Indhold

Den ydre ramme.

Børnenes pasning.

Udearbejde eller hjemmearbejde.

Økonomiske forhold.

Kvinden i familien.

[til top]

KAPITEL 6

Kvinders stilling i familielivet

(...)

Den ydre ramme

Betragtet som helhed er boligforholdene i dag bedre end nogen sinde tidligere, men det fremgår af familiebetænkningen, at der stadig er alt for mange dårligt udstyrede boliger, og at der stadig er alt for mange, som bor i for små lejligheder.

Som udgangspunkt for en vurdering af boligforholdene fastslås, at en bolig for at imødekomme de selvfølgelige krav, der må stilles i dag, må være tilstrækkelig rummelig til at kunne opfylde følgende behov: sovefunktion, spisefunktion, tilberedning af mad, arbejds- og fritidsmuligheder, såvel rolige som støjende beskæftigelser, toilet og bad, vask og tørring af tøj, opbevaring af tekstiler, almindelige varer, bøger og andre hobbyting, mulighed for intimt privatliv og mulighed for leg. Boligen må rumme mindst et værelse pr. person foruden et ekstra fællesrum, mindst et toilet uden for baderummet samt køkken og bad. Der må endvidere kræves god lydisolation, gode ventilationsmuligheder, god akustik og fremtidssikrede el-installationer. Endvidere understreges, at formgivning og materialevalg bør stille mindst mulige krav til vedligeholdelse og rengøring. Familieudvalget ønsker, at man snarest prøver at komme bort fra den betragtning, som anlægges af offentlige myndigheder vedrørende den rimelige udnyttelse af boligarealet, hvorefter en lejlighed først betragtes som overbefolket, når den bebos af mere end 2 personer pr. værelse. Et værelse til hver beboer må være et mindstekrav til boligen, såfremt muligheden for et rimeligt privatliv også i forhold til de nærmeste skal kunne opfyldes.

(…)

Som eksempel på kollektiv bebyggelse har familieudvalget gengivet en projekt bestående af to striber rækkehuse, der støder op til et fællesareal med fælleshus og børnehus; til børnehuset benyttes en fabrikshal-konstruktion, som man stadig kan udvide. Boligenhederne er præfabrikeret i størst muligt omfang med vægge, der støbes på stedet. Gulvene er betonfliser med varmeslanger i stueetagen og asfalt eller parket på næste etage. Den mindste boligenhed
er på 62 kvadratmeter, og kernefamilien kan siden få bygget til efter behov, ligesom den selv kan bestemme, hvor meget den vil ofre på ekstraudstyr, om den vil bibeholde de rå betonvægge og gulve eller beklæde dem med træ eller andre materialer. Meningen er, at hvert menneske skal have sit eget rum, og hver familie et mindre fællesrum samt solgård, altan og solterrasse udover de fælles anlæg.

(…)

Børnene skal have lejlighed til at komme i forbindelse med de voksnes aktiviteter uden for boligen, og der må være lokalemæssige muligheder for at dyrke kulturelle interesser. Legepladser må give adgang til skabende virksomhed. Trafikbeskyttelse må tilrettelægges for børnenes færden. En vis adgang til natur og frisk luft er nødvendig. Særlige lokaler må give mulighed for støjende aktiviteter. For de unge må der være adgang til klubber, sportspladser og andre kollektive foranstaltninger, helst således at der er lige adgang for unge fra by- og landområder.

(…)

For kvindens stilling i familiemiljøet er det af afgørende betydning, at alle familiemedlemmer gennem opdragelse og påvirkning i skole og fra anden side får den indstilling, at hele familien som en naturlig ting deltager i alle hjemmets funktioner. De forskellige kollektive faciliteter vil betyde en væsentlig lettelse i husarbejdet.

(…)

[til top]

Børnenes pasning

Kvindekommissionen har hos det lægevidenskabelige og hos det filosofiske fakultet ved Københavns Universitet indhentet udtalelser for at få belyst, hvad der har størst værdi, at børnene passes hjemme eller på institution.

Af udtalelsen fra det lægevidenskabelige fakultet fremgår, at jo yngre barnet er, des større er betydningen af, at det har en direkte og stadig kontakt med et enkelt voksent menneske, som naturligt er moderen. Af særlig betydning synes denne kontinuerlige nære kontakt at være i de første 2 leveår. Fra omkring 3 års alderen er barnets behov for udvidet social kontakt så stort, at det er gavnligt, at det også uden for hjemmets snævre rammer daglig omgås andre børn og voksne og efterhånden også kommer ud for en systematisk pædagogisk påvirkning, som for eksempel kan gøre en anbringelse i børnehave nogle timer daglig ønskelig. Barnet har behov for, at moderen er i hjemmet i barnets første 2 leveår, og man bør i denne periode fra samfundets side lette moderens situation, så hun ikke for eksempel af økonomiske grunde tvinges bort fra hjemmet til udeerhverv.

