Temaer
Retorik vedrører offentlige taler og sprog, der har indflydelse på samfundet eller betydning i sociale sammenhænge. I Danmark markeres flere nationale eller politiske mærkedage med offentlige taler.
Hvad er retorik?
Retorik har traditionelt været forbundet med at holde tale i et offentligt forum, men opfattes i dag bredere som en samtale mellem medlemmer af et samfund. Retorik skaber således forståelse for, hvem vi er, og hvordan vi opfatter vores fællesskab.
Den almindeligste definition af retorik har siden antikken været, at retorik er kunsten at anvende sproget til at kommunikere effektivt og overbevisende. Gennem historien har retorik været brugt som betegnelse for forskelligartede opfattelser af, hvordan sproglige og andre udtryksformer anvendes mest hensigtsmæssigt i givne situationer, og for teorier om, hvordan man bedst behersker og reflekterer over retorik.
Retorik har derfor både en praktisk og en teoretisk side. Som strategisk kommunikation er retorikken en metode til at udforme mundtlige og skriftlige ytringer, så de bliver målrettede og hensigtsmæssige. Som videnskabelig teori er retorikkens område at reflektere over betingelserne for de samtaler, der finder sted i samfundet, og på den baggrund foretage en kritisk vurdering af dem.
Nina Bang (1866-1928) var blandt de første danske kvinde, der i 1918 blev valgt til Landstinget. Læs hendes indlæg i debatten fra 1919 om kvinders lige adgang til arbejdsmarkedet. Foto: Wikimedia Commons
Moderne teorier om talekunst
Fra de tidligste tider har sprog og retorik været genstand for refleksion og diskussion, bl.a. hos sofisterne i antikkens Grækenland, der havde indsigt i sprogets kulturelle status og skabende kraft. Aristoteles udviklede retorikken til en mere systematiseret lære om kunsten at overbevise eller overtale et publikum, persuasio. Denne opfattelse blev den dominerende i den romerske retorik og er også grundlag for mange moderne teorier om retorik.
Hos Aristoteles blev rådslagning og afvejning af synspunkter fundamentet for en inddeling af taler i tre hovedgenrer: lejlighedstalen, retstalen og den politisk-rådgivende tale. I disse tre grundgenrer var talen henvendt til et publikum i form af henholdsvis et fællesskab, en dommer og en politisk forsamling, der traf beslutninger på baggrund af talen og talerens evne til at overbevise.
I forlængelse af denne tanke er et af de væsentligste retoriske genstandsområder stadig rådslagning om praktiske ting i det offentlige liv. Dette demokratiske grundprincip bygger på forestillingen om, at man tager bedre beslutninger, når man har overvejet for og imod, og når man har hørt alle synspunkter og argumenter.
Nyere retorik nedtoner dog i stigende grad Aristoteles' forestilling om, at retorik skal overbevise eller påvirke et publikum. Den griber i stedet tilbage til sofisternes ideer om, at retorik mere grundlæggende sætter rammerne for vores forståelse af verden. Ifølge disse teorier er både den sag, vi debatterer, og talerens og publikums identitet fortolket og bearbejdet af det sprog, vi bruger.
Temaet inkluderer Poul Nyrup Rasmussens åbningsredegørelse fra 2001 samt hans mindetale om besættelsen fra 5. maj 1995. Foto: European Audiovisual Services
Mange af den antikke retoriks begreber og metoder er stadig gyldige og bruges fortsat til at udarbejde og analysere taler og andre former for retorik. Ofte er de dog blevet videreudviklet under indflydelse af nyere teorier og er skarpe værktøjer til at analysere og forstå sprogets indflydelse på nutidens samfundsformer.
Selv om man ikke længere opfatter Aristoteles' genreopdeling i politiske taler, juridiske taler og lejlighedstaler som udtømmende, spiller de tre genrer stadig en rolle. Man forstår dem i dag snarere som en slags strategier, der kan kombineres i den konkrete tale eller tekst. Når man analyserer en tale, tager man udgangspunkt i den faktiske genre – det kan være en pressemeddelelse, en officiel undskyldning eller en radiodebat – og iagttager de strategier, der anvendes, for eksempel ros, anbefaling eller forsvar.
Danske talegenrer
I retorikken er spørgsmålet om genre knyttet til situationer, der ligner hinanden. Som konsekvens vil taler fra den samme genre overordnet have den samme funktion, ligesom visse indholdsmæssige og stilistiske træk vil gå igen. Nogle retoriske genrer hænger nøje sammen med en genkommende begivenhed i det offentlige liv. I en dansk sammenhæng gælder det blandt andet statsministerens nytårstaler, regentens nytårstaler, grundlovstaler eller taler ved Folketingets åbning. Andre retoriske genrer har mere ad hoc-karakter eller er løsere defineret, for eksempel taler i forbindelse med besættelsen, kvinders retorik, forsvarstaler og offentlige undskyldninger.
Anders Fogh Rasmussen kritiserede samarbejdspolitikken under besættelsen og talte om projektstyring i sine taler som statsminister. Foto: European Audiovisual Services
