Forud for befrielsen

Forud for befrielsen var gået måneder, hvor det danske samfund var under fremadskridende nedslidning, tenderende mod opløsning. Landet var uden regering, og militæret og politiet var opløst siden henholdsvis august 1943 og september 1944. Staten stod således uden magtmidler‚ og kriminaliteten var derfor stigende.

Råvareforsyningerne fra det udbombede Tyskland var næsten stoppet med stigende varemangel og arbejdsløshed til følge. Blandt andet på grund af jernbanesabotage og det store tyske behov for at flytte tropper var transportsystemet næsten umuligt at bruge til civile formål. Hertil kom, at flere større byer var præget af borgerkrigslignende kampe mellem modstandsfolk og dansk-nazistiske korps som Schalburgkorpset og HIPO.

De første britiske tropper ankommer til Kolding den 7. maj 1945 efter befrielsen. Fra: Frihedsmuseets fotoarkiv 

Den tyske kapitulation

Klokken ca. 20.30 den 4. maj 1945 bekendtgjordes den tyske kapitulation i Danmark over BBC. Det var dog først med ikrafttræden fra lørdag den 5. maj 1945 kl. 8 om morgenen. Kapitulationen foregik over for den britiske general Montgomery på Lüneburger Heide, altså fjernt fra Danmark og endnu inden britiske tropper havde sat fod på dansk jord. Disse stod på daværende tidspunkt ca. 150 km fra den danske grænse.

Kapitulationen oprandt på nær en enkelt undtagelse uden nogen slutkamp på dansk jord mellem tyske og allierede styrker. Mange danskere reagerede derfor ikke kun med glæde, da befrielsesbudskabet lød, men også med udtalt lettelse. En krigstræt befolkning fik håb om, at det snart ville blive bedre. Befrielsen af Bornholm blev dog den markante undtagelse fra forholdene i resten af landet. Øen i rigets østligste ende blev befriet af Sovjetunionen. Den tyske kommandant på øen nægtede at overgive sig til de sovjetiske styrker, hvorfor øen blev bombarderet af sovjetiske fly den 7. maj 1945. Ti bornholmere og formentlig endnu flere tyske soldater mistede livet. Den tyske kommandant ville kun overgive sig til britiske tropper og opretholdt sit nej til at overgive sig efter det første bombardement. Da de sovjetiske fly vendte tilbage dagen efter med endnu et bombardement, opgav kommandanten til sidst at forsvare øen og overgav de tyske styrker på øen til russerne den 9. maj. Bornholm forblev besat af Sovjetunionen indtil 5. april 1946.

Befrielse, glæde og ny regering

Om aftenen den 4. maj festede det store flertal af befolkningen, i by og på land. Ofte med familie og naboer, men også på gader og stræder med mennesker, de måske aldrig havde truffet før. Den 5. maj bekendtgjordes det over Statsradiofonien, at en ny regering med socialdemokraten Vilhelm Buhl som statsminister var dannet af en koalition af de fire gamle partier – Socialdemokratiet, Konservative, De Radikale og Venstre – samt repræsentanter for de store modstandsorganisationer, herunder de såkaldte Frie Danske i udlandet.

Udklip fra filmen "Frihedens Sol over Danmark". Dokumentariske optagelser fra København den 5. maj, 1945. Her ses bl.a. fejringen af befrielsen i de københavnske gader. Fra: Danmark på film, Det Danske Filminstitut.

Som et symbol på den genvundne uafhængighed og genoptagelsen af normale forfatningsmæssige forhold genåbnedes 9. maj Rigsdagen under stor festivitas med deltagelse af Christian 10.

Den formelle britiske befrielse af Danmark markeredes med landsætningen i Kastrup Lufthavn af 300 tropper under general Henry Dewings ledelse den 5. maj om eftermiddagen.

De allierede flag ophængt sammen med dannebrog på en byggetomt i Aarhus i maj 1945. Foto: Carl Berthelsen.    

Det uformelle retsopgør

I byerne var 5. maj præget af, hvad man kan kalde "det uformelle retsopgør". Det formelle måtte afvente samling af Rigsdagen, en ny lovgivning og ikke mindst genetablering af politikorpset (dette skete de fleste steder i dagene omkring 9.-12. maj). Det uformelle retsopgør bestod blandt andet af modstandsbevægelsens såkaldte beskyttelsesarrestationer af formodede landssvigere og tyskerpiger med det formål at undgå, at en ophidset befolkning selv tog sig til rette.

Det lykkedes ikke at undgå selvtægtshandlinger under beskyttelsesarrestationerne. Enten fordi disciplinen blandt modstandsfolkene ikke var tilstrækkelig og/eller fordi tilløbende publikum formåede at tiltvinge sig adgang til de internerede, mens de førtes frem til arresterne. Mange handlende, der påståedes at have handlet utilbørligt med besættelsesmagten, fik slået ruder ind og/eller blev plyndret.

I flere større byer, blandt andet Aarhus og København, kom det til skudvekslinger mellem modstandsgrupper og medlemmer af Schalburgkorpset, HIPO eller andre bevæbnede sympatisører med nazismen og besættelsesmagten.

Rådhuspladsen i Aarhus set mod Regina-krydset. De mange mennesker med studenterhuer skyldtes ikke, at det var studentertid - det var også dengang i juni. Men huen blev af mange brugt i flere år efter dimissionen, især ved festlige lejligheder. De rød-hvide farver passede også fint til anledningen i maj 1945. Foto: Carl Berthelsen.

Lyt til podcasts om den russiske besættelse af Bornholm produceret af 24syv og Vores Tid - et medie for kulturhistoriske museer med base på Nationalmuseet   

Den 5. maj 1945 blev Danmark befriet fra den tyske besættelse. Men på Bornholm overgav tyskerne sig ikke. Få dage efter blev Bornholm udsat for et dræbende bombeangreb af sovjetiske krigsfly, der ødelagde Rønne og Nexø. Bornholm blev befriet fra tyskerne, men i stedet besat af Sovjetunionen. Der skulle gå næsten et år, før de forlod øen igen. Her er historien om et bombarderet Bornholm, om tabte menneskeliv, om en passiv dansk regering og en følelse af svigt, der har præget bornholmere frem til i dag. I tre episoder tager journalist Jeppe Tholstrup Bach dig med tilbage til de 11 måneder med besættelsen på Bornholm sammen med historikere og personer, der levede under besættelsen.   

Podcasten Bomber over Bornholm

Hele Danmark fester og glæder sig over befrielsen fra den tyske besættelse, men på Bornholm spreder der sig også en undren. For tyskerne på Bornholm har ikke overgivet sig endnu og forsvarer øen fra sovjetiske krigsfly. Pludselig kommer krigen til Bornholm, da russerne over flere dage kaster bomber over Rønne og Nexø, der koster menneskeliv og smadrer byerne. Mens resten af landet fester i befrielsens rus, søger bornholmerne tilflugt fra de dræbende bomber. Mød Jørgen Wichmann og hans familie, der må flygte fra deres hjem under bombardementet.

Se transskription af podcasten her.

Medvirkende: Jørgen Wichmann. Listen to "1. Bomber over Bornholm" on Spreaker.