Den betydelige ændring, der gennem mange år er sket i kvindens sociale engagement uden for hjemmet, gør dog bedømmelsen af, hvilken hjemlig situation der er bedst for barnet, vanskelig. Blandt andet kan gode uddannelsesmæssige forudsætninger hos moderen gøre det rimeligt både for hende og for samfundet, at hun atter bliver beskæftiget uden for hjemmet efter afbrydelsen i forbindelse med fødsel og pasning af det lille barn.

(…)

Om faderens rolle, hedder det i udtalelsen, at adskillige forskere er enige om, at faderens påvirkning af barnets udvikling i de første måneder hovedsagelig er af indirekte art, idet det på dette tidspunkt er forældrenes indbyrdes forhold, mere end faderens direkte kontakt med barnet, der får vægt, men meget hurtigt – og i hvert fald i løbet af 2. halvdel af 1. leveår - anses faderens personlighed imidlertid for at blive en medvirkende og væsentlig faktor i barnets personlighedsudvikling.

I familiebetænkningen fastslås, at den faktiske mangel på pasningsmuligheder, herunder daginstitutioner, synes at begrænse kvindernes deltagelse i erhvervsarbejde, på grund af et udækket behov for pasningsmuligheder blandt de hjemmearbejdende kvinder, der ønsker at tage udearbejde, såfremt de kan få deres børn passet.

Efter en gennemgang af forskellige former for børnepasning fremsætter familieudvalget følgende synspunkter og forslag vedrørende børnenes pasning:

Udvalget går ind for, at der skabes sådanne økonomiske og erhvervsmæssige forhold, at forældrene - også hvor der er tale om enlige - får virkelig mulighed for at vælge, om børnene i de første år skal passes hjemme eller på institution. Forældrene bør også have mulighed for at vælge hvem af dem, der skal påtage sig hjemmearbejde og børnepasning, eventuelt således at dette arbejde udføres på skift mellem forældrene.

Hvad angår erhvervsmæssige forholds indflydelse på børnenes pasning henvises til betydningen af, at såvel faderen som moderen kan få adgang til deltidsarbejde, og det anbefales, at mulighederne overvejes for at tilgodese fravær fra erhvervsarbejde på grund af pasning af spædbørn på samme måde, som man inden for visse erhvervsområder undgår at lade fravær på grund af militærtjeneste få indflydelse på ancienniteten i arbejdet.

Udvalget understreger betydningen af, at forældre betragtes som en enhed, og at man med hensyn til pasning af børn i de første leveår bygger på faderens i lige så høj grad som på moderens indsats og tilknytning til barnet, og der peges på, at man fra samfundets side må arbejde frem mod erhvervsmæssige og økonomiske forhold, der tillader såvel moderen som faderen den nødvendige tid til pasning af og indflydelse på børn, alt eftersom de ønsker at indrette sig. Det afgørende må være, at der sikres børnene den rigtige pleje og pasning, og at forældrene får såvel økonomisk som reel (praktisk) mulighed for frit at vælge, om de spæde børn skal passes hjemme eller på institution.

(…)

[til top]

Udearbejde eller hjemmearbejde

I familieudvalgets betænkning peges der på betydningen af en ikke-kønsrolledifferentieret arbejdsdeling mellem ægtefæller eller samlevende som en af forudsætningerne for det fællesskab, der er baggrunden for familielivet. Det understreges, at såfremt vi skal regne med en fortsat opretholdelse af ægteskab og familie, må man forsøge at finde frem til forhold, der
kan sikre, at arbejde med børn og arbejde i hjemmet ikke bliver kønsbestemt.

Der må findes frem til andre kriterier, for eksempel således at det bliver lyst eller behov, der bliver afgørende for, hvem der skal arbejde ude og hvem hjemme. Man kan også forestille sig en turnusordning eller en kombination af de nævnte muligheder.

Undersøgelser viser, at det tilsyneladende er i de ægteskaber, hvor hustruen har deltidsbeskæftigelse uden for hjemmet, man finder den bedste balance mellem ægtefællernes indflydelse og position i familielivet.

Disse forhold gør det ønskeligt, at der tilvejebringes sådanne muligheder, at ægtefællerne frit kan vælge mellem heltids- og deltids-, ude og hjemmearbejde, og at der desuden gives mulighed for, at den, der har været hjemme i børnenes første år, senere kan genoptage hel eller delvis tilknytning til erhvervslivet.

