Artikler
Folketingsvalget blev udskrevet til afholdelse den 7. maj 1915. Den radikale konseilspræsident Carl Theodor Zahle (1866-1946) havde i sommeren 1913 dannet sit andet ministerium, hvis største opgave var at færdiggøre en revision af Grundloven. Den 24. december 1913 døde den tidligere konseilspræsident J.B.S. Estrup (1825-1913). Han var kongevalgt medlem af Landstinget, og med hans død skiftede flertallet nu til fordel for en grundlovsrevision, da regeringen, meget symbolsk, indstillede Systemskiftets konseilspræsident J.H. Deuntzer (1845-1918) som afløser til Estrups sæde. De konservative elementer i Landstinget begyndte at sabotere arbejdet, og Zahle opløste i sommeren 1914 Landstinget, der efter nyvalg nu besattes af et stort grundlovsflertal. Dermed var det parlamentariske flertal for en grundlovsrevision til stede, men udbruddet af 1. verdenskrig den 1. august 1914 udsatte vedtagelsen.
Regeringen bestræbte sig på at opretholde Danmarks neutralitet, blandt andet ved at minere Storebælt samt ved at regulere varecirkulationen i landet. Begge tiltag blev nogenlunde stiltiende accepteret af oppositionen, men blev senere årsag til politiske uenigheder. I løbet af 1915 fik man udarbejdet et forslag til en ny grundlov, som alle fire partier kunne acceptere. Landstingets privilegier afskaffedes, omend en valgretsalder på 35 skulle tjene som en slags konservativ garanti. Samtidig ændredes valgloven til, at der i København skulle vælges 24 mandater efter rent forholdstalsvalg, mens der i provinsen oprettedes 93 valgkredse efter det tidligere system, flertalsvalg i enkeltmandskredse. Disse skulle så suppleres af 23 tillægsmandater, som skulle samle de tidligere spildte stemmer op.
Mest markant var indførelsen af lige og almindelig valgret for begge Rigsdagens ting, hvilket betød, at kvinder og tyende nu for første gang fik stemmeret og valgbarhed. Folketingets valgretsalder skulle gradvist nedsættes fra 30 til 25 år, og Folketinget skulle fremover vælges for fire i stedet for tre år. Zahle udskrev valg til den 7. maj 1915, for at grundlovsændringen, som Grundloven foreskrev, kunne bekræftes af en ny sammensat rigsdag. Det aftaltes partierne imellem, at der ikke skulle føres valgkamp, da man under indtryk af både krigen og grundlovsrevisionen ønskede et fredsvalg. Det betød, at der kun meget få steder førtes reelle kampvalg partierne imellem.
Valgets temaer
Da valgkampen mere eller mindre var suspenderet, var der meget få temaer til debat. Man ønskede fra samtlige partiers side at signalere støtte til den grundlovsrevision, som skulle endeligt vedtages efter valget. Samtidig førte krigen til en politisk samhørighedsfølelse og en fælles holdning til, at man måtte gøre alt, hvad man kunne for at holde Danmark ude af konflikten. En normal valgkamp var derfor ikke ønskelig for nogen af de politiske partier.
Valgets resultat
På trods af at der i enkelte kredse førtes valgkamp, var der – ud over på Færøerne – ikke nogen udskiftning af Folketingets medlemmer. Partiernes mandattal forblev det samme, og de kunne den 5. juni 1915 overvære Christian 10. underskrive en ny grundlov, præcis 66 år efter at hans forgænger Frederik 7. havde gjort det i 1849. Den nye grundlov kom dog på grund af krigen ikke til at træde i kraft før i 1918. Regeringen fortsatte ligeledes uændret, dog med en ny titel til regeringslederen, der blev statsminister i stedet for konseilspræsident. Den vedtagne lovgivning om rationering og statskontrol med varedistributionen på grund af krigen skulle dog snart vise sig at give anledning til uenigheder mellem regeringen og oppositionen. Kritikken kom især fra Højre og andre konservative kredse, der senere på året gik sammen i et nyt parti: Det Konservative Folkeparti.
Regeringen Zahle II, som indtil 1916 var en ren radikal regering. Herefter blev bl.a. Thorvald Stauning (S) og J.C. Christensen (V) ministre uden portefølje grundet 1. verdenskrig. Fra: Statsministeriet
Statistik
I nedenstående tabeller og grafer ses fordelingen af stemmer m.v. ved folketingsvalget i 1915. Bemærk, at der i de fleste valgkredse førtes fredsvalg pga. 1. verdenskrig samt grundlovsrevisionen, hvorfor der kun ganske få steder fandt reelle kampvalg sted – deraf det lave antal stemmer. Grundet den meget begrænsede valghandling er valgdeltagelsen udeladt i tabellen. Der hersker en vis usikkerhed omkring tallene, idet stemmelisterne blev ført mangelfuldt i nogle valgkredse. Resultatet af folketingsvalget på Færøerne indgår ikke i tabellen. Kilde: Danmarks Statistik
| Folketingsvalget i 1915 | I forhold til folketingsvalget i 1913 | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Parti | Fork. | Partileder | Stemmer | Pct. af stemmetal | Mandater | Mandater 1913 | Pct. af stemmer 1913 |
| Socialdemokratiet | S | Thorvald Stauning | 1.134 | 7,97 % | 32 | 0 | -21,64 % |
| Det Radikale Venstre | RV | Carl Theodor Zahle | 677 | 4,76 % | 30 | 0 | -13,38 % |
| Højre | H | Emil Piper | 2.980 | 20,94 % | 8 | 0 | -1,42 % |
| Venstre | V | J.C. Christensen | 8.081 | 56,78 % | 43 | 0 | +28,30 % |
| Uden for partierne | Uden | 2.119 | 0,00 % | 0 | |||
| Nej-stemmer [1] | Nej | 1.360 | 9,56 % | 0 | |||
| I alt | 14.232 | 100,0 % | 113 | ||||
[1] I de kredse, hvor kun én kandidat var opstillet, blev denne ifølge den dengang gældende valglov proklameret som kredsens folketingsmand uden valg, medmindre mindst 50 personer i kredsen krævede, at der blev holdt en afstemning for eller imod pågældende kandidat. Hvis en afstemning resulterede i et flertal imod kandidaten, kunne en ny kandidat melde sig frem til klokken 8 den efterfølgende morgen, hvorefter et nyt valg skulle afholdes. Meldte ingen sig, blev den oprindelige kandidat valgt uden yderligere afstemning. Hvor stemmer for en kandidat er talt med i kandidatens partis samlede stemmetal, er stemmer imod angivet i 'Nej-stemmer' rubrikken.
| Stemmeberettigede | 505.339 |
Mandatfordelingen ved folketingsvalget i 1915. Resultatet af folketingsvalget på Færøerne indgår ikke i tallene. Graf: danmarkshistorien.dk, baseret på tal fra Danmarks Statistik
Mandatfordelingen ved folketingsvalget i henholdsvis 1915 og 1913. Bemærk, at der i de fleste valgkredse førtes fredsvalg pga. 1. verdenskrig samt grundlovsrevisionen, hvorfor der kun ganske få steder fandt reelle kampvalg sted. Dette resulterede i, at ingen af Folketingets medlemmer udskiftedes med undtagelse af Færøernes ene folketingsmedlem, der dog ikke er medtaget i tallene. Graf: danmarkshistorien.dk, baseret på tal fra Danmarks Statistik