Kilder
Kildeintroduktion:
I efterkrigstidens Danmark blev ungdommen omgærdet af stor interesse. Interessen kom både fra bekymrede pædagoger og politikere, der frygtede ungdommens moralske fordærv, samt fra reklamebranchen og producenter af forbrugsgoder, der i ungdommen så en ny forbrugergruppe med stigende indtægter og appetit på forbrug.
Selvom det først var under 1960’ernes velstandsstigning, at der for alvor kom fokus på de unge og deres forbrugerstatus, kan man i denne artikel fra 1957 se fænomenet i sin vorden. Særligt interessant er indledningen, hvor den nye ungdom sammenlignes med beboerne i et sydhavsparadis, der får alt serveret. I artiklens talmateriale kan man dog læse at eksempelvis kun 10 % har egen knallert, mens 13 % har egen grammofon.
Samtidig giver artiklen et indirekte indblik i tidens normer og familiernes hverdag. Fx kan man læse at 44 % af pigerne ingen hat har, og at to ud af tre aldrig har været i udlandet. To ud af fem deltager i ”klatvask”, og selvom denne del af statistikken ikke er kønsopdelt kan man roligt gå ud fra, at der her næsten udelukkende er tale om piger.
Se artiklen i Samvirke fra januar 1957 her side 26
UNGDOM MED PENGE mellem hænderne
FØRER VOR tids unge en tilværelse som i et sydhavsparadis? En vis lighed er der:
HISSET får beboerne føden forærende af en ødsel natur, og klimaet sparer dem for tøjudgifter, kostbare boliger og brændsel - resultatet er trods den lave levefod et forbløffende stort marked for eksportøl, amerikanske læskedrikke, fyldepenne, paraplyer og guldtænder.
HER erstattes tropesolen og troperegnen af gavmilde forældre, der for en ringe betaling har de unge boende hjemme - herved frigøres ungdommens indtægter til køb af knallerter, grammofoner, fotografiapparater, udenlandsrejser og anden luksus.
Denne pudsige sammenligning stammer fra en spændende kortlægning af forbrugsvanerne hos Danmarks ugifte ungdom, foretaget af docent Ejler Alkjær, Handelshøjskolen, der selv har rejst meget i troperne. I sin nye undersøgelse har han stillet en trommeild af spørgsmål til et typisk udsnit af danske piger og drenge i aldrene fra 14-19 år, fra by og land, fra skoler og erhvervsliv. To trediedele af disse ganske unge bor hjemme, og 86 ud af 100 tjener selv penge, enten ved fast arbejde eller ekstrajobs. Vel at mærke er disse indtægter ikke nær så belastede af nødvendighedsudgifter som de voksnes, og det giver de unge en købekraft, som kan få mange husfædre med langt større indtjening til at tale misbilligende om den ,,gyldne gullaschungdom".
Hvor tit i biografen?
En kendsgerning er det, at de helt unge i dag tjener mere end nogensinde, men samtidig har fristelserne til at give pengene ud igen sikkert aldrig været større. En vigtig årsag hertil er den stærkt udvidede fritid.
På baggrund heraf vil det sikkert undre revserne af den moderne ungdom, at ikke engang hver sjette regner biograf og dans for sin vigtigste fritidsinteresse. Sport, friluftsliv og rejser indtager førstepladsen i fritiden for over to trediedele af drengene og 44 pct. af pigerne. En del indrømmer dog åbenlyst, at det ikke først og fremmest er sporten for sportens skyld, der interesserer dem, men mere livet i klubberne og på sportspladserne, med den lejlighed det giver for at møde kammerater af samme eller ikke mindst af det modsatte køn.
Kun hver sjette dreng, men to femtedele af pigerne, angiver de mere hjemlige hobbygrene som vigtigste fritidsinteresse. På spindesiden er det her håndarbejdet, der tæller - til gengæld fører drengene an med hensyn til boglige sysler. F. eks. ejer dobbelt så mange drenge som piger over 50 bøger.