Folketingsvalget 1994

Artikler

Poul Nyrup Rasmussen (S) havde overtaget statsministerposten, da den konservative Poul Schlüter oven på den såkaldte Tamilsag i 1993 var nødt til at gå af. I 1994 udløb valgperioden, og Nyrup Rasmussen udskrev valget til afholdelse den 21. september 1994. Regeringen havde ved valget kun haft magten i godt halvandet år og var ved valgets udskrivelse en flertalsregering bestående af Socialdemokratiet og de tre midterpartier Det Radikale Venstre, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti.

Poul Nyrup Rasmussen var blevet partileder for Socialdemokratiet i 1992 og statsminister året efter. Hans regering havde været præget af intern splid, idet folketingsmedlemmerne hos de små partier, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti, ofte havde indtaget særstandpunkter eller ligefrem trukket sig ud af partierne.

Valgets temaer

Som ventet bar valget præg af uroen i regeringspartierne op til valget. Ritt Bjerregaard (S) havde angrebet de offentlige tilskud til blandt andet den arbejdsmarkedsorlov, som regeringen havde indført, mens venstrefløjen i Socialdemokratiet angreb skattepolitikken. Pressen havde fra begyndelsen været kritisk over for Nyrup-regeringen, og kritikken var ikke blevet mindre af, at regeringen havde været plaget af personsager blandt nogle af ministrene. Oppositionen var på den anden side stadig mærket af Tamilsagen, der havde skabt splid mellem Venstre og Det Konservative Folkeparti.

På den yderste del af venstrefløjen kæmpede det nyoprettede parti, Enhedslisten, for at komme ind i Folketinget. Partiet var oprindelig dannet i 1989 som et valgsamarbejde mellem DKP, Venstresocialisterne og Socialistisk Arbejderparti. Ved valget i 1994 kunne partiet profilere sig på EU-spørgsmålet, hvor det efter SF's accept af 'det nationale kompromis' i 1992/93 stod som det eneste rene modstanderparti på venstrefløjen. Desuden krydrede underholderen og skuespilleren Jacob Haugaard valgkampen ved at stille op som løsgænger, blandt andet med en dagsorden om, at han ønskede at kæmpe for ”medvind på cykelstierne”. Til sin egen store overraskelse blev han valgt ind med over 23.000 personlige stemmer.

Valgets resultat

Venstre, der var relativt uplettet af Tamilsagen, gik 13 mandater frem og var valgets helt store mandatmæssige vinder. Det Konservative Folkeparti gik som ventet tilbage, men blot med tre mandater. Alligevel kunne der ikke dannes en borgerlig regering, da De Radikale og Centrum-Demokraterne støttede Nyrup.

Tre af de fire regeringspartier gik de tilbage ved valget, heriblandt Kristeligt Folkeparti, der røg helt ud af Folketinget. Dermed var partiet heller ikke længere med i regeringen, der nu kun talte 74 mandater. Det blev imidlertid opvejet af, at Enhedslisten kom ind i Folketinget på den yderste venstrefløj med seks mandater, mens Socialistisk Folkeparti gik tilbage med to. Venstrefløjspartierne støttede den siddende regering, så den 27. september 1994 kunne Poul Nyrup Rasmussen præsentere sin anden regering. Den bestod af Socialdemokratiet, Centrum-Demokraterne og Det Radikale Venstre.

Regeringen efter valget.

Regeringen Poul Nyrup Rasmussen II efter valget. Regeringen bestod af S, RV og CD med Socialistisk folkeparti og Enhedslisten som parlamentarisk grundlag. Fra: Statsministeriet

Statistik

I nedenstående tabeller og graffer ses fordelingen af stemmer m.v. ved folketingsvalget i 1994. Resultatet af folketingsvalget på Færøerne og Grønland indgår ikke i tabellen eller graferne. Kilde: Danmarks Statistik

Folketingsvalget i 1994 I forhold til folketingsvalget i 1990
Parti Fork. Partileder Stemmer Pct. af stemmetal Mandater Mandater 1990 Pct. af stemmer 1990
Socialdemokratiet

S

Poul Nyrup Rasmussen 1.150.048 34,56 % 62 -7 -2,82 %
Det Radikale Venstre RV Marianne Jelved 152.701 4,59 % 8 +1 +1,04 %
Det Konservative Folkeparti K Hans Engell 499.845 15,02 % 27 -3 -0,95 %

Venstre

V

Uffe Ellemann-Jensen

775.176 23,30 % 42 +13 +7,51 %
Socialistisk Folkeparti SF Holger K. Nielsen 242.398 7,28 % 13 -2 -1,02 %
Fremskridtspartiet FP Pia Kjærsgaard 214.057 6,43 % 11 -1 -0,01 %
Enhedslisten EL Kollektiv ledelse 104.701 3,15 % 6 +6 +1,48 %
Centrum-Demokraterne CD Mimi Jakobsen 94.496 2,84 % 5 -4 -2,27 %
Kristeligt-Folkeparti KF Jann Sjursen 61.507 1,85 % 0 -4 -0,44 %
Uden for partierne Uden 32.668 0,98 % 1 +1 +0,66 %
I alt 3.327.597 100,0% 175
Stemmeberettigede 3.988.787
Afgivne gyldige stemmer 3.327.597
Valgdeltagelse i pct. 84,25%
Spærregrænse
  • Opnå mindst et kredsmandat.
  • Få mindst 2 % af de gyldige stemmer
  • Få mindst lige så mange stemmer som gennemsnittet i to af de tre valgregioner (Hovedstaden, Øerne og Jylland).

Mandatfordelingen i 1994
Fordelingen af mandater i Folketinget efter valget i 1994
. Kilde: Danmarks Statistik

 

Procentfordelingen i 1994
Den procentvise fordeling af stemmer efter valget i 1994
. Kilde: Danmarks Statistik
 

Fordelingen af mandater i Folketinget efter valget i henholdsvis 1994 og 1990
Fordelingen af mandater i Folketinget efter valget i henholdsvis 1994 og 1990
. Kilde: Danmarks Statistik