Baggrund

I 1986 ankom 3000 tamiler som flygtninge til Danmark fra Sri Lanka. Efter vedtagelsen af den liberale udlændingelov af 1983 og det forøgede antal flygtninge fra 1984 opstod en omfattende debat om udlændingepolitikken. Der blev i denne debat rejst tvivl om, hvorvidt tamilerne var reelle flygtninge. Da de krigsførende parter på Sri Lanka i sommeren 1987 indgik en fredsaftale, tog Erik Ninn-Hansen (1922-2014) initiativ til en plan for tvangshjemsendelse. Som konsekvens heraf hindrede Justitsministeriet tamilerne i at få opholdstilladelse og behandlede derfor heller ikke deres ansøgninger om familiesammenføringer.

Efter folketingsvalget den 8. september 1987 drøftede regeringen spørgsmålet uden at nå til nogen konklusion. Der blev dermed aldrig truffet nogen beslutning om hjemsendelse af tamilerne, og derfor havde de krav på familiesammenføring. Men Ninn-Hansen beordrede i hemmelighed sine embedsmænd til at gennemføre en administrativ, og ulovlig, procedure gående ud på at stoppe sagsbehandlingen. 

Sagsforløb

Efter forespørgsler fra Dansk Flygtningehjælp og klager fra nogle af de tamilske flygtninge gik ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen i 1988 ind i sagen. Herfra startede et forløb, hvor såvel ministerielle embedsmænd som flere konservative politikere vildledte om eller fortiede, hvad der foregik.

Statsminister Poul Schlüter (1929-2021) fik Ninn-Hansen væk fra justitsministerposten og valgt til formand for Folketinget den 10. januar 1989. Hermed forsøgte Schlüter at dæmme op for den kritik, der kom i kølvandet på ombudsmandens kritiske rapport kort tid efter. Statsministeren forsikrede den 25. april i Folketinget, at der ikke var "fejet noget ind under gulvtæppet." Imidlertid stemte et folketingsflertal i oktober 1989 for at fratage Ninn-Hansen formandsposten, og da der et halvt år efter blev bragt en yderst kritisk tv-reportage om hans embedsførelse, blev der også flertal i Folketinget for at iværksætte en dommerundersøgelse.

Undersøgelsen tog sin begyndelse den 10. juli 1990 under ledelse af højesteretsdommer Mogens Hornslet (1933-2020). Igennem undersøgelsesrettens treårige arbejde blev også de dispositioner, Ninn-Hansens efterfølger som justitsminister, H. P. Clausen (1928-1998), Poul Schlüter og andre konservative politikere havde truffet, inddraget. Da rapporten endelig forelå den 14. januar 1993, indeholdt den meget kategoriske og belastende udsagn om flere af disse politikere.

I rapportens sammenfatning blev det slået fast, at Erik Ninn-Hansen havde handlet ulovligt og havde gjort det bevidst. Om H. P. Clausen blev det konkluderet, at hans svar til ombudsmanden og retsudvalget var misvisende, vildledende og urigtige. Om Poul Schlüter hed det blandt andet, at han havde udtalt sig misvisende og i hvert fald på ét punkt direkte urigtigt.

Her ses de syv bind i ’Beretning om Tamilsagen’ fra undersøgelsesretten af 10. juli 1990 samt den kortere sammenfatning og retlige vurdering. De ca. 6400 sider i beretningen samt de 100 sider i sammenfatningen blev fremlagt den 14. januar 1993. Foto: danmarkshistorien.dk

Politiske konsekvenser

I konsekvens af undersøgelsesrettens konklusioner meddelte Poul Schlüter på en pressekonference den samme dag, som rapporten blev offentliggjort, at han fandt rapportens konklusioner fejlagtige, men at han ikke desto mindre ville indgive sin og regeringens afskedsbegæring. Dette førte til et regeringsskifte, hvor Socialdemokratiets formand Poul Nyrup Rasmussen blev ny statsminister.

Den 11. juni 1993 besluttede Folketinget at stille Ninn-Hansen for Rigsretten, hvor han den 22. juni 1995 blev idømt fire måneders betinget fængsel. H. P. Clausens og flere andres politiske liv var ødelagt. Embedsværket gennemgik desuden en større ransagelse, og opmærksomheden på en juridisk korrekt embedsførelse blev skærpet. En sideeffekt blev en alvorlig uenighed mellem Venstre og Det konservative Folkeparti, som varede flere år, idet Schlüter blev mistænkt for at have benyttet Tamilrapporten som påskud til at aflevere regeringsmagten til oppositionen i stedet for at lade Venstres formand, udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (1941-2022), overtage statsministerposten.

Poul Schlüter og Uffe Ellemann-Jensen. Fra: European Commission - Audiovisual Service.