Problemerne omkring børnenes pasning vil ofte komme til at dreje sig om, hvem der skal passe børnene. Skal kvinden opgive erhvervsarbejde eller skal pasningen ske i vuggestue og børnehave, eller er det faderen, der skal opgive sit arbejde.

Familieudvalget har ikke ment at kunne afgøre, om den gifte kvinde udelukkende skal lægge sin arbejdskraft i hjemmet, eller om hun udover det arbejde hun lægger i hjemmet tillige skal udføre erhvervsmæssigt arbejde. Udvalget stiller sig neutralt hertil og understreger, at samfundet og dets foranstaltninger bør være af sådan karakter, at der kan blive tale om et virkelig frit valg mellem arbejde ude og hjemme og mellem heltids og deltidsvirksomhed uden for hjemmet. Udvalget har set det som sin opgave at undersøge, hvorvidt kvinden i den samfundsmæssige situation, vi i dag befinder os i, og som er kendetegnet ved at stadig flere og flere kvinder søger ud på arbejdsmarkedet, under disse forhold har sin fulde og reelle ligestilling, samt om de nuværende forhold er tilfredsstillende for hendes, familiens og børnenes trivsel.

(…)

Den almindelige stigning i levestandarden har stimuleret til nye behov, som har skabt den stigende spænding mellem mange familiers indtægter og de krav, der mange steder stilles til livsførelse og anskaffelser af forskellig art. Også vanskelighederne ved at skaffe en rimelig bolig og de stigende udgifter til husleje og transport spiller en rolle. Moderniseringen af husarbejdet i mange hjem gennem mekanisering og automatisering stiller krav om betydelige investeringer og er sammen med benyttelsen af forskellige serviceinstitutioner med til at frigøre kvindernes arbejdskraft
i hjemmene, således at de får mulighed for at påtage sig det udearbejde, som ofte vil være en væsentlig forudsætning for opretholdelsen af familiens højere levestandard, såfremt manden alene ikke kan eller vil skaffe de nødvendige øgede indtægter.

(…)

I ligestillingsbetænkningen refereres til forskellige undersøgelser, der synes at vise, at de udearbejdende hustruer stort set kan dels i to kategorier:

1) Kvinder, hovedsagelig fra arbejderklassen, som selv siger, at de arbejder, fordi de er nødt til at skaffe penge, men egentlig helst ville være fri. (Samtidig er der en tendens til, at de hjemmearbejdende hustruer fra samme samfundslag siger, at de gerne ville have arbejde, men ikke kan af hensyn til børnene, eller fordi deres mand ikke vil have det.

2) Kvinder hovedsagelig fra middelklassen, som har en uddannelse, og som siger, at de arbejder, fordi de har lyst til det, eller fordi de synes, at de bør udnytte den uddannelse, de har, eller for at have noget at falde tilbage på, hvis deres mand ikke kan eller vil forsørge dem.

I betænkningen om sundhedsforholdene nævnes undersøgelser, der tyder på, at kvinder med udearbejde i mindre grad end hjemmearbejdende er udsat for psykiske sygdomme.

Lisbeth Roepstorffs gennemgang af sociologiske undersøgelser viser ligesom undersøgelserne foretaget af Socialforskningsinstituttet, at der gennem de senere år er sket en ændring af magt- og arbejdsfordelingen i familien. En række faktorer, der har grundlæggende indflydelse herpå, er blandt andet familiens sociale status, mandens indtægt og ægtefællernes uddannelse. En af de vigtigste årsager hertil synes dog ifølge den foreliggende litteratur at være kvindens øgede arbejdsindsats i erhvervslivet.

Overfor dette synspunkt fremhæves det imidlertid i ligestillingsbetænkningen, at muligheden for, at hustruen kan have erhvervsarbejde uden for hjemmet, indebærer en række konfliktmuligheder, dels mellem mand og hustru i det omfang deres opfattelse af hustruens rolle ikke stemmer overens, dels for hustruen selv ved afvejningen af på den ene side fordelene ved at have en selvstændig indtægt, eventuelt at kunne udnytte en uddannelse og udfolde sine evner, ved kontakten med arbejdskammeraterne osv., på den anden side ulemperne ved det forøgede arbejde, ved at skulle overholde en fast arbejdstid osv., samt presset fra den traditionelle kønsrolle og hensynet til eventuelle børn.

