Folketingsvalget 1945

Artikler

Ved Danmarks befrielse den 5. maj 1945 havde landet reelt stået uden regering siden 29. august 1943. Inden befrielsen havde de politiske partier og modstandsbevægelsen dog forhandlet en befrielsesregering på plads, der kunne overtage regeringsmagten. Det var dog fra starten klart, at det kun skulle være en overgangsregering, og den 2. oktober 1945 meddelte den socialdemokratiske statsminister Vilhelm Buhl, at den skulle erstattes af en folkevalgt regering, og satte valgdatoen til den 30. oktober 1945.

Valgets temaer

Politikerne fra besættelsestidens samlingsregeringer agiterede for, at samarbejdspolitikken var et udtryk for den politiske modstandskamp, og de sidestillede derved sig selv med den væbnede modstand og søgte at nedtone, at de politiske partier og modstandsbevægelsen havde stået i et skarpt modsætningsforhold indtil 29. august 1943.

Det Radikale Venstre lagde afstand til Socialdemokratiet, fordi partiet ikke kunne acceptere de planøkonomiske perspektiver i Socialdemokratiets program for efterkrigstiden, 'Fremtidens Danmark'. De borgerlige partier kritiserede Socialdemokratiet for indrømmelserne over for besættelsesmagten (som de selv havde et medansvar for) og Det Radikale Venstre for nedrustningspolitikken i 1930’erne, der blev anset for at være årsagen til besættelsen d. 9. april 1940.

Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) holdt alle de gamle partier ansvarlige for interneringen af kommunister under besættelsen og nød derudover godt af romantiseringen af modstandskampen, som partiet havde været en del af, samt af Sovjetunionens store indsats i krigen mod Tyskland.

Grænsespørgsmålet blev diskuteret, selv om befrielsesregeringen havde erklæret, at Danmarks grænse lå fast, men både Venstre og Dansk Samling distancerede sig fra dette, og Det Konservative Folkeparti foreslog en folkeafstemning i Sydslesvig om tilslutning til Danmark.

Valgets resultat

Valgets store sejrherre blev Venstre, der efter valget dannede mindretalsregering med Knud Kristensen som statsminister. Tankerne om en VKR-regering måtte opgives, da Det Radikale Venstre ikke ville sidde i regering med Det Konservative Folkeparti, og da den fremtrædende konservative politiker John Christmas Møller havde et meget dårligt personligt forhold til Venstres partiformand, Knud Kristensen.

DKP blev valgets anden store sejrherre og fik 18 mandater mod de 3, de havde fået ved det sidste valg før besættelsen. Tilsvarende tabte Socialdemokratiet, valgets store taber, 18 mandater. Trods DKP's fremgang havde modstandsbevægelsen kun beskeden politisk succes, hvilket skyldtes, at politikerne med held fik kædet samarbejdspolitikken sammen med modstandskampen, samt at befolkningen først og fremmest ønskede en normal hverdag igen.

Regeringen Knud Kristensen efter valget
Efter valget kunne Venstre danne mindretalsregeringen Knud Kristensen. Foto: Statsministeriet

Statistik

I nedenstående tabeller og graffer ses fordelingen af stemmer m.v. ved folketingsvalget i 1945. Resultatet af folketingsvalget på Færøerne indgår ikke i tabellen eller graferne. Kilde: Danmarks Statistik

Folketingsvalget i 1945 I forhold til folketingsvalget i 1943
Parti Fork. Partileder Stemmer Pct. af stemmetal Mandater Mandater 1943 Pct. af stemmer 1943
Socialdemokratiet

S

Hans Hedtoft 671.755 32,78% 48 -18 -11,71%
Det Radikale Venstre RV Jørgen Jørgensen 167.073 8,15% 11 -2 -0,56%
Det Konservative Folkeparti K John Christmas Møller 373.688 18,24% 26 -5 -2,72%

Venstre

V

Knud Kristensen

479.158 23,38% 38 +10 +4,64%
Danmarks Kommunistiske Parti DKP Aksel Larsen 255.236 12,46% 18 - -
Dansk Samling DS Arne Sørensen 63.760 3,11% 4 +1 +0,95%
Retsforbundet RF Oluf Pedersen 38.459 1,88% 3 +1 +0,32%
Uden for partierne Uden 55 0,00% 0 0 0,00%
I alt 2.049.184 100,0% 148
Stemmeberettigede 2.381.983
Afgivne gyldige stemmer 2.049.184
Valgdeltagelse i pct. 86,0%
Spærregrænse

Valgloven krævede at partierne skulle opfylde mindst et af to krav før de var berettigede til tillægsmandater.

  • Opnå mindst et kredsmandat.
  • Har i et af de tre valgregioner (Hovedstaden, Øerne og Jylland) opnået mindst ligeså mange stemmer, som der i gennemsnit er afgivet pr. mandat i landet som helhed (13.846 stemmer).

Mandatfordelingen i 1945
Mandatfordelingen ved folketingsvalget 1945. Graf: danmarkshistorien.dk, baseret på tal fra Danmarks Statistik

 

Den procentvise fordeling af stemmer ved folketingsvalget i 1945
Den procentvise fordeling af stemmer ved folketingsvalget 1945.
Graf: danmarkshistorien.dk, baseret på tal fra Danmarks Statistik

Mandatfordelingen ved folketingsvalget i henholdsvis 1945 og 1943
Mandatfordelingen ved folketingsvalget i henholdsvis 1945 og 1943.
Graf: danmarkshistorien.dk, baseret på tal fra Danmarks Statistik


 

Om artiklen

Forfatter(e)
Andreas Bekker-Christensen , Tine Skovbjerg , Sally Cecilia Stidsen , Simon Ege Dahl Kjærsgaard
Tidsafgrænsning
1945
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
25. november 2016
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
Andreas Bekker-Christensen , Tine Skovbjerg , Sally Cecilia Stidsen , Simon Ege Dahl Kjærsgaard
Tidsafgrænsning
1945
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
25. november 2016
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk