Artikler
Ved Danmarks befrielse den 5. maj 1945 havde landet reelt stået uden regering siden 29. august 1943. Inden befrielsen havde de politiske partier og modstandsbevægelsen dog forhandlet en befrielsesregering på plads, der kunne overtage regeringsmagten. Det var dog fra starten klart, at det kun skulle være en overgangsregering, og den 2. oktober 1945 meddelte den socialdemokratiske statsminister Vilhelm Buhl, at den skulle erstattes af en folkevalgt regering, og satte valgdatoen til den 30. oktober 1945.
Valgets temaer
Politikerne fra besættelsestidens samlingsregeringer agiterede for, at samarbejdspolitikken var et udtryk for den politiske modstandskamp, og de sidestillede derved sig selv med den væbnede modstand og søgte at nedtone, at de politiske partier og modstandsbevægelsen havde stået i et skarpt modsætningsforhold indtil 29. august 1943.
Det Radikale Venstre lagde afstand til Socialdemokratiet, fordi partiet ikke kunne acceptere de planøkonomiske perspektiver i Socialdemokratiets program for efterkrigstiden, 'Fremtidens Danmark'. De borgerlige partier kritiserede Socialdemokratiet for indrømmelserne over for besættelsesmagten (som de selv havde et medansvar for) og Det Radikale Venstre for nedrustningspolitikken i 1930’erne, der blev anset for at være årsagen til besættelsen d. 9. april 1940.
Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) holdt alle de gamle partier ansvarlige for interneringen af kommunister under besættelsen og nød derudover godt af romantiseringen af modstandskampen, som partiet havde været en del af, samt af Sovjetunionens store indsats i krigen mod Tyskland.
Grænsespørgsmålet blev diskuteret, selv om befrielsesregeringen havde erklæret, at Danmarks grænse lå fast, men både Venstre og Dansk Samling distancerede sig fra dette, og Det Konservative Folkeparti foreslog en folkeafstemning i Sydslesvig om tilslutning til Danmark.
Valgets resultat
Valgets store sejrherre blev Venstre, der efter valget dannede mindretalsregering med Knud Kristensen som statsminister. Tankerne om en VKR-regering måtte opgives, da Det Radikale Venstre ikke ville sidde i regering med Det Konservative Folkeparti, og da den fremtrædende konservative politiker John Christmas Møller havde et meget dårligt personligt forhold til Venstres partiformand, Knud Kristensen.
DKP blev valgets anden store sejrherre og fik 18 mandater mod de 3, de havde fået ved det sidste valg før besættelsen. Tilsvarende tabte Socialdemokratiet, valgets store taber, 18 mandater. Trods DKP's fremgang havde modstandsbevægelsen kun beskeden politisk succes, hvilket skyldtes, at politikerne med held fik kædet samarbejdspolitikken sammen med modstandskampen, samt at befolkningen først og fremmest ønskede en normal hverdag igen.
Efter valget kunne Venstre danne mindretalsregeringen Knud Kristensen. Foto: Statsministeriet
Statistik
I nedenstående tabeller og graffer ses fordelingen af stemmer m.v. ved folketingsvalget i 1945. Resultatet af folketingsvalget på Færøerne indgår ikke i tabellen eller graferne. Kilde: Danmarks Statistik
| Folketingsvalget i 1945 | I forhold til folketingsvalget i 1943 | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Parti | Fork. | Partileder | Stemmer | Pct. af stemmetal | Mandater | Mandater 1943 | Pct. af stemmer 1943 |
| Socialdemokratiet | S | Hans Hedtoft | 671.755 | 32,78% | 48 | -18 | -11,71% |
| Det Radikale Venstre | RV | Jørgen Jørgensen | 167.073 | 8,15% | 11 | -2 | -0,56% |
| Det Konservative Folkeparti | K | John Christmas Møller | 373.688 | 18,24% | 26 | -5 | -2,72% |
Venstre | V | Knud Kristensen | 479.158 | 23,38% | 38 | +10 | +4,64% |
| Danmarks Kommunistiske Parti | DKP | Aksel Larsen | 255.236 | 12,46% | 18 | - | - |
| Dansk Samling | DS | Arne Sørensen | 63.760 | 3,11% | 4 | +1 | +0,95% |
| Retsforbundet | RF | Oluf Pedersen | 38.459 | 1,88% | 3 | +1 | +0,32% |
| Uden for partierne | Uden | 55 | 0,00% | 0 | 0 | 0,00% | |
| I alt | 2.049.184 | 100,0% | 148 | ||||
| Stemmeberettigede | 2.381.983 |
| Afgivne gyldige stemmer | 2.049.184 |
| Valgdeltagelse i pct. | 86,0% |
| Spærregrænse | Valgloven krævede at partierne skulle opfylde mindst et af to krav før de var berettigede til tillægsmandater.
|
Mandatfordelingen ved folketingsvalget 1945. Graf: danmarkshistorien.dk, baseret på tal fra Danmarks Statistik
Den procentvise fordeling af stemmer ved folketingsvalget 1945. Graf: danmarkshistorien.dk, baseret på tal fra Danmarks Statistik
Mandatfordelingen ved folketingsvalget i henholdsvis 1945 og 1943. Graf: danmarkshistorien.dk, baseret på tal fra Danmarks Statistik