsur med sammenbruddet for Bretton Woods-systemet og dollarens monetære dominans, med det første store gennembrud for vækstkritik og miljøbevidsthed, for den såkaldte tredje verdens krav om en Ny Økonomisk Verdensorden og for de tilknyttede oliekrisers udbrud. Hertil kan man lægge, at 1970’erne ofte præsenteres som årtiet for IT-revolutionen, der har været helt afgørende for den moderne globalisering.

Mens lektion 8 har fokus på Danmarks nye internationale liv i FN, NATO og beslutningen om at træde ind i EF i 1972 samt ikke mindre på velfærdsstatens store ekspansion med tilknyttede opbrud og dilemmaer, er lektion 9 skrevet med henblik på at belyse de store forandringer i det parlamentariske demokrati på den ene side og velfærdsstaten på den anden side og mere overordnet, hvordan globalisering, europæisering og digitalisering har påvirket dansk (udenrigs)politik, økonomi og kultur. 

Se filmen, hvor Charlotte Appel fortæller om historiografi og historieskrivning gennem tiden. Filmen er lidt over 13 minutter lang. Klik på 'CC' og vælg 'Dansk' eller 'Engelsk', hvis du vil se filmen med undertekster.