[til top]

Økonomiske forhold

At tjene penge selv eller på anden måde få rådighed over penge giver såvel større frihed som større tryghed end at være økonomisk afhængig af en ægtefælle, sådan som husmødrene er. Ganske vist tænker de husmødre, som lever i et godt og harmonisk ægteskab, måske ikke i hverdagen på denne afhængighed, men den viser sig i det øjeblik, ægteskabet opløses ved skilsmisse eller død, eller hvis ægteskabet begynder at knirke, og ægtemanden ikke længere som en selvfølgelighed afleverer de penge, der skal til for at klare den daglige husholdning m. v. Såvel i forbindelse med dødsfald som ved skilsmisse sker der oftest en forringelse af husmoderens økonomiske stilling. Ved skilsmisse er dette ofte tilfældet for begge parters vedkommende, og enker uden ajourført uddannelse og erfaringer fra erhvervslivet har store problemer ved at klare sig. Findes der formue og/eller livsforsikringer, er de kun sjældent af en sådan størrelse, at det er muligt at leve af dem, og kun et mindretal af enkerne er sikrede gennem pensionsordninger.

(…)

Mange gifte kvinder vil ved overvejelse af, om det kan betale sig at arbejde ude, i høj grad være påvirket af de udgifter, der vil være forbundet med et udejob, og en væsentlig faktor vil her være de gældende skatteregler. Med kildeskattens indførelse er det blevet økonomisk lettere at holde op med et erhvervsarbejde, idet der ikke som tidligere vil være noget problem med en efterslæbende skat. Samtidig bliver de økonomiske konsekvenser af at tage arbejde uden for hjemmet mere overskuelige, når man straks kan se, hvor meget man får ud af at arbejde, når skatten er betalt, hvilket måske også kan give mange kvinder større lyst til at arbejde ude.

[til top]

Kvinden i familien

Størstedelen af befolkningen er familiemæssigt placeret i kernefamilier, hver bestående af et ægtepar og deres eventuelle mindreårige eller voksne ugifte børn. En kvindes typiske livsløb begynder med en periode som hjemmeværende datter, derefter er hun alene og under uddannelse eller i arbejde, så følger en periode i ægteskab med mand og eventuelle børn, og endelig igen en periode, hvor hun er alene, efter at ægteskabet er opløst ved skilsmisse eller mandens død. Får hun børn, vil perioden med dem være delt i tre meget forskellige afsnit, nemlig først en barneplejeperiode, hvor børnene er under skolealderen, derefter nogle år med skolesøgende børn, og til slut årene med voksne, hjemmeboende børn.

(...)

De valgte aktiviteter er fortrinsvis traditionelt ”husmoderlige” gøremål, og det viser sig da også, at disse i langt de fleste familier varetages af hustruen alene, selv i de tilfælde, hvor hun er udearbejdende.

Der er imidlertid en karakteristisk gennemgående forskel mellem familier med udearbejdende og hjemmearbejdende hustruer, idet gennemsnitlig 15-20 pct. færre af de udearbejdende er alene om at udføre de pågældende aktiviteter. Undersøgelsen viser også, at denne forskel kun i mindre omfang udlignes ved, at manden overtager opgaverne alene.

Det fremgår af Socialforskningsinstituttets materiale, at der i de fleste tilfælde kun er tale om en delvis aflastning af den udearbejdende hustru, idet opgaverne i de resterende tilfælde bliver udført af begge ægtefæller, enten i fællesskab eller på skift. Opgaver som rengøring og børnepasning overgår i begrænset omfang (5-7 pct.) til andre end ægtefællerne i familier med udearbejdende hustruer.

(…)

Familieudvalget har i særlig grad set på kvindens stilling i familielivet. Udvalget tager ikke stilling til, om den nuværende familietype bestående af mand, kone og børn vil være den fremherskende i fremtidens samfund. Muligvis vil der i en ikke for fjern fremtid eksistere flere forskellige familieformer, kernefamilier og storfamilier og mere eller mindre varige familier. En sådan udvikling mod et mere varieret familiemønster, hvor flere familieformer eksisterer samtidig, bør af samfundet følges op ved, at der på dette område gives den enkelte mulighed for at vælge den familieform, der findes mest tiltrækkende. Med henblik herpå er det vigtigt, at undervisningen i familiekundskab tilsigter at belyse de forskellige former for familieliv.

Også hvad angår trivsel i hjemmet vil det blandt andet være skolen, der må satses på. En persons trivsel er afhængig af forholdet mellem forventning og ydelse. Forventningerne til ægtefælle og familieliv må behandles gennem en opdragelse og uddannelse til ægteskab, som dels må finde sted i skolens familiekundskab og dels gennem andet oplysningsarbejde i form af kurser og studiekredse i højskole og ungdomsskole, oplysningsforbund, ved udsendelser i TV og udarbejdelse af pjecemateriale, således at der herigennem skabes grundlag dels for realistiske forventninger til livet med en ægtefælle og i en familie og dels for en imødekommelse af ægtefælles og børns rimelige forventninger.